Sommerhusejer klager og vil have dømt Syddjurs Kommunes afgørelse for ugyldig

Måske kan du huske, at der her i avisen og andre medier for et års tid siden blev bragt en historie om en sommerhusejer i Elsegårde, Jørn Utzon, som kunne ende i noget af en knibe, hvis politikerne i Syddjurs Kommune besluttede at privatisere den grøft, som har udløb i havet på hans grund. Det ville nemlig betyde, at han selv skulle sørge for at grave ud ved åens udløb på stranden. En opgave, som blandt andet kræver en rendegraver.

Han forsøgte at stoppe Syddjurs Kommunes beslutning ved dels at gå til medierne og dels at appellere til fornuft via høringssvar, men lige meget hjalp det. I efteråret tog Natur-, teknik-, og miljøudvalget med Kim Lykke Jensen (SF) i spidsen beslutningen. Tuekærgrøften nedklassificeres, det vil sige privatiseres, og det lader Jørn Utzon tilbage med et stort ansvar. Et ansvar, som han finder helt urimeligt.

Jørn Utzon er pensionist og bor til dagligt i Bagsværd på Sjælland. Han og hans familie har ejet sommerhuset på Kanalvej i flere årtier. Under hans grund løber det sidste stykke af Tuekærgrøften. Den er cirka 3,5 kilometer lang og dræner et stort område på 500 hektar, blandt andet Elsegårde by, Øer Maritime Feriecenter, landbrugsarealer, mose, skov og andre vandløb.

Grøften er anlagt for mange år siden, men siden dengang er stranden blevet bredere, og røret ligger lavere end både sand og vand. Det sander derfor meget nemt til, især ved voldsomt blæsevejr. På få timer kan hullet lukke, og det kan resultere i vandstigninger i folks haver i sommerhusområdet.

Indtil nu har kommunen sørget for at grave udløbet fri ved at bestille en rendegraver. Det skal gøres cirka ti gange om året, fortæller forvaltningen, og det koster i alt cirka 50.000 om året. Nu, hvor grøften er privatiseret, påhviler det Jørn Utzon at grave udløbet fri hver gang, det sander til.

»Jeg skal pludselig betale rigtig mange penge for, at andre mennesker kan komme af med deres overfladevand. Ofte er det et spørgsmål om få timer, før hullet lukker til, og hvordan skal jeg holde øje med det, når jeg er på Sjælland,« spørger han.

Jørn Utzon kan stilles erstatningsansvarlig for eventuelle følgeskader af en oversvømmelse, så det er ikke en lille opgave, der ligger på hans skuldre.

Derfor har han nu allieret sig med en advokat og klaget over afgørelsen, som han mener på tre væsentlige områder overtræder både kommunens egen politik og den generelle lovgivning om nedklassificering af vandløb.

Ens regler for alle

Siden 2010 har både forvaltning og op til flere udvalg i Syddjurs Kommune nikket ja til planerne om at nedklassificere flere vandløb. Det sker, fordi der efter kommunesammenlægningen var forskel på reglerne for de forskellige vandløb, og nedklassificeringen sker, så de samme regler kommer til at gælde for alle. Kommunen ønsker altså en ensretning for vandløbene, og de har vandløbsloven med sig.

At Tuekærgrøften og de tilløbende åer havde udsigt til at falde i hænderne på bredejerne omkring dem, kommer ikke som nogen overraskelse. Det fortalte Morten Hundahl, afdelingsleder i Miljø og Klima i Syddjurs Kommune allerede for et år siden.

»Vi har siden 2010 samarbejdet med bredejerne om en plan for området, og vi har hele tiden været tydelige omkring, at de på et tidspunkt selv ville få ansvaret, og at vi ville sætte gang i processen med at privatisere. Der er meget fornuft i, at en sommerhusejer ved Ebeltoft er underlagt de samme vilkår som en fritidslandmand et andet sted i kommunen.«

Det princip er Jørn Utzon som udgangspunkt helt enig i, men netop på grund af det problematiske udløb af Tuekærgrøften, så er denne sag lidt særlig, mener han.

»Det forsøgte jeg at gøre opmærksom på i mit høringssvar, men de har overhovedet ikke lyttet. Selv om beslutningen blev truffet i november, har vi først nu fået den officielle afgørelse, og det er derfor, jeg klager nu.«

Tre punkter

I klagen til Miljø- og fødevareklagenævnet lister Jørn Utzon tre hovedproblematikker ved kommunens afgørelse op, som han mener er argumenter for, at den bør ophæves.

Det ene punkt handler om, hvor mange bredejere, der er involveret i nedklassificeringen. Syddjurs Kommunes egne retningslinjer siger, at en nedklassificering kan ske, hvis det maksimalt er cirka 25 bredejere, der påvirkes. Jørn Utzon mener, at Tuekærgrøften med tilløbende vandløb omfatter helt op mod 47 bredejere, og at kommunen derfor går imod egne retningslinjer.

Anden anke er, at kommunen generelt i sagsbehandlingen undervurderer behovet for vedligeholdelse af vandløbet og de omkostninger, der er forbundet med den.

Endelig mener Jørn Utzon, at kommunen forsømmer sin pligt til at fastlægge og sikre en fordeling blandt bredejerne af vedligeholdelsesudgifterne, som den i følge Utzons advokat bør gøre, jf. vandløbsloven.

Sidste punkt handler om, hvem der skal betale for, at vandet uhindret kan løbe ud i Kattegat. Det vand, som afvander et stort område og minimum 25 bredejeres matrikler. Her opfordrer kommunen Jørn Utzon til selv at lave en aftale med de andre i området om, hvordan de skal fordele omkostningerne, men det er urimeligt og i strid med loven, mener han.

»Hvordan skal jeg samle alle de bredejere, og hvem skal betale hvor meget? Det her vand løber tilfældigvis ud på min grund via en kunstig rørføring, og som jeg forstår min advokat, så har kommunen som minimum pligt til at anføre en fordeling af bidragene mellem alle bredejerne, og det er ikke sket.«

Dermed har afgørelsen ikke opfyldt kravene i vandløbsloven, lyder det i klagen.

Det er ikke lykkedes inden deadline at få en kommentar fra Miljøforvaltningen i Syddjurs Kommune, men udvalgsformand Kim Lykke Jensen har sendt følgende kommentar til Lokalavisen:

»Sagen er en del af en harmonisering på vandløbsområdet, således at der fremover kommer til at gælde de samme forpligtelser uanset om man er bredejer til et vandløb ved Øer eller Halling mark. Denne ligestilling mellem borgerne er vigtige for udvalget. De konkrete ankepunkter i klagen vedrører selve sagsbehandlingen, hvorfor jeg henviser til forvaltningen i forhold til besvarelse af disse.«

Nedklassificeringen skulle i følge afgørelsen træde i kraft 1. juni, men er nu udsat så længe klagen behandles.