Naturstyrelsen sprøjter gift på 30 år gamle økologiske marker

Det lød godt, da Naturstyrelsen annoncerede, at de vil omlægge et område omkring landsbyerne Hyllested Skovgårde, Stubbe og Holme øst for Stubbe sø på 500 hektar til klimalavbund. Det syntes en gruppe af borgere og lodsejere i hvert fald, som har valgt at bo i netop det område på grund af naturen og de mange økologisk dyrkede områder.

»I første omgang blev vi begejstret for, at så stort et areal skulle udtages til et klimalavbundsprojekt, for det er jo virkelig noget, der gavner naturen, men nu er vi decideret rasende,« udtaler Anne Bregnballe, som bor i Hyllested Skovgårde og er næstformand for miljøforeningen BLAK.

Den store frustration skyldes kort fortalt, at Naturstyrelsen, som en del af lavbundsprojektet, har købt marker, der i 30 år har været dyrket økologisk, og derpå valgt at bortforpagte dem til konventionelle landmænd. Markerne blev sprøjtet for første gang i 30 år for nyligt. Beboerne i området er ikke bare rasende. De er også forundrede over Naturstyrelsens håndtering af projektet, men vigtigst af alt er de dybt bekymrede.

Til gavn for miljøet

»Klima-lavbundsprojekter handler om at tage kulstofholdige landbrugsjorder ud af drift og hæve vandstanden på arealerne for at reducere landbrugets udledning af CO₂ og andre klimagasser.« Det forklarer Naturstyrelsen på sin hjemmeside og fortsætter:

»Indsatsen med klima-lavbundsprojekter er med til at understøtte målet om at reducere Danmarks udledningen af skadelige drivhusgasser med 70 procent frem mod 2030. Samtidig kan indsatsen understøtte andre hensyn, særligt i forhold til natur, miljø og klimatilpasning samt friluftslivets adgang til naturområderne.«

I 2022 købte Naturstyrelsen markerne til en af de største økologiske bønder på Djursland, nærmere bestemt mellem landsbyerne Hyllested Skovgårde og Gravlev. Ejendommen, Agerlandsvej 3 i Gravlev, blev købt i forbindelse med planer om at etablere et klima-lavbundsprojekt ved Havmølle Å. Lige nu er projektet i en undersøgende fase.

Ejendommen, som Naturstyrelsen har købt, skal bruges til at bytte marker med lodsejere, som afgiver sin lavbundsjorder til projektet, og som ønsker at bytte frem for at blive kompenseret økonomisk. Men mens de venter på, at dette bytte skal finde sted, har Naturstyrelsen bortforpagtet markerne, godt 100 hektarer, til konventionelle bønder, som altså nu er gået i gang med at dyrke og dermed sprøjte de indtil nu økologisk dyrkede områder.

Flere marker

Tæt ind til markerne, som Naturstyrelsen nu har omlagt til konventionelt brug, ligger andre økologiske marker, et regenerativt landbrug, et valnøddelaug med mere.

»Det er helt forkert at sætte 30 års økologisk dyrkede marker over styr og forurene grundvandet i et klimaprojekt ledet af staten. Klimakampen skal ikke føres med miljøet som taber. Klimakampen bør gå hånd i hånd med beskyttelse af miljøet, og i særlig grad med henblik på beskyttelse af grundvandsressourcerne, siger Anne Bregnballe.«

Hendes søn, Espen Holte, bor med sin kone og børn lige op af markerne. Det har de gjort siden 2016, og de købte stedet, netop fordi så stort et område omkring ejendommen var økologisk. De driver selv et mindre økologisk, regenerativt landbrug.

»Vi er i nærmest i chok. Det påvirker selvfølgelig også vores landbrug, at der nu sprøjtes lige ved siden af. Men ikke kun os, det er jo hele området, der skifter karakter. Naturen har ingen grænser. Regeringen siger, at arealet af økologisk dyrkede arealer i Danmark skal være fordoblet inden 2030, så hvordan giver det mening, at så snart de har fået fat i jorden, så giver de det til en konventionel landmand og tillader der spredes sprøjtegifte?«

Bekymret for drikkevand

Det er ikke kun statens målsætning om udvidelse af økologiske arealer, som gør Naturstyrelsens beslutning uforståelig for naboerne. Det gør også den aftale, som et bredt flertal af folketingets partier indgik i 2019 om at det skulle være slut med at sprøjte omkring vandboringer. Man gav dengang kommunerne og landbruget tre år til at komme i mål gennem frivillige aftaler. Rundt om markerne ligger flere vandboringer og private brønde.

