Fortsæt til indhold

"Vi skal have et fysisk borgermøde"

Mens der lyder kritik fra flere borgere, så er Teknik og Miljø tilfreds med afviklingen af et virtuelt borgermøde i den betændte lokalplansag

Samfund
Danni Paulsen

"Jeg er ærgerlig og stadig uforstående overfor, hvorfor de tog det valg, når de nu har fået så mange vink med en vognstang. Vi skal have et fysisk borgermøde."

Ordene kommer fra Jeppe Spure Nielsen, medstifter af borgernetværket 'Med hjerte for Aarhus' og formand for Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd, som udtaler sig på egne vegne.

Han havde på forhånd sammen med adskillige andre borgere udtrykt stærk bekymring over kommunens valg at afholde et virtuelt borgermøde i Rolighedsvej-sagen.

"Og det var der så også grund til," konkluderer han efter tirsdag aften at have deltaget i det lidt over en time lange møde.

Teknisk besvær

Ifølge Teknik og Miljø deltog cirka 60 borgere i mødet, som blev afholdt via Microsoft Teams. Men det var ikke alle, der havde lige nemt ved at tilgå borgermødet.

"Jeg måtte telefonisk agere hjælper for tre personer, som havde besvær med at komme ind til mødet eller bruge chatfunktionen," fortæller Jeppe Spure Nielsen.

En af dem, der havde tekniske problemer, var Svend Åge Petersen fra Viby, som har fulgt kritisk med i Rolighedsvej-affæren og skrevet flere læserbreve om sagen.

Han fik dog styr på teknikken og deltog med spørgsmål via en chatfunktion.

Hvor var politikerne?

Teknik og Miljø havde sat to moderatorer til at udvælge, hvilke spørgsmål der skulle offentliggøres, og hvilke der skulle stilles.

"Jeg synes, det var en mærkelig form. Man har ikke for fem flade ører tillid til dem. De udvælger et spørgsmål, svarer på det, og så er den ligesom lukket. Det var næsten umuligt at følge op, men der var jo flere ting, der var værd at følge op på. Den form egnede sig ikke, og man fik ikke ret mange svar, man kunne bruge til noget. Det virkede slet ikke demokratisk, og hvis der ikke kan finde en demokratisk diskussion sted, så bliver man jo fortvivlet og frustreret," lyder det fra Svend Åge Petersen, som finder det problematisk, at der ikke deltog politikere.

"Der skal være både politikere og folk fra forvaltningen til stede i så betændt en sag," slår han fast og suppleres af Jeppe Spure Nielsen.

"De valgte et format, hvor politikerne ikke var en del af det formelle setup, selvom vi har fået lovning fra flere politikere om, at de ville møde op til det fysiske borgermøde. Jeg synes ikke, det er fair at udskrive politikerne fra den del, der hedder borgermøder, og kun referere til, at man kan være i dialog med dem via foretræde og høringssvar."

Fællesrådsformanden oplevede generelt borgermødet som envejskommunikation.

"Jeg oplevede det ikke som et dialogrum. Der var en stor kommunikativ skævvridning, og det var enormt begrænsende for dialogen, som ikke rigtig blev en dialog. Dem, der holdt oplæg havde både kameraer og mikrofoner tændt, mens borgere - og de politikere, der i øvrigt også fulgte med - kun havde mulighed for at bruge chatfunktionen. Det er en udfordring i sager, hvor der er meget på spil, tilliden lav,og hvor der er mange ubesvarede spørgsmål."

"Man skal kende sin besøgstid"

Flere ting under borgermødet gør, at Jeppe Spure Nielsen ikke føler, at Teknik og Miljø havde forberedt sig ordentligt.

Teknik og Miljø påpegede adskillige gange, at man skulle skrive sit fulde navn ved spørgsmål, hvilket systemet lagde op til, og det skabte forvirring. Og flere gange var moderatorerne ved at lukke mødet, selvom det var meldt ud, at det kunne forlænges, hvis der var gang i chatten. Og det var der. Utilfredshed over det gjorde dog, at det blev forlænget et kvarters tid.

"Der var nogle ting omkring de spilleregler, der var meldt ud på forhånd. Pointen er, at det var, som om vi deltagere skulle sikre, at spillereglerne blev holdt. Det er stærkt utilfredsstillende at sætte borgerne i den rolle, at de skal kvalitetssikre, at mødet faktisk bliver, som det var lovet," siger han og fortsætter:

"Jeg er helt med på, at der opstår læring undervejs, når man prøver ting af, men det var lige præcis pointen, at det ikke skulle ske i sådan en sag, som er højbetændt, og hvor tilliden er lav. Jeg er ikke imod teknologiske løsninger, men man skal kende sin besøgstid og tænke sig godt om i forhold til, hvornår man bruger dem."

