Heftig debat om lokalplan i by - nu får politikere det sidste ord

»En skamplet og en øjebæ« eller »et vigtigt bynært rekreativt naturområde.«

Blandt borgerne i Mårslet er der stor uenighed om, hvad Eskegården, og området ved byens historiske bondegård, er og kan. Det fremgår tydeligt af et kig i nogle af de mange høringssvar, Aarhus Kommune i de seneste uger har modtaget.

Debattens omdrejningspunkt er et lokalplansforslag, der giver mulighed for at rive Eskegården ned og bygge 42 boliger og en ny vej midt i Mårslet. 32 høringssvar er sendt, fra beboere, foreninger og organisationer. Emnet optager folk i og uden for Mårslet.

Lokalplansforslaget sendes nu til afgørelse blandt byrådsmedlemmerne i Aarhus Kommune.

Det er grundejer og bygherre Jørgen Jacobsen, der står bag lokalplansforslaget. Hans oprindelige plan var at bygge omkring 60 boliger i op til tre etager på tre marker ved Eskegården. Projektet er siden blevet nedskaleret til 42 lavere boliger på omkring 2,5 hektar land.

Hvis byggeriet gennemføres, vil Mårslet komme til at miste en del af en grøn kile fra centrum langs med Giber Å. Lokalplansforslaget kræver desuden en dispensation fra en lovbestemt åbeskyttelseslinje på 150 meter.

For, imod

Ifølge modstanderne af projektet vil en ønsket dispensation til at bygge 30 meter fra Giber Å skade naturen og biodiversiteten i området. Flere borgere er desuden bekymrede for åens vandmiljø.

»Menneskelige aktiviteter som byggeri og brug af en bolig vil næsten altid indebære en risiko, for eksempel for uheld med miljøfarlige stoffer,« lyder det i et høringssvar.

Fortalerne for lokalplansforslaget mener, at det påtænkte byggeri vil skabe attraktive boliger med kort afstand til letbane og indkøbsmuligheder og binde Mårslet bedre sammen. Flere pointerer også, at lokalplanen er udtænkt på en måde, så naturen i området vil få løft.

Grundejer Jørgen Jacobsen har svært ved at se, at det projekt, han ønsker at virkeliggøre, kan skade den lokale natur og biodiversitet. Det giver han udtryk for i et høringssvar dateret 1. februar.

»Jeg kan ikke forstå, hvordan inddragelse af 2,5 hektar landbrugsjord omkring Giber Å og Mårslet Vandværk - et område uden offentlig adgang - kan opfattes som inddragelse af natur. Det er vel heller ikke det, som Biodiversitetsrådet mener, når de siger, naturen er under pres i Danmark. Når åbeskyttelseslinjen ændres til 30 meter, bliver landbrugsjord ændret til beskyttet natur ned til Giber Å,« skriver han i høringssvaret.

»Ikke fair«

Jørgen Jacobsen har ejet landbrugsejendommen i Mårslet siden februar 2015. Fire forskellige rådmænd for Teknik og Miljø er kommet og gået, mens han har arbejdet for at ændre området ved Eskegården.

Jacobsen mener, han har været mere end lydhør over for forespørgsler og indvendinger fra lokale borgere. Der er, skriver han i sit høringssvar, afholdt »flere borgermøder, høringer, workshops med Fællesrådet« samt møder med blandt andre en lokal følgegruppe.

»Derfor er det ikke fair, når naboerne ikke mener, der har været retfærdig borgerinddragelse i denne lokalplan,« skriver han.

Om Jørgen Jacobsens høringssvar kan påvirke politikerne i Aarhus Byråd skal, indtil videre, være usagt. Det er dog næppe sandsynligt, at høringssvaret vil få nogen i Mårslet til at ændre mening om lokalplansforslaget. Det er blevet debatteret i omkring fem år, og det lader til, at byens borgere på nuværende tidspunkt har valgt side.