Lokalsamfund i oprør over megabyggeri: Nu tages sagen op politisk

Nogen gange betaler det sig at råbe op. Det har det gjort for borgere i det sydlige Aarhus. I hvert fald indtil videre.

Sagen om potentielt byggeri af et enormt frysehus i Hasselager ved Enslev og Kattrup bliver nu sendt til byrådet, efter de lokale har kæmpet imod. Det oplyser rådmand Nicolaj Bang (C) til Din Avis Aarhus.

»Nu begynder det at blive en sag, som får politisk opmærksomhed, og jeg forstår faktisk godt de bekymringer, som borgerne derude har. Derfor har jeg besluttet, at udbudsprocessen skal en tur igennem byrådet.«

I juli skrev avisen om sagen, der af nærmeste nabo til det mulige byggeri, Jane Simonsen, blev kaldt et mareridt. Hun, lokalsamfundet og fællesrådet har været frustreret over, at kommunen vil ”fasttracke” en lokalplanændring igennem og give kølegiganten Agri-Norcold lov til at bygge en op mod 20 meter høj kolos, som vil kunne ses fra nær og fjern.

Kølegigant vil købe

Agri-Norcold trak sig fra en betinget købsaftale med kommunen, efter Planklagenævnet afgjorde, at kommunens dispensation for besporing (godstransport med jernbane) var ulovlig. Den bestemmelse i lokalplanen vil kommunen nu ændre snarest, hvorefter grunden skal sendes i udbud igen.

Og Agri-Norcold er fortsat meget interesseret i at købe.

»Grunden er bestemt stadigvæk i spil for os. Vi kigger med, når der kommer et nyt udbud. Jeg kan godt se, at der foregår lidt snak mellem borgerne og kommunen, men det blander vi os ikke i. Det er ikke vores bord,« fastslår direktør Jan B. Nielsen.

Men fordi sagen har medført så megen virak, vil rådmanden nu få byrådets besyv på udbuddet, og her vil Agri-Norcolds ønske til højde med sikkerhed blive en del af debatten.

»Der er ingen tvivl om, at det vil blive et ret dominerende byggeri, hvis det bliver som skitseret. Men det er også et ret isoleret erhvervsområde, og man skal huske, at hvis det ikke skal ligge her, så skal det ligge et andet sted, hvis vi gerne vil have en by, hvor man kan drive erhverv. Derfor er der mange hensyn at tage i sådanne sager,« understreger Nicolaj Bang.

Klappet af?

Borgerne i området føler, at kommunen har villet tromle sagen igennem uden for megen indblanding fra lokalsamfundet ved at ”fasttracke” den, men det er ikke tilfældet, forsikrer rådmanden. Det handler om kommunens ønske om at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

»Når vi har sager, som ikke er komplicerede, så vil vi gerne køre dem igennem så hurtigt som muligt. Det er et forsøg på at få en mere effektiv forvaltning og blive en mere borgervenlig kommune...«

Borgervenlig eller erhvervsvenlig?

»Begge dele i virkeligheden. Der er også sat en masse ressourcer af til borgerinddragelse, og nu tager vi denne sag op politisk. Der er ikke noget fordækt i processen her.«

Hvorfor involveres borgerne først efter, at I har lavet en aftale med Agri-Norcold, om at I vil forsøge at imødekomme deres dispensationsønsker? Kan du forstå, hvis de føler, at tingene på forhånd er klappet af mellem jer?

»Ja, det kan jeg godt. Det er jo en sag, der har været noget tid undervejs. I øjeblikket er vi i en overgangsfase, hvor vi er ved at ændre den måde, vi gør tingene på. Vi vil gerne lave tidligere borgerinddragelse. Men der er sager, som har nogle år på bagen og en historik, hvor vi gerne havde grebet tingene anderledes an i dag. Det her er en af dem.«

»Satsuseme stort«

Indtil videre har både Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre og Socialdemokratiet været på banen med kritik af sagen.

Jesper Kjeldsen (S), medlem af Teknik og Miljø, er derfor glad for rådmandens beslutning om at løfte udbudsprocessen ind i byrådet.

»Det er fornuftigt, og jeg ser frem til en drøftelse og at få nogle svar, for det er saftsuseme et stort byggeri, som nogle af de lokale kan få i baghaven. 20 meter er virkelig, virkelig højt – også når man ser på de andre bygninger i området,« siger han og kan ligeledes forstå borgernes bekymringer for, hvor mange lastbiler og hvor meget støj op mod 40 læsseramper til frysehuset kan medføre.

»Det er noget, vi vil spørge ind til. Om man kan stille krav eller gøre noget ift. det kommende udbud. Jeg synes faktisk, at borgerne virker meget kompromissøgende. De er indforstået med, at der skal være erhverv, men sådan noget her handler om at finde nogle ordentlige balancer.«

Jesper Kjeldsen kan godt forstå, hvis lokalsamfundet er frustreret over den måde, Teknik og Miljø har ageret i sagen med henblik på sen inddragelse.

»Teknik og Miljø er nødt til at forklare den fremgangsmåde. Det er ikke sådan, vi ønsker, at det skal være. Det er ikke god borgerinddragelse og høringspolitik. Men jeg håber også, at borgerne kan se, at vi er villige til at kigge på tingene og ændre dem, når sådan noget kommer frem.«

Afviser ny lokalplan

Også hos Kolt-Hasselager Fællesråd er der tilfredshed med, at sagen tages op politisk. Også selvom det ikke er ensbetydende med, at borgerne får det, som de vil have det.

»Det indikerer forhåbentlig, at de vil begynde at lytte til borgerne og inddrage dem, som de lovede efter kommunalvalget. Det er helt klart positivt og fremskridt, at de nu tager sagen op politisk, og det må være, fordi de har hørt efter, hvad vi siger, og de ser, at modstanden herude er ekstremt stor,« siger næstformand Tom Samsøe Hansen.

Han frygter dog fortsat, at kommunen vil se bort fra lokalplanens krav til, at byggeri skal ske med hensyn til området samt dispensere for højdekravet på max. ti meter.

»Det var de jo godt i gang med tidligere. Hvis de gør det, hvad er så det næste?,« spørger han retorisk og fastslår, at en byggehøjde på 20 meter vil få store konsekvenser.

»Den bliver mastodontisk stor. Næsten samtlige i Kattrup og Enslev vil få en kæmpe mur op foran sig. I værste fald dræber man byen, for hvem gider købe et hus, hvor man skal kigge ind i en 300 meter lang og 20 meter høj industribygning? Den bygning er simpelthen for stor. Den passer ikke ind i området. Og det duer ikke at presse sådan noget ind, bare fordi der står en kapitalstærk køber i kulissen. Det synes vi ikke om.«

Allerhelst vil borgerne i Enslev og Kattrup have en ny og tidssvarende lokalplan. Men det skal de ikke forvente, lader rådmanden forstå.

»Kommune står i en problematik, hvor vi mangler erhvervsjord. Det her er et af de få steder, der er tilbage, som kan huse lidt større projekter, og som ligger infrastrukturelt godt til den her type byggeri. Der er tale om en relativt lille ting omkring besporing, som vi gerne vil ændre, og derfor er det at skyde gråspurve med kanoner at lave en ny lokalplan. Det er en ret omkostningstung proces.«