»Det er menneskene her, der har givet mig troen og håbet tilbage«

Det er Nataliia Mileshkos fødselsdag. Hun fylder 47 år, og den ligner langt fra størstedelen af hendes fødselsdage i hjemlandet Ukraine.

Hun bor i på Bakkely i en af flygtningehjemmets et-værelses lejligheder. Her er en seng, et lille bord og et par stole og et stort badeværelse, som tydeligt fortæller, at Bakkely tidligere var et plejecenter.

Men Nataliia Mileshko storsmiler og øjnene lyser op, når hun fortæller om sit liv i Gjesing.

Tidligere på dagen talte hun med sin datter, der bor i Frankrig, og udenfor har hun lagt mærke til, at den smule sne, vi får i Danmark, gør naturen endnu smukkere, end hun synes, den er i forvejen.

Det er ikke så længe siden, verden så væsentligt mørkere ud gennem Nataliia Mileshkos øjne.

Mistede håbet

Hun kom til Danmark for lidt over et år siden. I Kyiv drev hun en lille forretning, og havde lagt planerne for, hvordan den og livet skulle udvikle sig i de kommende år.

Da krigen kom, var alt ude af hendes hænder.

»Jeg har altid lagt planer for mit liv. Et, to år frem i tiden, men pludselig var jeg her, og jeg kunne ikke gøre noget. Der er krig i mit hjemland, og jeg havde ikke noget job, så jeg kunne ikke selv rette op på mit liv. Jeg har brugt meget tid på mit værelse og fulgt med i nyhederne fra Ukraine og grædt og spurgt mig selv, ’hvorfor sker det her?’,« fortæller Nataliia Mileshko.

De første nætter på Bakkely var skræmmende stille. Da hun første gang så et fly på himlen var det med frygt, der rev op i meget nylige minder om bombefly over Kyiv.

»Selv om her er roligt, var den første tid i Danmark ikke let. Jeg begyndte at miste håbet. Jeg kunne simpelthen ikke se, hvad der skulle blive af mig,« siger Nataliia Mileshko.

Vendepunktet for hende er ikke mange uger gammel.

I sin tid i Danmark har Nataliia Mileshko løbende haft sæsonarbejde, men ikke noget permanent job.

Hun fandt det angstprovokerende at troppe fysisk op på mulige arbejdspladser og tilbyde sin arbejdskraft.

Leder af den frivillige hjælp på Bakkely Mette Villesen fik dog overtalt Nataliia Mileshko til, at de sammen kunne besøge en virksomhed.

»Det tog fem minutter, så sagde de okay og tilbød mig et fast arbejde,« fortæller Nataliia Mileshko.

Alt bliver okay

Hun lyser igen op i et stort smil, når hun fortæller om jobbet, og de mennesker hun nu møder igennem arbejdet. Og ikke mindst om sin genvundne tro på fremtiden.

»Jeg er så glad. Jeg føler, at jeg igen kan begynde at tage de første skridt i at planlægge mit liv, og det er menneskene her, der har givet mig troen og håbet på det tilbage,« siger Nataliia Mileshko.

Hun læner sig tilbage i stolen og glipper med øjnene for at få de begyndende tårer væk.

»Tænk at jeg mødte de her mennesker på Bakkely. De støtter altid. Altid. Det er min oplevelse. Hvis jeg er ked af det eller i dårligt humør, eller jeg har problemer, så kan jeg altid skrive eller ringe og spørge om hjælp. Jeg har vist ikke oplevet én eneste gang, de har sagt nej. Så ved jeg, at alt bliver okay i min fremtid. Jeg ved ikke altid præcis hvordan, men jeg er sikker på, at alt bliver okay,« fortæller Nataliia Mileshko.