Fortsæt til indhold

Anstalt for Danmarks farligste mennesker udvides: 10 nye pladser koster 100 mio. kr.

De første skridt er taget i udvidelse af Sikringen i Slagelse.

Samfund
Arkiv

Sikringsafdelingen i Slagelse, som er afdelingen for de farligste patienter med psykisk sygdom i Danmark, Grønland og Færøerne, skal udvides, og Regionsrådet i Region Sjælland godkendte i mandag programmet, der beskriver krav og ønsker til byggeriet, som er en del af finansloven for 2020.

Afdelingen er den eneste af sin slags i landet, og den skal nu udvides med 10 pladser for i alt 100 millioner kroner, hvilket betyder, at der i alt vil være 40 pladser på Sikringsafdelingen, når byggeriet står færdigt, hvilket forventes at blive i 2024.

Byggeriet af Sikringens nye afdeling bliver en udbygning af den nuværende bygning med cirka 1.700 kvadratmeter, og det bliver samtidig en 1:1 udvidelse i forhold til de nuværende tre afsnit.

Baggrunden for udvidelsen er en svagt stigende tendens i antallet af patienter, der venter på at få en plads på afdelingen, oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Arkivfoto: Tidsvilde Stine/Ekstra Bladet/Ritzau Scanpix

jn