Mindeord over Lis Stougaard

Lis Stougaard, Skanderborgs kendte og prisvindende portrætfotograf gennem et par årtier, er død, 83 år gammel.

Hun voksede op i Glostrup, hvor hun som 20-årig også blev udlært. Her begyndte et langt, virksomt arbejdsliv som fotograf. Fra Glostrup flyttede hun i forbindelse med giftermål til Herning. I 1978 blev hun selvstændig med atelier i Galten. Fra 1990 var firmaadressen på Adelgade i Skanderborg, hvor hun virkede, til datteren Pernille Stougaard i 2011 overtog forretningen.

Lis Stougaard var aktiv i en række faglige fora og således med til at udvikle dansk portrætfotografi. Hun manifesterede sig selv i denne udvikling som en af landets førende fotografer, der i 1990’erne og i 00’erne hjemtog mange priser.

Fotograf-talentet er videregivet til datteren, som driver Stougaard Fotografi – stadig på Adelgade i Skanderborg – og til en anden datter, som er fotograf i Fredericia.

Et blivende minde efter Lis Stougaard, foruden de mange portrætter, der stadig hænger i hjemmene rundt omkring, er bogen ”Winnie 3 år”. Den udkom i 1994, med 2. oplag i 1995, og fortæller kærligt om hverdagen for en lille pige i familien, født med Downs syndrom. Lis Stougaard fotograferede, Niels Vogel skrev den korte tekst i bogen, som ved udgivelsen fik stor ros for at afdramatisere denne gén-defekt. Bogen henvendte sig til både børn og voksne, den har bevaret sin aktualitet og står 25 år efter stadig på landets biblioteker.

Lis Stougaard omtales som kærlig og viljestærk. Kærligheden viste hun over for familie og venner, og over for sine kunder i ateliet ved nærvær og indlevelse.

Viljestyrken viste hun blandt andet, da hun engang var kommet for sent til en Storebæltsfærge, sådan lige et par minutter. Færgen var 50 m fra lejet, men kaptajnen måtte returnere, Lis skulle med!

Hun havde en livslang passion for havebrug og et talent for at dyrke skønhed også hér. Da hun fyldte 80 år i 2018, var gaven fra børn og svigerbørn en havepavillon med tilhørende flisebelægning, så den ældre kvinde kunne færdes trygt ved og i pavillonen.

Hun beholdt sin have, også, da kræfterne ikke længere rakte til det grove arbejde, idet hun nu fik hjælp udefra til at passe den. Virketrangen fik i stedet afløb i strikning og fremstilling af smykker.

Lis Stougaard vil også blive husket for sin kærlighed til kæledyr. Hun holdt hund, på sine ældre dage var hun hundeejer lige så længe, som hun havde kræfter til at gå tur med hunden. Sidste kæledyr inden plejehjemmet var en kat.

Fra huset på Granhøjen i Skanderborg flyttede hun til Plejecentret Fællesskabets Hus i Ry. Den åndsfriske livsnyder havde valgt 'plejehjem med all inklusive' på Skanderborg Kommunes nyeste plejecenter. I de seks uger, hun nåede at få på plejecentrets afdeling Bjerget, faldt hun godt til, inden hun uventet blev syg og indlagt på Regionshospitalet Horsens, hvor hun døde lørdag den 19. december.

"I disse Corona-tider vil vi sige personalet på hospitalets intensiv-afdeling, stue 6, stor tak for en forbilledlig pleje og omsorg, hvor vi som pårørende også mærkede omsorgen," lyder det fra den nære familie.

cns