De betydningsfulde traditioner vokser på os
I Søften-Foldby Sognegård har vi for tiden en udstilling med julepynt. Udstillingen hedder: Nu er det jul igen – et glimt af min julepynt. Og det gør den fordi, det er lokale, der har bidraget med deres pynt, og mange af dem har skrevet små historier og anekdoter til, så man som gæst kan læse lidt om det, man ser.
Meget af den udstillede julepynt er nemlig af ældre dato, og det har derfor også en fin historie med sig. Noget er hjemmelavet, andet er købt, eller udstilleren har fået det forærende. Alt er fint og særligt og vigtigt, fordi det er fyldt med fine, særlige og vigtige minder.
Jeg har kontor i sognegården, og jeg ser derfor udstillingen hele tiden, og jeg tror, at det er derfor, at jeg er kommet til at tænke på, om jeg har noget julepynt, der er særlig for mig. Og det har jeg!
Jeg elsker for eksempel mine Georg Jensen lyseholdere, som jeg fik en af hver jul som barn. Af min hund. Og mine små, farverige og skæve adventskranse i perler, som min farmor lavede til bordpynt engang i 80’erne. Og det bliver slet ikke jul for mig, hvis ikke julekuglen med ræven, som vi købte for nogle år siden på en ferie i Island, hænger på træet. Min særlige julepynt er, nøjagtig som sognegårdens udstilleres, fyldt med minder. Og det er netop minderne, der gør den særlig.
Jeg tror, at det er sådan med traditioner, at de vokser på os. Når man er barn og ung, betyder de måske ikke så meget, men så snart vi selv skal pynte et juletræ for første gang i vores eget hjem, så er det pludselig blevet utrolig vigtigt, at lige præcis den pynt, som ”vi i vores familie har tradition for” hænger på træet.
Og jeg tror faktisk ikke, at det har så meget med selve pynten at gøre. Jeg tror, at det har meget mere med mennesker at gøre – fordi vi forbinder vores julepynt og de traditioner, som den repræsenterer, med mennesker der har betydet noget for os i vores liv. Fordi vi på den måde stadig føler os forbundet med hinanden. Og det gælder både bagud, med de mennesker, som ikke længere er i vores liv, men det gælder også fremadrettet, når vi lader vores fine, særlige, vigtige julepynt gå videre i arv til de næste generationer. Eller når vi udstiller det, så andre kan få glæde at af se på det og læse om de mennesker, den er grunden til, at den er så betydningsfuld.
For traditioner er vel allermest betydningsfulde, når de minder os om fællesskab og samhørighed med andre mennesker.
Man kan se udstillingen i sognegårdens normale åbningstider og søndag den 10. december kl. 15-16