Snart er NATO-molen helt væk

Nogle vil finde det glædeligt. Andre ærgerligt. Uanset, så er der nu ingen vej tilbage. Efter flere år i hård bølgegang er NATO-molen, med det officielle navn Lyngsbæk Bro, nu ved at blive revet ned.

Molen har delt vandene. Den har været flittigt brugt af lystfiskere og dykkere og er blevet kaldt et yndet turistmål, rig på biodiversitet og et vidne om koldkrigshistorien. Andre har ønsket den fjernet i lang tid, blandt andet på grund af lugtgener. Debatten har været hed, og Syddjurs Kommune undersøgte da også i 2017, om de skulle købe Molen og den tilhørende kyststrækning af Forsvaret. Byrådet tog den politiske beslutning, at det ville blive for dyrt, da molens tilstand og prisen for vedligeholdelse kom på bordet.

Dermed blev dens skæbne overladt til Forsvaret, som ikke længere har brug for molen eller området.

Kold krig

Broen i Lyngsbæk blev taget i brug i 1968 og havde faciliteter til ind- og udskibning af dieselolie og andre forsyninger til det danske og vesttyske søværn.

NATO-molen var lukket af for offentligheden under Den Kolde Krig, og det blev den igen i perioden 2004-14 som led i terrorsikringen af de danske havne efter den 11. september 2001. I 2012 lukkede det militære tankanlæg i Lyngsbæk, hvorefter den i et par år var utilgængelig for offentligheden. I 2014 kunne daværende borgmester, Kirstine Bille (SF) dog åbne for porten, så folk igen kunne bruge stedet.

Siden har Forsvaret raslet med sablerne et par gange og varslet, at nu rives den ned, men det er altså først nu, det sker. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse fortæller i en mail til Lokalavisen:

»Arbejdet med at nedbryde Lyngsbæk Mole forventes afsluttet til jul. Opgaven består i at fjerne den del af molen, der ligger ud over vand. Den del af molen, der ligger på land, bibeholdes. Dog fjernes asfalten, og der efterlades grus og jord. Indledningsvis fjernes betondæk, søjler og bjælker og der foretages miljøsanering. Derefter fjernes spunsvægge, rør med mere, inden området retableres. Dertil kommer fjernelse af pumpestationen og alle installationer over og under jordoverfladen.«

Strand og sti

Hvad angår anlæggene på land, så blev det civile lukket for mange år siden. Forsvarets lukkede senere, og Syddjurs Kommune er i færd med at undersøge, om det kan bruge som et naturområde eller en turistattraktion, og hvis ja, så erhverve det.

»Det gamle oliedepot er et meget specielt sted, hvor der er mulighed for at stå oprejst, og det kan måske trække turister til. Området er meget ugeneret, og det kunne også være en mulighed at bruge det til at styrke biodiversiteten« har formand for Erhverv- og Planudvalget Kasper Kolstrup Møller (K) tidligere udtalt til TV2 Østjylland.

Ifølge miljøchef i Syddjurs, Morten Hundahl, så har kommunen ikke været med ind over nedrivningen som myndighed, efter det blev besluttet ikke at købe molen. Området og broen er stadig ejet af Forsvaret, og de er myndighed for sig selv, fortæller han.

»Forsvaret giver sig selv både miljøtilladelser og tilladelser til nedrivning, så vi er således blot blevet informeret om, at nedrivningen nu ville ske.«

I følge miljøchefen er Forsvaret forpligtet til at efterlade området i dets oprindelige tilstand, og han forventer derfor, at området efter jul vil tage sig ud som en naturlig strandkant, med en adgangssti fra vejen.

»Vi vil så kigge ind i at købe jorden af Forsvaret. De har lovet os forkøbsret, men det skal selvfølgelig i udbud.«

Lige nu har kommunen i samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge et projekt i gang. Det er i sin spæde fase, men der afsøges muligheder for at indsamle fondsmidler til at etablere et kunstigt superrev til gavn for fisk, naturformidling og biodiversitet, netop der, hvor NATO-molen - eller resterne af den - befinder sig i dag. Det er dog som skrevet endnu meget nyt, så foreløbigt må beboere og turister tage til takke med, først byggerod, og dernæst endnu et stykke strand.