Undrer du dig også? Derfor klipper kommunen grøftekanterne

Biodiversitet er for alvor på dagsordenen, også hos Lokalavisens læsere. Vi har nemlig fået flere henvendelser fra de opmærksomme af slagsen, som undrer sig. For netop nu, hvor alt begynder at vokse op, små blomster titter frem langs vejkanten og strækker sig mod solen, mens bier og insekter summer rundt og tager for sig af forsommerens gaver, så har kommunen den frækhed at klippe hele herligheden ned langs veje, grøftekanter og ubebyggede arealer.

»Alle snakker miljø og diversitet og naturen. Fordi alle marker bliver dyrket, er der ikke plads til blomster og insekter på de områder, så hvorfor slår kommunen vejkanterne netop nu, hvor alt springer ud, fugle lægger reder, og der er blomster og insekter?« spørger Henrik Nielsen fra Kolind.

Han nævner Maarupvej som eksempel, hvor rabatterne blev slået i starten af maj.

»Det kan da ikke være på grund af trafiksikkerheden, for der er frit udsyn på en lang lige strækning på i hvert fald to kilometer. De pelser fuldstændigt rabatterne, så der intet er tilbage. Hvor er meningen med det, når kommunen gerne vil profilere sig på at bekymre sig om biodiversitet, og endda har lavet en strategi for det?«

Ikke to, men én gang

Historisk set er rabatter og vejkanter ikke blevet betragtet som naturområder. De er blevet klippet, både af hensyn til trafiksikkerheden, men også fordi, det skulle se pænt ud. Landet over er man dog på kommunalt plan begyndt at se anderledes på ’ukrudtet’ i rundkørsler, helleanlæg, grøftekanter og rabatter, og flere har i biodiversitetens navn fået modet til at lade det upolerede stå under sloganet Vild med vilje.

Grøftekanter og rabatter langs med vejene udgør i realiteten mange hundred hektar, hvor der er et potentiale for en større biodiversitet , men den opnås ikke ved at undlade at slå. Tværtimod, forklarer Kim Lykke Jensen, formand for udvalget for Natur-, teknik- og miljø i Syddjurs Kommune.

»Problemet er, at her vokser nogle græsser, som ikke gavner biodiversiteten, og som kvæler de planter, der gør. Derfor klipper vi her i foråret for at stresse græsserne, så de får dårligere vækstbetingelser, mens de ’gode’ planter’ kan få lov at vokse.«

Han har siddet i udvalget i 12 år og som formand i denne og sidste byrådsperiode. Én af de første ting, han tog op som ny formand i 2018, var netop slåning af rabatter og grøfter. Det førte til en såkaldt ændret slåningspraksis i Syddjurs Kommune. Et forsøgsprojekt blev sat i gang, hvor kommunen på 288 kilometer vejkant kun slår én gang om året nu, i starten af maj, mod tidligere to gange.

»Den primære metode til at udkonkurrere de her to dominerende arter, græsset Draphavre og skærmplanten Vild kørvel, er at klippe grøftekanterne i forsommeren, men så til gengæld kun klippe dem den ene gang om året. Vi håber, at det giver plads til alle mulige urter og blomster til gavn for insekter og dyreliv generelt. Vi håber, at den nye slåningspraksis bliver en triple win: Mest muligt naturlig mangfoldighed, reducere Co2 ved klipning og ikke bruge unødigt mange penge på at slå, hvor vi kan undgå det.«

Fire år skal der til

Udvalgsformanden kan godt forstå, at folk undrer sig over slåningen netop nu, men der er altså en god forklaring, og han er i øvrigt positiv overfor, at så mange nu er blevet opmærksomme på genopretning af naturen.

»Det er fedt at opleve, at så mange har en øget bevidsthed om det. Tidligere syntes folk ikke, vi slog nok, og nu er det lige omvendt. Også ud fra et politisk perspektiv er det noget nemmere nu at få fremmet den dagsorden. De fleste er gået væk fra, at naturområder nødvendigvis skal se pæne ud, så nu er vi rent politisk ikke længere så langt fra hinanden.«

Syddjurs Kommune var i følge Kim Lykke Jensen en af de første til at lave en biodiversitetsstrategi.

»Vi har prioriteret det ret højt i kommunen i mange år. Før vi fik vedtaget ændret slåningspraksis og biodiversitetsstrategi, arbejdede vi også med naturpleje, for eksempel på de fantastiske arealer i både Nationalparken og andre steder.«

Græsserne skal holdes nede

Og netop i Nationalparken Mols Bjerge er man enig i tankerne bag at slå de kvælende græsser ned nu til fordel for andre og mere naturgavnlige planter. Det fortæller biolog og naturprojektmedarbejder Thomas Stampe Pedersen.

»For at få mere natur, skal græsserne holdes nede, og det giver mening at slå dem nu. De dræber de andre arter, som ellers kunne komme frem, og det er dem, vi gerne vil have frem. Græs er ikke mad til insekter, de skal bruge nektar.«

Han har dog et forslag til, hvordan man kan optimere endnu mere.

»Hvis kommunen ovenikøbet samler det op, de slår, så det ikke ligger som en dyne, så kan de planter, vi gerne vil have frem, få lys og varme til.«

Forsøgsordningen på de 288 kilometer vejstrækning har kørt i fire år. Det kan virke som lang tid, men det er nødvendigt for at kunne se resultaterne.

»Det tager lang tid for vegetationen at indrette sig, så ud fra en faglig vurdering har vi angivet fire-fem år, for at vi kan lave en kvalificeret konklusion,« forklarer Kim Lykke Jensen.

Ting tager tid

Thomas Stampe Petersen fortæller, at de også i Nationalparken har erfaret, at det kræver en årrække, før man kan se resultater.

»Vi ser måske en fremgang ét år af en særlig plante, men året efter er billedet anderledes, så vores projekter har også en tilsvarende tidshorisont.«

Nu er det dog i følge Kim Lykke Jensen tid til at samle op og få resultaterne frem i lyset, og han vil inden for nærmeste fremtid bede forvaltningen lave en rapport, som kan blive præsenteret for udvalget med henblik på en beslutning om, hvorvidt ordningen skal fortsætte eller justeres.

»Det er klart, at der vil være nogle steder, hvor trafiksikkerheden vil vægte højest, men det er helt klart mit håb, at ordningen skal bredes ud alle de steder, hvor den kan have en gavnlig effekt. Måske viser det sig, at der endda er nogle steder, hvor vi slet ikke behøver at klippe.«