»Det ser ikke kønt ud, at staten nu går den stik modsatte vej og åbner for sprøjtning på statens egne arealer; arealer som i over 30 år har været dyrket økologisk, og som ligger umiddelbart op ad naboernes drikkevandsboringer,« siger Liselotte Reimers, som også er nabo til området.«

Det er dog ikke kun påvirkningen af hendes egen drikkevandsforsyning, hun er bekymret for. Markerne ligger nemlig også op til to vandløb, der fører ud til Havmølle Å, som har udmunding ved Jernhatten, og fordi hendes ejendom ligger meget lavt, er hun ikke i tvivl om, at resterne fra sprøjtegiften vil samle sig i det relativt våde område og sive ud i åen og videre ud i havet.

Frank Andersen bor ikke langt fra Liselotte Reimers, faktisk lige ovre på den anden side af marken, på Hulvejen. Det har han nærmest gjort hele sit liv, og han kan ikke mindes, at der nogensinde er blevet sprøjtet. Ikke før nu. Hans vandforsyning er en brønd, som ligger cirka 22 meter fra marken.

»Da vi fik at vide, at Naturstyrelsen havde købt jorden, blev vi naturligvis glade, for vi var sikre på, at den miljøvenlige drift så ville fortsætte, men der blev vi overrasket. Vi ønsker selvfølgelig at bevare vores gode drikkevand, og derfor er den her løsning fuldstændigt uacceptabel. Ingen af os havde fantasi til at forestille os, at Naturstyrelsen med den ene hånd ville forbedre miljøet og med den anden udlede pesticider til grundvandet.«

Økonomi før Økologi

Protesterne fra de lokale naboer og lodsejere har nået Naturstyrelsen. På et møde 2. marts, hvor styrelsen forklarede, hvorfor de havde valgt konventionelle landmænd som forpagtere, var der nemlig så meget kritik af beslutningen, at de efterfølgende forfattede et orienteringsbrev til naboerne.

Her forklarer de valget af forpagter.

»Kriteriet for at vinde aftalen var højeste bud. Der var 18 bud fordelt på syv bydere, og en enkelt blandt de bydende var økolog, men ikke lokal. Økologen bød på tre af de fire arealer og vandt én kontrakt. De andre kontrakter gik til tre lokale landmænd.«

At økonomien vejer tungere end økologien, virker for de fire naboer så at sige naturstridigt.

»Det synes jeg taler for sig selv. En helt tåbelig prioritering,« siger Frank Andersen.

Kender ikke tallene, men ...

Efter protesterne og borgernes bekymringer for drikkevandet, har Naturstyrelsen, så vidt avisen er orienteret, udtaget omkring 10-20 hektarer af de 200, de har købt. De udtagede områder er nu beskyttet mod sprøjtning af hensyn til netop vandløb og boringer, og det har betydet, at styrelsen har skullet tilbagebetale penge til forpagterne. Det regnestykke kunne Frank Andersen godt tænke sig at se.

»De valgte den konventionelle forpagter ud fra et økonomisk kriterie. Nu har de så skullet tilbagebetale nogle af pengene, fordi de har reduceret det område, han må dyrke og sprøjte på, så måske ser bundlinjen nu ud, som den ville have gjort, selv om de havde valgt den økologiske forpagter. Det er selvfølgelig kun spekulationer, for jeg kender ikke tallene, men jeg ville gerne se dem.«

De fire naboer står ikke alene med frustrationerne, men repræsenterer mange fra lokalområdet, fortæller de.

»Vi håber med det her opråb at få Naturstyrelsen til at lave sin beslutning om. Kort og godt. Vi bakker op om klimalavbundsprojektet, og vi har intet imod de konventionelle landmænd. Det er vigtigt for os at sige, men styrelsen bliver simpelthen nødt til at trække bortforpagtningen tilbage og give den til den økologiske landmand, som bød ind på opgaven, eller undersøge andre muligheder for brug af arealerne, så der kan blive sat en stopper for den her helt absurde situation,« fastslår Anne Bregnballe.

Naturstyrelsen: »Vi følger almindelig praksis«

Ebeltoft Folketidende har sendt en række spørgsmål om sagen til Naturstyrelsen og fået svar på skovridder Anette Strøm Jacobsen:

Hvorfor er kriterierne for valg af forpagtere økonomiske?

