Fortsæt til indhold

Har dræbt 189 på fem år: »Tallene taler deres tydelige sprog«

Særligt overrepræsenteret er unge, der bor i landkommunerne.

Samfund
gs

En langt større andel af unge bilister har kørt spritkørsel sammenlignet med andre bilister. Det er de triste realiteter i en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden, som derfor netop nu sætter fokus på problemet i en kampagne målrettet de unge.

I undersøgelsen, som er foretaget af Wilke, svarer 12 procent af de 17 til 24-årige bilister, at de har kørt spritkørsel inden for det seneste år. Til sammenligning gælder det for fire procent af bilisterne i alderen 25+. Der er altså tre gange så mange unge, som svarer, at de har kørt spritkørsel.

Resultatet kan desværre også ses på vejene. For når alkohol kombineres med unges manglende kørselserfaring og højere risikovillighed, skaber det mange alvorlige ulykker. Faktisk er det hver tredje dræbte eller alvorligt tilskadekomne i ulykker med en alkoholpåvirket bilist, hvor bilisten var i alderen 17 til 24 år.

En promillegrænse på 0,2 for nye bilister ville gøre det klart, at man ikke skal drikke alkohol og efterfølgende køre bil.
Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik,

»Tallene taler deres tydelige sprog, når vi ser på unge bilister i alvorlige spritulykker. Rådet for Sikker Trafik anbefaler blandt andet en promillegrænse på 0,2 for nye bilister. Det ville gøre det klart, at man ikke skal drikke alkohol og efterfølgende køre bil,« siger Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik, i en pressemeddelelse.

I perioden 2017 til 2021 var det 189 ud af i alt 523 dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykker med en spirituspåvirket bilist, hvor føreren af bilen var i alderen 17 til 24 år. Det viser tal fra Vejdirektoratets Ulykkesstatistik.

De unge i aldersgruppen udgør cirka 10 procent af befolkningen, så man kan roligt konkludere, at unge bilister er markant overrepræsenteret bag rattet i spritulykker, hvor der er dræbte eller alvorligt tilskadekomne.

Særligt landkommunerne er hårdt ramt

Når man kigger på antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykker, hvor en alkoholpåvirket 17 til 24-årig sad bag rattet, tegner der sig et tydeligt billede. Ulykkerne sker i høj grad i landkommuner, hvor relativt få af de unge bor.

I hovedstads- og storbykommunerne bor 49 procent af alle landets 17 til 24-årige, mens det er 15 procent af de dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykker med spirituspåvirkede unge bag rattet, som sker her.

Helt anderledes ser det ud, hvis man kigger på landkommunerne. Blot 17 procent af de unge i aldersgruppen bor i landkommuner, mens det er hele 41 procent af de dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykker med en fuld 17 til 24-årig bag rattet, som sker i landkommuner.

De dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykkerne kan både være den 17 til 24-årige bilist selv, passagerer i bilen eller mennesker udenfor bilen uanset alder.

Der er mange faktorer, som sandsynligvis er medvirkende årsag til, at billedet tegner sig sådan. Unge, som bor i dele af landet, hvor den kollektive transport er sparsom eller afstandene er for store til at bruge cyklen som det primære transportmiddel, vil oftere have egen bil, så de kan transportere sig til og fra arbejde, uddannelse, venner og fritidsaktiviteter.

Problemet er bare, at bilen i nogle tilfælde kan friste, når unge med alkohol i blodet egentlig ikke burde sætte sig bag rattet. Samtidig er afstandene i landkommunerne større, og fordi farten på landevejene er relativt høj, bliver ulykkerne ofte mere alvorlige.