Fortsæt til indhold

Socialdemokratiet har ny bestyrelse på plads

Genvalg til formand og nyvalg til Christian Breinholt.

Samfund
sica

Socialdemokratiet i Grenaa har holdt generalforsamling i den lokale partiforening, og det har givet plads til et nyt bestyrelsesmedlem.

Christian Breinholt er således nyvalgt til bestyrelsen, hvor Heidi Hass Madsen er genvalgt som formand.

På generalforsamlingen var der også genvalg til Jakob Skytte Ribergaard, mens Per Søjmark og Niels Basballe blev valgt som suppleanter til bestyrelsen.

Formand Heidi Hass Madsen så i sin beretning tilbage på et begivenhedsrigt år, som det store parti i oppositionen i kommunalbestyrelsen.

»Et spændende år er gået med nye opgaver og et anderledes ståsted for Grenaa Partiforening både i forhold til at finde sig til rette med en gruppe i opposition, og med politiske fokuspunkter og hjertesager, der pludselig ikke går igennem, som vi kunne ønske, de gjorde. Det har ikke kun betydet noget for jer medlemmer, det har selvfølgelig også betydet noget for organisationen og for bestyrelsens arbejde. Det har været godt at se, hvor meget vi kan rykke og påvirke, når vi står sammen – også selvom det ikke altid går vores vej, og også selvom vi organisatorisk har mod til at være uenige,« lød det i formandens beretning.