»Det er Naturstyrelsens normale praksis at udbyde forpagtninger med vilkår og hensyn beskrevet i forpagtningskontrakten, hvorefter tilbud vurderes efter højeste pris.«

I er opmærksomme på, at der er vandboringer og ikke mindst vandbrønde meget tæt på de sprøjtede marker. Kan I garantere, at deres vandkvalitet ikke kompromitteres?

»Vi har lavet aftaler med forpagtere om, at der holdes min. 25 meters afstand til de private vandboringer, hvilket normalt kun er gældende for alment forsynende vandboringer.«

Hvordan stemmer jeres beslutning om at tillade sprøjtning tæt på boringer og brønde overens med den aftale, som et bredt flertal af Folketingets partier indgik i 2019, om at det skulle være slut med at sprøjte omkring vandboringer?

»Man gav dengang kommunerne og landbruget tre år til at komme i mål gennem frivillige aftaler. Der er lavet aftale med forpagtere om, at der skal friholdes en afstand på 25 til de private vandboringer. Naturstyrelsen har købt ejendommen for at realisere et klima-lavbundsprojekt og der er umiddelbart ikke kortlagt særlige drikkevandsinteresser i området, men såfremt kommune og vandværksejer ønsker at indgå i dialog omkring BNBO – aftale, så deltager vi gerne.«

I har, siden I i første omgang forpagtede jorden væk, trukket nogle af områderne tilbage/oprettet sprøjtefri zoner og tilbagebetalt penge til forpagterne for de områder, de alligevel ikke kan dyrke. Hvordan ser regnskabet så ud nu?

»Vi har reduceret forpagtningsafgifterne som følge af udlæg af sprøjtefri zoner med samlet 5.657,89 kroner og det har ikke givet anledning til en ændring af udfaldet på budrunden.«

Kan I forstå, hvis det virker ulogisk for nogle af naboerne, at Naturstyrelsen/Staten med den ene hånd ønsker at skabe et klimalavbundsområde og med den anden fjerner et 30 år gammelt økologisk område og lader konventionelle landmænd sprøjte her?

»Vi kan forstå, at vi måske ikke har været tydelige nok med formålet med erhvervelsen, der alene handler udtagningen af lavbundsjorde. Ved jordfordeling og evt. efterfølgende salg er det den nye ejer af jorden, som bestemmer, hvilken produktionsform, der fremover bliver på arealet«

Har I i Naturstyrelsen haft jeres prioriteter i orden i projektet indtil nu?

»I Naturstyrelsen har vi prioriteret at få tilladelse fra de lodsejere, som ejer lavbundsjorderne, og som i sidste skal gøre det muligt at realisere et større klima-lavbundsprojekt med en stor effekt. Hvis det lykkes at lave et projekt på op til 500 ha, så vil der kunne ske en reduceret udledning på op til 6000 t. CO2/år og godt 11 t. kvælstof/år, som følge af mere naturlig hydrologi og tidsubegrænset forbud mod dyrkning, omlægning, gødning, plantning og sprøjtning nede i projektområdet (dvs. det areal der med projektet vådgøres). Samtidig vil ådalen omkring Havmølle Å kunne blive genoprettet til fordel for både naturtyper og arter i området.«

Er der udsigter til, at I trækker forpagtningen tilbage og lader de økologiske landmænd komme til igen?

»De erhvervede arealer tilhørte en økologiske bedrift, der længe har ønsket at sælge sine arealer og det har til enhver tid været muligt at købe eller siden byde på bortforpagtningen af de arealer, som økologisk landmand. Alle lodsejere inden for projektområdet kan ønske sig mere eller andet jord i forbindelse med en jordfordeling. Der er dermed udsigter til, at der fremover opstår flere muligheder.«

Naturstyrelsen inviterer til et ekstra informationsmøde for både lodsejere, naboer og andre interesserede 3. maj klokken 16.30-18.30. Her vil styrelsen vise rundt i dele af området og forklare omkring projektet, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Mødet vil foregå udenfor, som en gåtur på cirka to kilometer, og gummistøvler er en god ide. Desuden vil Naturstyrelsen være vært ved kaffe og kage. Tilmelding ikke nødvendig.

Du kan læse mere om Klimalavbundsprojektet Havmølle Å på Naturstyrelsens hjemmeside.