Alder ingen hindring: Petanque giver frisk luft og godt samvær

Det er en mild tirsdag, solen skinner, og de 20 medlemmer af Skanderborg Petanque har nydt formiddagen med at spille petanque på banerne i Vrold.

De fleste er taget hjem til en velfortjent frokost, men to af klubbens ældste medlemmer, Eva Pedersen på 86 år, og Egon Hansen på knap 88 år sidder tilbage.

De to vil nemlig gerne fortælle lidt om, hvordan de egentlig kom i gang med at spille petanque, og hved det betyder for dem.

»Jeg flyttede for få år siden til Skanderborg sammen med min kone. Vi kendte ingen i byen, udover vores datter, svigersøn og børnebørnene,« fortæller Egon.

»Da jeg efter et par år mistede min kone, fik Lene og Ole, min datter og svigersøn, lokket mig med til Vrold for at prøve petanquespillet. De spillede i forvejen i klubben, og jeg blev da også grebet af spillet aldeles omgående. Det giver mig et dejligt socialt samvær med andre mennesker, og jeg glæder mig hver eneste gang til at komme afsted, og det skal jeg altså to gange om ugen,« slår han fast, og tilføjer:

»I vinter, hvor jeg var gennem en periode med sygdom, og ikke kunne spille, blev jeg kontaktet af et par søde damer fra klubben, som kom med kage til kaffen, og vi fik en god snak. Det fortæller lidt om, at vi drager omsorg for hinanden i klubben.«

Eva fik øje på Petanque-klubben, da en flyer landede i hendes postkasse.

»Jeg startede i klubben i 2008, efter at have fået en flyer i postkassen, hvor Skanderborg Petanque gjorde opmærksom på sin eksistens, og inviterede alle til at prøve spillet,« husker hun.

»Jeg viste flyeren til min datter, og vi enedes om at besøge klubben og se, hvad spillet gik ud på. Mit barnebarn, der dengang var 11 år, ville også gerne med. Vi spiller stadig alle tre, og endda på hold sammen i diverse turneringer og stævner. Vi har fået etableret nogle rigtig gode venskaber, og en del af os ses også i forskellige private sammenhænge,« fortæller Eva, der for nogle år siden fik en pacemaker, men den er bestemt ingen hindring for at spille petanque, understreger hun.

»Hvis jeg en dag ikke har lyst til at komme afsted, har jeg glemt hvorfor, når jeg står på banen,« griner hun.

Egon vil også gerne lige fremhæve det gode samvær i 3. halvleg:

»Vi hygger os i 20-30 minutter efter de obligatoriske to runder og hvis en af os har haft fødselsdag, får vedkommende selvfølgelig en fødselsdagssang med på vejen – og kvitterer måske med en lille en til halsen.«

de konkludere begge, at alder absolut ikke en nogen hindring for at spille petanque, få et par timers frisk luft og tilmed nyde dejligt samvær med andre mennesker.