Prisværdig triumf: Hæder til virksomhed for fokus på sikkerhed, bæredygtighed og samfundsansvar
BabyDan i Låsby er netop trådt ind i det eksklusive selskab af virksomheder, der har vundet ErhvervsUdvikler-Prisen. Prisen får virksomheden for sit store fokus på børns sikkerhed, klimavenlig produktion og social ansvarlighed.
BabyDan har for længst cementeret sin position som en af de førende producenter af sikkerhedsudstyr til småbørn, så de trygt kan færdes i hjemmet.
Udover at levere topkvalitetsprodukter, har virksomheden også sat barren for bæredygtig produktion og socialt ansvar tårnhøjt. Den kombination er årsagen til, at virksomheden i sidste uge blev hyldet med ErhvervSkanderborgs ErhvervsUdvikler-Pris.
Det er et kæmpe skulderklap til vores mange loyale og flittige ansatte, som knokler for, at vi kan sende gode sikkerhedsprodukter ud i verden. Det er helt klart dem, der hen pris går til,Søren Pjengaard, CEO, BabyDan
Prisen, der blev uddelt ved foreningens årlige generalforsamling, gives til en person, en virksomhed eller en organisation, der fortjener anerkendelse og hæder for at have gjort en indsats, der bidrager til udvikling og vækst i Skanderborg Kommune.
I de mange indstillinger af BabyDan fremhæves det, at virksomheden ud over at være specialister i børnesikkerhed og den eneste producent i Europa af sikkerhedsgitre til børn, også har et stort fokus på bæredygtig produktion og har igangsat flere initiativer, der tilgodeser miljøet. Samtidig roses virksomheden for samtidig at gøre en stor indsats for at hjælpe udsatte grupper indenfor på arbejdsmarkedet.
»Vi er beærede over nu at være i det fine selskab af virksomheder i Skanderborg, der har modtaget ErhvervsUdvikler-Prisen og taknemlige for, at så mange lokale virksomheder har stemt på os. Det varmer rigtig meget. Det er et kæmpe skulderklap til vores mange loyale og flittige ansatte, som knokler for, at vi kan sende gode sikkerhedsprodukter ud i verden. Det er helt klart dem, der hen pris går til, fordi de går på arbejde og gør en ekstraordinær indsats,« lyder det fra CEO Søren Pjengaard, der modtog prisen på vegne af BabyDan.
»Vi gør en dyd ud af at være made in Denmark,« konstaterer han og understreger, at virksomheden ingen problemer har med at stå distancen til andre producenter, der alle har flyttet deres produktion til Asien, hvor der er lavere timeløn og billigere stål. BabyDan vinder nemlig på kvaliteten, der blandt andet sikres af medarbejdere med høj anciennitet.
De produkter, vi leverer ud i verden, har været gennem hænderne på folk, der har været ansat i mange år og er specialister på deres områdeSøren Pjengaard, CEO, BabyDan
»De produkter, vi leverer ud i verden, har været gennem hænderne på folk, der har været ansat i mange år og er specialister på deres område,« forklarer Søren Pjengaard.
Selvom sikkerheden og kvaliteten naturligt nok er altafgørende for Babydan, går virksomheden samtidig meget højt op i social ansvarlighed.
»Vi har blandt andet sammen med Skanderborg Kommune oprettet et beskyttet værksted, hvor vi værner om unge mennesker, som har nogle udfordringer, for eksempel autisme og angst. Der kan de være og lære at komme på en arbejdsplads, og på den måde blive rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet i et rigtig job,« fortæller Søren Pjengaard.
»Vi har samtidig stor mangfoldighed i BabyDan. Vi har rigtig mange etniske kollegaer, og dem forsøger vi at integrere i samfundet og selvfølgelig i virksomheden. Det gør vi især ved at fokusere på, at de skal lære dansk. Derfor har vi oprettet danskkurser, de kan deltage i i arbejdstiden. