Præsteklumme: Den uperfekte jul
præsteklumme Jeg tror, at de fleste af os går rundt med billedet af den perfekte jul. En hel kulisse kan udfolde sig for vores indre blik. Vores private krybberum er fyldt med traditioner, dufte, mad, familiemedlemmer og sindsstemninger, som minder os om, hvordan en rigtig jul skal være.
Men vor tids forbandelse er måske billedet af den perfekte jul. Ser vi på butiksvinduer eller julekataloger, så tegner der sig et billede af det perfekte krybberum, hvor alt er tjekket og smagfuldt indrettet i Georg Jensens stil med matchende farver.
Men jul er også noget, der finder sted, når vores krybberum krakelerer på grund af brud, opbrud, sygdom og død. Det bliver alt for tydeligt, at der mangler en i kredsen omkring juletræet, fordi det er en begivenhed, der gentager sig og vender tilbage år efter år. Måske kan et menneske oven i købet komme dertil, at der ikke længere findes nogen, man synes, det giver mening at holde jul med.
Men julen gentager sig uanset, hvad der sker. Derfor er vi nødt til at finde et rum, hvor vi kan trække vejret og holde jul i al vores uperfekte væren.
Dengang i Betlehem, da Jesus blev født, var der også plads til lidt af hvert. På den ene side var alt perfekt: En kvinde og en mand. Kærlighed og ømhed. Samhørighed med hinanden. Hænder der rækker ud. Noget at kæmpe for, tage vare på og leve for. På den anden side var der fare for, at alt det uperfekte fik overtaget: Barnet blev født ind i en mørk og truet verden. Alting er sårbart og skrøbeligt. Forældrene er fattige og der er ikke plads til dem nogen steder.
Godt nok som det er
Julen minder os om, at vi har brug for, at der kommer en engel ind på scenen. En engel der kaster glans over livet, som det er med alle de modsætninger, der hører med. En engel kan åbne vores øjne for, at vores liv er perfekt, som det er midt i alt det uperfekte.
Verden skulle ikke blive en anden, for at Gud ville være i den. Han lod sig føde ind i verden, sådan som den nu engang er.
Så lad os prøve at bruge Josef som forbillede. Jeg har altid forestillet mig, at han i starten står lidt henne i døren som betragter af hele det sceneri, der udspiller sig i krybberummet. Men han valgte trods alt at gå ind i billedet. Han må have tænkt: ”Det julebillede ser godt nok ikke ud, som jeg havde drømt om. Maria er blevet gravid uden om mig. Men når verden er god nok, som den er, for Gud, så må den også være det for mig”.
Jul er altså ikke forbeholdt dem, der har styr på det hele. Jul det er noget, det bliver, der hvor det er godt at være – fordi det er godt nok, som det er.
Glædelig jul.