Rådmand vil ikke tage imod underskrifter

En mindre opstandelse har rejst sig på Langenæs.

Bydelen er omringet af nogle af byens mest trafikerede veje, Ringgaden, Skanderborgvej og Marselis Boulevard - og så er der lige en jernbane til at afslutte den klaustrofobiske trafikcirkel.

Men mere er på vej. Trafik og Miljø-rådmand Bünyamin Simsek (V) vil anlægge en smutvej, så trafikanter kan komme fra Åhavevej og helt ned til Spanien på den anden side af midtbyen. Det skal ske ved at forlænge Værkmestergade med 1,6 kilometer ud til Åhavevej.

"Det er virkelig noget, der får sindende i kog her på Langenæs," siger Niels Kjær, medlem af Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråds bestyrelse.

Beboerne i området blev opmærksomme på idéen om at lægge vejen langs bydelens kant ud mod banegraven, så den kan gå mellem Langenæs og DSB's værksted, da de så Teknik og Miljøs anlægskatalog frem mod 2050.

Smutvejen er dog indtil videre blot en idé, og der foreligger ikke noget forslag til byrådet endnu.

"Vi reagerer tidligt fordi, ligger der først et lokalplanforslag klar, har erfaringen vist os, at der ikke er megen chance for at påvirke tingene," forklarer Niels Kjær.

Rådmand: Ikke en sag

For at vise politikerne den store modvilje har man indsamlet underskrifter mod vejen. Hele 1.334 har skrevet under, og både kirken, dagtilbuddet, plejehjemmet og boligforeningen har sendt en skriftlig protestskrivelse til kommunen.

Men rådmand Bünyamin Simsek har afslået at tage imod underskrifterne.

"Det vil jeg ikke fordi, der er reelt ikke en sag om at lave den løsning, som de protesterer imod. Der er ikke nogen konkret plan endnu, og det er ikke min intention, at der skal være linjeføring langs kanten af Langenæs. Den dag, der kommer planer om det, er jeg klar til at modtage underskrifterne. De skal tage det som et klart signal om, at det ikke er en linjeføring, jeg ønsker, men en linjeføring, som vi her i den indledende proces er nødt til at have i spil," siger rådmanden.

Han forklarer, at vejen skal laves, hvis regeringen giver grønt lys til at lave Marselistunnelen, så den kan aflaste de trafikale gener afledt af arbejdet.

"Den har en femårig anlægsperiode, og det er for at skabe mindst mulig trafikal gene, for erhvervslivet og de tusindvis trafikanter, som færdes på den trafikåre."

Kontraktbrud

Niels Kjær påpeger, at Langenæs i sin tid blev bygget med høje bygninger for at gøre plads til park, og derfor ser han det som en slags historisk kontraktbrud, hvis man ødelægger grønt for at gøre plads til en vej.

"Ødelægger man vores grønne park, så er det ikke længere attraktivt at bo på Langenæs," siger han og undrer sig over, at Teknik og Miljø for kort tid siden lavede en kæmpe blomstereng til 130.000 kroner i parken, som folk strømmer til.

"Vejen vil med den linjeføring ikke gå ind i selve blomsterengen, men hele vejen udenom, og så bliver det jo ikke så charmerende at gå i parken, hvis du har en larmende asfaltvej få meter derfra. Derudover vil man skulle fælde en masse gamle træer."

Han mener, at hele Langenæs vil blive påvirket af en ny trafikåre i nærområdet - ikke mindst den store, nye Langenæs Børneby med flere daginstitutioner og indskoling, men især også plejehjemmet på Augustenborggade.

"Det bliver enormt snært, og det vil næsten være nødvendigt at rive noget af plejehjemmet ned for at få plads."

Enighed om banegrav

Bünyamin Simsek har været ude at kigge på stedet med de lokale, og han kan godt forstå deres bekymring.

"Jeg er helt enig i, at det er smukt, grønt og fredeligt, men det står jo ikke mål med de gener, det får for trafikken i fem år. Og det er, hvad det skal holdes op mod. Jeg ved, du er klar med pennen, når erhvervslivet holder i kø på grund af anlægsarbejdet fordi, kommunen ikke har lavet en ordentlig trafikal løsning. Og det er mit ansvar at finde løsninger for at undgå, at du skal skrive den artikel."

Han understreger dog flere gange, at han helst ser, at vejen lægges ned i banegraven.

"Det er min hovedprioritet, hvis vi kan få lov af Banedanmark. Drømmen er så, at den kan laves til en permanent vej, når tunnel-arbejdet er færdigt. Men min opgave er at komme med bud på en fornuftig trafikafvikling, så jeg kan betrygge erhvervslivet og trafikanterne. Dem, der afviser løsninger, bør i stedet bidrage konstruktivt med forslag," appellerer rådmanden.

Det vil Niels Kjær gerne. Og han og rådmanden er enige om én ting.

"Hvis vejen kan gå i banegraven, vil vi ikke nedlægge veto mod den. Det kan være, at Banedanmark er svære at forhandle med, men så vidt jeg har forstået, skal nogen af deres værksteder flytte om nogle år. Så hvis man kunne vente nogle år, ville der måske være muligheder i banegraven."

I Teknik og Miljøs anlægskatalog anslår man, at forlængelsen vil koste i omegnen af 90 millioner kroner.