Oplev Sort Sol i Kolind Engsø, inden det er for sent
»Så snart der kommer frostvejr og mulighederne for at søge føde bliver begrænsede, så de ikke kan opretholde deres nødvendige legemsvægt, så stikker de af.«
Siden 2014 har vi fulgt stærene danse sort sol ved Kolind Engsø langs Sundvejen ned mod Kolindsundkanalerne. På et tidspunkt var der op mod 25.000 stære, der morgen og aften optrådte for os, og det blev nævnt i regional-tv og i lokalaviserne. Dette resulterede på et tidspunkt i op mod 1.000 tilskuere. Vi viste, at vi også kunne på Djursland, og projektet blev støttet økonomisk af Syddjurs Kommune, hvilket bl.a. resulterede i foldere og info-tavler. På et tidspunkt øjnede turistforeningen en stor mulighed i sort sol, hvorfor man inviterede hotelejere, campingejere og andre interesserede på en udflugt til Sønderjylland, for her med egne øjne at kunne se, hvordan man greb tingene an og gjorde det til en millionforretning med guidede ture og overnatningsmuligheder.
Fra år til år faldt antallet af stære og dermed også tilskuermængden drastisk. Dette skyldes den generelle tilbagegang for stærene, da deres områder og overnatningsmuligheder forringes samt muligheden for i løbet af dagen at fouragere, så de kan vokse sig store og fede, så de kan klare flyveturen om efteråret til varmere himmelstrøg i Frankrig, Spanien, Italien og Sydengland. For at klare turen med deres runde, tykke krop og små vinger skulle de fordoble deres legemsvægt fra 65 til 130 g. En stær kan ikke svæve ret langt og er afhængig af at bruge meget energi på at flytte sig.
Samtidig havde vi et par tørre somre, der resulterede i, at søen på begge sider af Sundvejen udtørredes helt. Antallet af stære faldt til et par hundrede på selv de gode dage, og de skiftede overnatningssted til de vådere områder langs den nye cykelsti fra Kolindbro mod Ryomgaard.
Men pludselig i år skete der noget. Vi startede med et par hundrede stære i starten af september, men hen mod efterårsferien gik det stærkt. Mange stære kom til, og vi kom op på omkring 12.000. Dette er dog dalet lidt, men her i slutningen af måneden er vi over 5.000 stære, som kommer til i større og mindre flokke hver aften og laver opvisning for os. Det er det vi kalder sort sol, når stærene som én organisme flyver i flotte formationer og vender i luften på samme tid. Det er noget tilskuerne gerne kører langt for at se, og der er en fast trafik til Vadehavet og syd for grænsen for at se dette fænomen. Else, som bor tæt på, følger trofast situationen og rapporterer næsten dagligt på facebook, hvor mange og hvornår der er stære i området.
Stæren er en meget social fugl, der gerne om dagen fouragerer på afgræssede marker eller tætklippede græsplæner såsom fodbold- og golfbaner. Her gør de god gavn ved at spise gåsebillelarver og stankelben. Det er bedre end at sprøjte området, så derfor forsøger man at opsætte fuglekasser, for at lokke stærene til. Når det er ved at blive mørkt om aftenen flyver stærene i større og mindre flokke mod udvalgte overnatningssteder. Her skal være god rørskov med lange rør, som skal stå i vand. Derved er de sikrede mod katte, ræve, mink og andre, der kunne tænke sig en godbid. Men stærene har andre fjender. Der er flere rovfugle som rørhøg, spurvehøg, ugler, duehøg og vandrefalk, der kunne tænke sig en godbid. Derfor flyver stærene i formation, hvilket gør det sværere for angribende rovfugle at udvælge sig et enkelt eksemplar. Kun ungfuglene, der endnu ikke har lært at følge med formationen, er ekstra udsat. Men enten lærer de det hurtigt, eller også bliver de til aftensmad. Man har endda set eksempler på, at stærene har forfulgt en rovfugl, der skynder sig at fortrække. Overmagten er for stor. Stærene kan finde på at skide på en angribende rovfugl, der ikke kan holde sig i luften, hvis tusindvis af stære angriber på samme tid.
Men alt dette kan endnu opleves ved Kolind Engsø. Følg med i facebookgruppen ’Sort Sol i Kolind Engsø’, hvordan status er eller tag selv derud. Vi ved ikke, hvor længe stærene bliver i Danmark. De fleste flyver sydpå, men enkelte (måske de svageste?) overvintrer og tager imod de andre, når de kommer igen til foråret. Så snart der kommer frostvejr og mulighederne for at søge føde bliver begrænsede, så de ikke kan opretholde deres nødvendige legemsvægt, så stikker de af.