Klima og landbrug i nød: Den er brun, men den er det nye sort i den grønne forvandling af landbruget

For nylig afholdt Innovationscenter for Økologisk Landbrug en konference om skovlandbrug ved Havmøllen og Horseborg uden for Ebeltoft. Flere end 90 mennesker med viden og interesse for området mødtes for at se og høre om det lokale valnøddelaugs arbejde, som har vist sig udfordrende, men også som et godt eksempel på den vej, flere og flere mener, er den rette, hvis vi skal rette op på klima og bio-udfordringer. Nøgleordet er skovlandbrug.

»Eller, skovbryns-landbrug, som jeg jo egentlig mener, vi skal kalde det, for magien sker i overgangen mellem skov og landbrug,« siger landmand Frans van der Woude, som er en af initiativtagerne til valnøddelauget, og som mange lokale måske kender fra kødgryderne ved Det Grænseløse Køkken.

Mellem træer

Skovlandbrug er, som ordet siger, en kombination af landbrug og skov, der gør op med den monokultur, vi kender fra det moderne landbrug.

Skovlandbrug er i fremgang, og for nylig er dyrkningsformen også blevet en del af den fælleslandbrugspolitik i EU i kraft af CAP-reformen, som giver de første muligheder for at tænke natur og skov i sammenhæng med landbrug.

Det er et forholdsvis ukendt dyrkningssystem i Danmark, men skovlandbrug kan være en vej til et mere bæredygtigt og klimavenligt landbrug. Det viser international forskning på området, og nu er Danmark også i gang med at måle på effekterne af landbrugsmetoden.

Det er Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som står bag et fireårigt projekt: Skovlandbrug – et bæredygtigt landbrugssystem for planteavl og mælkeproduktion (ROBUST), som er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Fonden for Økologisk Landbrug, samt af Lokalt producerede økologiske nødder, som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

I et skovlandbrug skal træer og buske give værdi til landbrugsproduktionen. Projektets formål er at udvikle, undersøge og udbrede skovlandbrug i Danmark; et system, hvor vedplanter dyrkes i kombination med landbrugsproduktion på det samme areal for at sikre en mere bæredygtig produktion. Projektet udvikler, etablerer og demonstrerer skovlandbrugssystemer på planteavls- og mælkeproduktionsbedrifter og dokumenterer effekter af skovlandbrugsdrift på kulstoflagring, kvælstofudvaskning, øvrige afgrøder og husdyrs foderværdi og velfærd. Samtidig undersøger projektet effekterne af at udbrede skovlandbrugsdrift i større skala og belyser forretningspotentialet i skovlandbrug.

Og derfor tog de til Ebeltoft for at se på Valnøddelaugets erfaringer og deres arbejde med at skabe to prototyper på skovlandbrug i området omkring Hyllested Skovgårde. Den ene Horseborg, den anden ved Havmøllen.

En hård nød

Valnøddelauget blev startet i 2019.

»Kan man dyrke landbrug uden at belaste klimaet og biodiversiteten? Kan en omlægning af landbruget være med til at løse klimakrisen? Kan vi skabe en landbrugskultur, som binder mere CO2 end den udleder – og samtidig producere sunde fødevarer?«

Det var nogle af de spørgsmål, lauget stillede sig, og svaret blev økologisk skovlandbrug.

Allerede tidligt i processen besluttede de, at valnøddetræer skulle indgå i deres skovlandbrug. Det er en afgrøde, som udover at binde CO2 i træerne, også producerer frugt med høj næringsmæssig værdi.

Projektet er et pilotprojekt med etablering af arealer, hvor der både dyrkes træer og landbrugsafgrøder på samme mark. Altså en kombination af et- og flerårige afgrøder på samme mark.

Dem har de to af, i alt 8 hektar, men de to marker er vidt forskellige.

Ved Horseborg er jorden lækker og til at arbejde med, og her er plantet både valnødde- og frugttræer. På udstillingsmarken overfor Havmøllen, hvor der er plantet 250 valnøddetræer, minder jorden, som laugets landmand Frans van der Woude selv kalder elendig, mest af alt om strandsand. Flere af træerne døde i begyndelsen og der måtte etableres et drypvandingsanlæg. Der er brugt mange frivillige arbejdstimer og et ganske stort beløb i etableringsfasen. Valnøddelauget har fået etableringsstøtte fra lokale fonde samt både danske og internationale private donorer, og også Syddjurs Kommune har støttet med midler fra henholdsvis Naturpuljen og Erhvervspuljen.

»Det er vi meget taknemmelige for, og derfor er det indskrevet i Valnøddelaugets vedtægter, at det fremtidige overskud fra vores aktiviteter skal gives videre til andre projekter med etablering af økologisk skovlandbrug/træplantning,« fortæller han.

En rundtur på marken over for Havmøllen med konferencedeltagerne afslørede da også, at træerne næppe endnu kan kaldes træer, da de fleste af dem var meget små og endnu ikke bar blade. Men det er sådan, det er, med den slags skovlandbrug. Når man planter træer, så går der en rum tid, inden der kan høstes frugt. Når det drejer sig om podede valnøddetræer, så går der cirka seks år.

»Tidshorisonten er helt anderledes end i de landbrugsformer, vi har flest af. Måske kommer der ikke et økonomisk afkast indenfor dette årsværk, men det skal nok komme. Og når først træerne begynder at bære frugt, så vil sådan et produktionssystem til gengæld kunne producere stigende mængder af frugt i 30-50 år. Derfor kræver det en helt anden og mere langsigtet måde at tænke landbrug på,« forklarer Frans van der Woude.

Hvad kan nødderne?

På spørgsmålet om, hvorfor lauget lige valgte valnødder, svarer Frans van der Woude:

»Valnøddetræer bliver store, og kan binde meget CO2. Og valnødden har adskillige anvendelsesmuligheder. De kan spises hele, bruges til mel og olie, og skallerne kan bruges til jordforbedring og endda isloering. Og så er nødderne sunde.«

Interessen for at dyrke økologiske nødder i Danmark er stigende. I følge tal fra Horti Advice blev der i 2021 dyrket 17 hektar med økologiske hassel- og valnødder og spisekastanjer. I 2022 var det steget til 62 hektar, og det dækker vel at mærke kun de landbrug, som modtager landbrugsstøtte, så tallet er formentlig endnu større.

Og det er godt, mener projektleder Julie Rohde Birk fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Nødderne er efterspurgte af forbrugere, som ønsker en mere plantebaseret kost, og samtidig har træerne positive effekter i landbrugs- og plantagedrift.

»I Danmark importerer vi langt de fleste nødder. Hasselnødder får vi for eksempel hovedsageligt fra Tyrkiet, og det er jo skørt, når det danske klima faktisk er ret velegnet til at dyrke nødder i. Vi håber, flere vil se det store potentiale, så vi kan udvikle og få flere træer ind i vores landbrug. Det arbejder vi med i forhold til skovlandbrug, så vi kan kulstofbinde og skabe mere biodiversitet, og her er Valnøddelaugets arbejde virkelig spændende at følge,« afslutter hun.