Fortsæt til indhold

Arkitekter glæder sig over "OL-pris", men: »Det er lige så vigtigt at høre folk fortælle, hvor meget Bybadet betyder for dem«

Spektrum Arkitekter er stadig i lykkerus over, at Bybadet har vundet en prestigefyldt international arkitekturpris, men det der betyder mest, er at høre folk fortæller, hvad Bybadet betyder for dem.

Samfund

Det er nærmest lidt som at vinde OL, når man modtager en anerkendt og prestigefyldt pris uddelt af blandt andre den Internationale Olympiske Komite.

Derfor er lykkerusen stor hos arkitekterne bag Bybadet i Skanderborg, Spektrum Arkitekter, efter at Bybadet 24. oktober vandt IOC IPC IAKS Architecture Prize 2023 i kategorien ’Fælles udendørsområder og offentlige områder’.

Selvom Spektrum Arkitekter ikke selv kunne deltage i prisuddelingen i Køln, vade de med, da kåringen blev fejret i Bybadet i sidste uge.

»Vi havde for travlt på det tidspunkt og var nødt til at prioritere andre projekterer, men anerkendelsen er lige så stor, selvom vi ikke stod på scenen,« lyder det fra en glad Joan Raun fra Spektum Arkitekter.

At høre alle de mange historier om, hvordan Bybadet gør en forskel i folks liv, er noget af det allerbedste. At mærke den lokale glæde og stolthed, betyder rigtig meget for os, og det er en kæmpestor motivation i vores arbejde
Joan Raun, Spektrum Arkitekter

»Det er en fantastisk følelse at modtage prisen, og for os er det et kæmpestort skulderklap at få netop denne pris, fordi den anerkender og hylder præcis det mål og sigte, tegnestuen har, nemlig at skabe sociale mødesteder med plads til alle. Vi arbejder altid med offentlige projekter, der gør en forskel og understøtter sport-, idræts-, og fritidslivet og som styrker sociale fællesskaber. Så når vi bliver anerkendt for lige netop det, så er det som at få verdens største anerkendende skulderklap. Det viser os, et vi er på rette vej,« smiler hun.

Joan Taun (tv), Sofie Willems og Jason Nunn fra Spectrum Arkiekter var i Skanderborg i sidste uge og fejre Bybadet internationale pris. Her er de fotograferet sammen med borgmester Frands FischerFoto: Anne-Mette Høncke

Når det så er sagt, understreger Joan Raun, at det faktisk er et ligeså dejligt skulderklap, når brugere af Bybadet har ringet eller skrevet til Spektrum Arkitekter og fortalt om, hvor glade de er for bybadet.

»At høre alle de mange historier om, hvordan Bybadet gør en forskel i folks liv, er noget af det allervigtigste. At mærke den lokale glæde og stolthed, betyder rigtig meget for os, og det er en kæmpestor motivation i vores arbejde,« fortæller hun, der selv er vokset op i lokalområdet og besøger Bybadet ind imellem, når hun besøger sin familie.

»Jeg nyder at kigge forbi. Det er sjovt og dejligt at se, hvordan Bybadet er blevet indtaget og se, hvordan det bruges i hverdagen. At se de aktive idrætsudøvere, dem der springer ud fra soldækket og dem, der sidder sammen på trinnene, eller dem, der bare går en lille tur og nyder udsigten fra toppen af anlægget. Det er præcis det, vi havde forestillet os – og det, der mest af alt betyder noget.«

Bybadet blev 24. oktober hædret med den internationale arkitekturpris, IOC IPC IAKS Architecture Prize 2023 i kategorien ’Fælles udendørsområder og offentlige områder’. Bag prisen står Den Internationale Olympiske Komite (IOC), Den Internationale Paralympiske Komite og Den Internationale Forening for Sports- og Fritidsfaciliteter (IAKS). Foto: Per Bille