Godsejer vil opstille solceller - muligvis også vindmøller

En lille del af området er tidligere blevet udpeget som velegnet til solcelleanlæg. Nu har kommunen dog modtaget en ansøgning om et solcelleanlæg på et væsentligt større areal, der er afgrænset af Lyngbygårdsvej mod vest og motorvejen mod øst.

Det viser en projektansøgning, som Lokalavisen.dk har fået aktindsigt i.

Ejeren af arealet og af det nærliggende Lyngbygård Gods, Poul Jakob Bønløkke, står bag ideen.

»Lyngbygård Gods har jo ligget her i over 400 år, og det er ikke så mange år siden, at vi kun var en vigtig del af forsyningssikkerheden, hvad angår fødevarer. Nu vil vi også gerne bidrage til den grønne energi,« siger Poul Jakob Bønløkke og tilføjer:

»Vi bliver jo tit skudt i skoen, at vi som landmænd er de helt store klimasyndere, men vi søger faktisk også løsninger. For grøn energi er noget, vi har brug for,« siger godsejeren.

Han mener, at arealet er velegnet til et solcelleanlæg:

»Der ligger en stor logistikpark på den anden side af motorvejen, som uden tvivl bruger meget strøm. Et nyt DSB-centralværksted er ved at blive bygget, og der sker meget udvikling omkring Harlev. Så der er et kæmpe behov for strøm i området. Samtidig er det et område, som skråner mod syd, og som er afgrænset af motorvej, ådal og skov, så det er begrænset, hvor mange borgere der vil blive generet af det. Vi vil kunne se det fra vores gård, men ellers, tror jeg, det er meget få,« siger Poul Jakob Bønløkke, der har etableret selskabet Lyngbygård Sol og givet fuldmagt til udvikler Carsten G. Jensen til at sætte gang i projektet.

Planen er at opføre et anlæg, der forventes at have en årlig strømproduktion på cirka 96.000 MWh, svarende til strømforbruget for cirka 25.000 husstande. Det vil have en arealmæssig størrelse på 96 ha, svarende til 134 fodboldbaner.

Det oprindelige udpegede areal af kommunen netop her havde kun plads til et anlæg på 10-50 ha, men det vil ifølge udvikleren være for småt:

»Det vil være svært at realisere. Det skal være væsentligt større for at gøre en forskel. Med vores forslag vil vi få et projekt i mellemklassen, og det vil være et fint projekt, der batter noget. I dag er anlæggene generelt blevet større,« siger Carsten G. Jensen, der er direktør i den rådgivende virksomhed CGJ Energy.

Han fortæller også, at projektet kræver investeringer for omkring en halv milliard kroner. Om det er penge, selskabet skal ud at låne, eller om man trækker investorer ind, er endnu uafklaret:

»Det er noget, vi kigger på.«

I nabo-dialog

Det er stadig tidligt i processen, men Carsten G Jensen understreger, at man meget gerne vil i dialog med de naboer, der vil blive berørt af et kommende anlæg.

»Vi er ikke interesserede i, at for mange bliver unødigt berørt af det. Derfor vil vi også tidligt afholde dialogmøde med naboer i området, mens der stadig er påvirkningsmuligheder. Vi vil gøre, hvad vi kan for at etablere anlægget så hensigtsmæssigt som muligt,« siger Carsten G. Jensen.

Han understreger dog, at der ingen naboer er inden for 200 meter:

»Vi synes, vi har fundet en god placering tæt på motorvejen. Men der er ingen grund til, at folk går og er utrygge. Så vi vil rigtig gerne bidrage med faktuel viden. Men omvendt vil vi også gerne have en vis sikkerhed for, at kommunen går videre med projektet. Så vi afventer yderligere svar fra kommunen,« siger Carsten G. Jensen.

Det udvalgte areal tages ud af traditionel landbrugsdrift, og der vil blive sået græs, som forventes afgræsset af får. Solcellernes højde vil blive højst tre meter over terræn, og der vil komme en afskærmende beplantning i en bredde af mindst fem meter rundt om anlægget. Der skal også opføres transformere, der vil have en maksimal højde på 3,5 meter og en step-up transformer, der vil få en maksimal højde på 6,5 meter.

Efter en 30 års periode fjernes anlægget igen.

Også vindmøller?

I ansøgningen bliver det også nævnt, at man ”ønsker at undersøge mulighederne for sammentænke solprojektet med et antal vindmøller på arealet.”

»Det er noget af det, vi vil undersøge, og som vi gerne vil drøfte med kommunen. Men det er ikke det primære. Men det kan være en god produktionsprofil, hvis man kan få et samspil mellem sol og vind. Når den ene ikke producerer, så gør den anden det som regel,« siger Carsten G. Jensen.

Men Poul Jakob Bønløkke ved godt, at vindmøller godt kan skabe modstand fra lokalområdet:

»Vi ved godt, at vindmøller er langt mere synlige. Men vi vil gerne tage en dialog om det. Hvis der er folkelig opbakning, så vil vi gerne stille pladsen til rådighed.«

I et svar fra Aarhus Kommune, som Din Avis Aarhus også har fået aktindsigt i, giver man en accept af at indlede en afklaring om solcelleanlægget. Kommunen skriver også, at arealet er et sårbart grundvandsområde, og at der vil komme særlige krav til dokumentation af solceller i forhold til udvaskning af PFAS m.m.