Wammen og Bundsgaard har givet håndslag på kommunernes økonomi

Voksne med handicap og udsatte samt den kollektive trafik bør nyde godt af den pose penge i størrelsesordenen 100 mio. kr., Aarhus Kommune får via en økonomiaftale indgået fredag mellem kommunernes forening, KL, og regeringen.

Det mener borgmester Jacob Bundsgaard (S), der som KL-formand har været kommunernes chefforhandler.

"Aftalen betyder, at vi kan følge med befolkningsudviklingen, hvor vi særligt i Aarhus bliver flere ældre og børn. Det har vi sådan set allerede lagt ind i det budgetforslag, der er lagt frem. Derfor giver pengene fra økonomiaftalen et politisk prioriteringsrum i de kommende forhandlinger," siger han og tilføjer:

"I budgetforslaget har vi gjort opmærksomme på, at det ikke har været muligt at finansiere udfordringerne på det specialiserede socialområde og kollektiv trafik."

Aftalen giver kommunerne 2,2 mia. kr. mere til velfærd i 2020 og er med finansminister Nicolai Wammens ord »den bedste aftale i mange år«. Han mener, at den dækker kommunernes udgifter ved flere børn og ældre, samtidig med, at der er sikret en udbygning af kernevelfærden.

Langt de fleste penge fra økonomiaftalen fordeles via bloktilskud ud fra kommunernes andel af landets samlede befolkning, og Aarhus står til at modtage i omegnen af 100 mio. kr.

Politikernes samlede råderum afhænger dog også af resultatet af den kommunale udligning mellem landets 98 kommuner. Den betyder, at de dårligst stillede bliver kompenseret af de bedre stillede. Ligesom der skal foretages et nyt skøn for kommunens skatteindtægter i 2020.

Selv om Jacob Bundsgaard kalder det en god økonomiaftale, ser han ikke helt så rosenrødt på situationen som Finansministeriet og finansministeren.

"Det er en god aftale, men den løser ikke alle udfordringer i kommunerne. Der vil stadigvæk være kommuner, der er udfordrede," konstaterede Jacob Bundsgaard på et pressemøde om aftalen.

Her hæftede Jacob Bundsgaard sig bl.a. ved, at der i 2010 var over 20.000 flere medarbejdere i den kommunale sektor end i dag. Desuden fremhævede han, at aftalen heller ikke har løst kommunernes stærke udgiftspres i på det specialiserede socialområde, lige som der endnu ikke er sat penge af til daginstitutionerne, hvor regeringen barsler med en gradvis indførelse af lovbundne minimumsnormeringer frem mod 2025.

På positivsiden understregede KL-formanden, at det har været vigtigt for kommunerne at få afsat penge til at kunne følge med befolkningstilvæksten.

"Det er vi kommet i mål med," sagde Jacob Bundsgaard.

Den tidligere Aarhus-borgmester og nuværende finansminister Nicolai Wammen erkendte på pressemødet, hvor han kaldte aftalen "den bedste aftale i mange år", at den ikke løser alle problemer:

"Men vi har sat en retning."

Finansministeren betegnede regeringens lovede velfærdsløft som en tretrinsraket: først den nyligt indgåede aftale med regionerne, så kommunerne og herefter den forestående finanslov.

Ifølge pressemeddelelsen fra Finansministeriet bliver velfærdsområdet i kommunerne løftet med 2,2 mia. kr. i 2020. Som en del heraf skal afskaffes det kommunale moderniserings- og effektiviseringsprogram, som hvert år fjernede 0,5 mia. kr. fra kommunernes økonomi.

Desuden skal der findes 0,5 mia. kr. til kernevelfærd ved at effektivisere driften ved bl.a. mere effektive indkøb, administrative effektiviseringer og nye organisationsformer. Pengene bliver i kommunernes budgetter.

"Samlet indebærer aftalen således en prioritering af velfærden i kommunerne for i alt 2,7 mia. kr. i 2020," hedder det sig i pressemeddelelsen.

Samtidig får kommunerne lov til at bygge f.eks. flere børnehaver og skoler, idet den såkaldte kommunale anlægsramme bliver hævet med 19,1 mia. kr.