Fortsæt til indhold

Prishop på 10 millioner kr til de ældre

Plejecentrene er 10,4 mio. kr. dyrere at drive end hidtil antaget - ny regning lurer også for omsorg i private hjem

Samfund
Jørgen Bollerup Hansen og Claus sonne

Der lurer en samlet ekstraregning på 20,5 mio. kr., hvis byrådet vil fastholde det serviceniveau, der findes i dag inden for kommunens ældreomsorg.

Et stort flertal i byrådets Økonomiudvalg har allerede godkendt, at plejecentrene skal have tilført 10,4 mio. kr. ekstra i år.

Det skyldes, at det har vist sig, at centrene ikke kan levere den service til borgerne, som byrådet har vedtaget, for en timebetaling på 312 kr. pr såkaldt 'borgertime'. Den reelle udgift er 341,65 kr.

En sådan regulering på timetaksten udløser en samlet merregning på 10,4 mio. kr..

Anne Heeager (R) stemte som den eneste imod beslutningen.

Hjemmehjælpen stiger

Den er også gal på plejeområdet for ældre i eget hjem. Her er der også sket et udgiftsskred. Formentlig på cirka 10,1 mio. kr..

Her har Økonomiudvalget i første omgang vedtaget, at problemerne skal analyseres yderligere.

Desuden skal Socialudvalget undersøge, om der er en sammenhæng mellem kvalitetsstandarderne, som de er vedtaget af byrådet, og de visitationer af hjælp til de ældre, der sker.

"Det er nogle ting, vi er nødt til at justere, da vi er helt afhængige af, at vi har nogle budgetter, der er troværdige. Og vi må konstatere, at plejecentrene ikke har kunnet løse de opgaver, de har fået, til den tid, der har været sat af til det," siger borgmester Jørgen Gaarde (S).

Flere behov opfanges nu

Beslutningen i Økonomiudvalget var anbefalet af Socialudvalget, som Anders Laugesen (V) er formand for. Han fortæller, at der er flere årsager til, at udgifterne er steget.

"Borgerne på plejecentrene er generelt blevet dårligere, og det har vi ikke i tilstrækkelig grad kunnet opfange til i vores hidtidige tildelingsmodel, der har været forholdsvis grovmasket. Plejebehovet har været inddelt i tre kategorier. Men en ny, mere præcis og fintmasket tildelingsmodel med otte kategorier, som vi har modtaget via Kommunernes Landsforening, fanger den udvikling og viser, at beboernes behov for hjælp er stigende," siger Anders Laugesen.

"Der skal derfor tilføres flere penge, hvis byrådets politisk vedtagne serviceniveau skal fastholdes."

Anders Laugesen peger på, at budgetterne stadig vil være forholdsvis optimistiske.

"Jeg hæfter mig ved, at sygefraværet er sat til seks procent i budgettet for 2018, som det lå på i årene 2015-2016. Og det tal er lidt konservativt fastholdt, selv om sygefraværet har været stigende i 2017-2018. Så måske skulle budgettet til sygefravær være højere," siger han.

Der er flere, der får hjælp

Udgifterne til pleje af ældre i egen bolig stiger også - men her er årsagen endnu ikke fuldt klarlagt.

En af årsagerne er, at antallet af ældre stiger. Desuden har visitation af 'nødkald' ikke før nu udløst betaling til plejeområderne.

Den nye tildelingsmodel kan desuden også her i sig selv medføre, at et stigende plejebehov nu opfanges og får konsekvens for visitationen. Men servicetildelingen kán også være gledet, så flere end der egentlig burde, i dag får tildelt hjælp.

"Der er nemlig markant flere, der får hjælp. Og jeg ved, det kan være svært at vurdere, om der er sket en glidning. Men vi har aftalt i Socialudvalget, at vi vil lave politikkontrol på det her område," siger Anders Laugesen.

Formand afviser kritik

Anne Heeager stemte altså på økonomiudvalgsmødet som den eneste imod at udvide ældreområdets budget.

Til UgeBladet siger hun, at hun mener, områdets økonomi sejler. Hun peger på, at ældreområdet tidligere i år fik eftergivet en gæld på ni mio. kr., en beslutning Anne Heager også stemte imod. Anders Laugesen afviser, at økonomien sejler på ældreområdet.

"Det synes jeg ikke, hun har ret i. Men vi må som politikere forholde os til, hvad administrationen siger. Og når økonomichefen siger, et område er underbudgetteret, så må vi regulere budgettet, hvis vi vil holde fast i det serviceniveau, byrådet har fastsat," siger han.

"Vi har ikke økonomisk rammestyring i Skanderborg kommune, så de enkelte områder må rette ind efter, hvad der er af penge. Vi har i stedet kvalitetsstyring, hvor byrådet bestemmer serviceniveauet. Så må finde de penge, det kræver."

"Hvis de radikale ikke vil være med til at finde pengene, forventer jeg, at de enten kan pege på fejl i økonomichefens analyse eller pege på kvalitetsforringelser," siger Anders Laugesen.

"Jeg synes faktisk holdningen fra De Radikale er en lille smule useriøs, når administrationen arbejder meget effektivt med løbende at følge op på budgetterne. Men jeg er enig med Radikale i, at ældreområdet har budgetudfordringer. Vi skal hurtigst muligt have realistiske budgetter."