Bakkely eksisterer af et godt hjerte - alligevel står ukrainerne i flere tilfælde magtesløse

Bakkely i Gjesing har flere gange dannet trygge rammer for folk på flugt.

Først i 2015, da flygtninge fra Syrien kom til Danmark, og senest åbnede dørene igen, da de mange ukrainske krigsflygtninge strømmede til landet umiddelbart efter, Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Nu ser det ud til, at Bakkely har udtjent sit formål i denne omgang, for det tyder således på, at der i flere tilfælde bliver gjort de ukrainske flygtninge en bjørnetjeneste, når de får ophold på centeret.

For at forstå det går vi tilbage til Bakkelys oprindelige formål.

Ikke asylcenter

Centeret i Gjesing er ikke et asylcenter, som man kender det fra for eksempel Sandholmlejren.
Bakkely er et tidligere plejecenter, som i denne omgang blev klargjort til at imødekomme den store tilstrømning af flygtninge, der kom til Danmark umiddelbart efter, Rusland invaderede Ukraine.

Modsat asylcentrene, som Udlændingestyrelsen driver, er det Norddjurs Kommune selv, som driver Bakkely med frivillig hjælp.

Stedet kan dermed langt hen ad vejen sammenlignes med den hjælp, som mange borgere bød ind med efter krigen brød ud og tilbød tag over hovedet til ukrainerne i de første dage, efter de ankom til Danmark.

Det bekræfter Kirsten Tranekær Søgaard, der souschef i arbejdsmarkedsafdelingen i Norddjurs Kommune, hvor ansvaret for Bakkely ligger.

»I starten kunne vi pludselig få besked om, at der var flere busser på vej op til os med flygtninge, og der skulle vi finde ud af, hvordan vi skulle modtage de mennesker. Derfor opstod Bakkely igen som et sted, hvor man kan flytte ind, selv om man egentlig ikke har cpr-nummer, bankkonto og alle de andre ting, der skal til for at kunne bo i Danmark. Et opholdssted, hvor man kan bo, indtil man kan komme til noget bedre,« forklarer Kirsten Tranekær Søgaard.

Akutberedskab

I 2022 var kapaciteten på Bakkely ofte fyldt ud, men efterhånden som tilstrømningen af ukrainske flygtninge til Danmark generelt er aftaget, er det samme sket i Gjesing. I øjeblikket bor der omkring 15 flygtninge på Bakkely.
Leder af frivilligindsatsen Mette Villesen fortæller, at det hovedsageligt er folk, der har en familiær eller venskabelig relation til tidligere beboere på Bakkely, der nu finder vej til centeret.

Det er altså mere eller mindre fortsat i drift af et godt hjerte.

Kirsten Tranekær Søgaard forklarer da også, at Bakkely fortsat har funktion som akutberedskab.

»Når de kommer herop og tror, at de skal bo tæt ved familie eller venner, så vil vi gerne kunne tilbyde dem et sted at være, indtil der er etableret en anden løsning. Den seneste måned har vi - når vi har fået kendskab til at nye ukrainske flygtninge, er på vej til Norddjurs Kommune - vejledt deres familie og venner om, at de i stedet skal kontakte asylcentrene,« siger hun.

Havner i gråzone

Heri opstår det problem, som er kilde til stor frustration for både flygtninge og frivillige på Bakkely.
Selv om det er Norddjurs Kommune, der driver Bakkely, bliver kommunen nemlig ikke kontaktet, når de ukrainske flygtninge på Bakkely får opholdstilladelse i en anden kommune.

Havde flygtningene boet på et af Udlændingestyrelsens asylcentre, var det de ansatte der, som ville varetage opgaven med at informere og sørge for transport til den nye kommune.
Sådan ville det højst sandsynligt også foregå, hvis flygtningene er privat indkvarteret.

På Bakkely havner de dog i en gråzone, da de frivillige hverken har pligt eller ressourcer til at sørge for, at ukrainerne kommer til en bus- eller togstation endsige sørge for penge til transport.

Dermed står ukrainerne i flere tilfælde magtesløse i Gjesing uden at vide, hvordan de skal komme videre.

Det er langt fra intentionen med Bakkely, og derfor konstaterer Kirsten Tranekær Søgaard også, at det bør grundigt overvejes, om Bakkely fortsat skal være åben.

»Vi har et rigtig godt samarbejde med de frivillige, som er gode til at kontakte os, når de står i en svær situation, og så gør vi, hvad vi kan for at løse den. Men med den tilstrømning vi har nu, så kan det godt være, at tiden er inde til, at det er asylcentrene, der tager over på modtagelsen af de ukrainske flygtninge i Danmark,« siger Kirsten Tranekær Søgaard.