Forud for borgermødet havde 'Med hjerte for Aarhus', som tæller otte fællesråd, otte borgergrupper og fire grundforeninger, opfordret til at afholde et fysisk borgermøde og forlænge høringsfristen. Og Jeppe Spure Nielsen mener stadig, at forvaltning og politikere bør følge den opfordring.

"Jeg blev bare bekræftet i, at det ikke egner sig til sådan en sag. Så må de eksperimentere og lave deres prøvehandlinger - hvilket jeg har stor sympati for - på andre sager, hvor man kan give det medvind og bakke op. Det her var meget uforløst og utilfredsstillende."

Teknik og Miljø: "Sær situation"

Hos Teknik og Miljø har man en noget anderledes opfattelse af forløbet.

"Jeg synes, det var et godt møde på den måde, at vi fik nogle gode og relevante spørgsmål og dermed en god debat," lyder det fra Lars Lund, mødeleder på borgermødet og teamleder i planafdelingen.

Han erkender dog, at alt ikke var helt optimalt.

"Det er jo en virkelig sær situation. Man sad med en lidt flad fornemmelse, når man ikke mærker folk, som man normalt gør. Normalt har man en idé om stemningen i rummet, og den mangler man. Derfor er det også svært at vurdere, hvordan folk tog imod det. Jeg var egentlig lidt overrasket over, at der ikke var flere, som spurgte ind og kommenterede på svarene. Det var lidt begrænset."

Var det formatets skyld?

"Det er rigtig svært at vurdere. Det kan være formatet, men det kan også være fordi, processen har kørt så længe, og de, der har interesseret sig meget for den sag, har gjort brug for mulighederne for at sende forespørgsler, aktindsigter, få foretræde og alle de fine værktøjer, der er. Så måske er det udtryk for, at mange spørgsmål er blevet besvaret."

Moderatorer rettede ind

I starten af borgermødet læste moderatorerne ikke borgernes spørgsmål op, men fortolkede og omformulerede dem i stedet. Det vakte en del kritik.

"Det er en ting, vi vil prøve at være skarpere på. Vi havde forventet flere deltagere og spørgsmål, og derfor lagde vi ud på den måde med at tematisere spørgsmålene. Men så var det også fint, at de rettede ind og stillede de konkrete spørgsmål. Det kunne godt håndteres, når der ikke var flere spørgsmål, end der var," forklarer Lars Lund, som synes, at der var én stor fordel ved det digitale format.

"Der er fordele og ulemper ved det. En fordel er, at alle får mulighed for at stille spørgsmål. Det ville man ikke nødvendigvis på et almindeligt borgermøde. Det er en positiv ting og noget, jeg kunne forestille mig, at vi kunne tage med til fysiske borgermøder, så man kombinerer dem med en digital kanal."

Han noterede sig ligesom kritikerne, at der ikke var mange opfølgende spørgsmål til mødet. Det var dog ikke formatets skyld, påpeger han.

"På den ene side har de en pointe, men på den anden side kunne de bare have sendt en supplerende kommentar. Det gjorde de ikke i ret stort omfang. Men jeg kan godt følge oplevelsen af, at det ikke blev så levende en debat, som man kunne have haft."

"Det rette valg"

Han er dog ikke enig med Jeppe Spure Nielsen i, at forvaltningen ikke selv overholdt de spilleregler, man havde opsat på forhånd.

"Det synes jeg egentlig ikke. Jeg traf selv en beslutning om at lægge ekstra tid oveni og bemærkede ikke, at borgerne gav udtryk for det. Havde de, er det super. Det er kun fint, at der er fælles opmærksomhed om det."

Konklusionen hos Lars Lund er, at det var en god idé at gennemføre det virtuelle møde.

"Jeg synes, det var det rette valg. Alternativet var slet ikke at holde et møde, og det ville have været ærgerligt. Vi kunne have udsat det, men så er spørgsmålet hvor længe. Kan man tillade sig det overfor de borgere, som måske skal sælge en ejendom eller bekymrer sig? Det er også et hensyn at komme videre i processen og få truffet en beslutning. Det var bedre at afholde dette, som måske ikke helt levede op til forventningerne, men som til gengæld har nogle fordele. Nu kommer alle spørgsmål ud på høringsportalen med nogle svar, og vi har besluttet at svare på hvert enkelt spørgsmål. Det ville man ikke få til et traditionelt borgermøde."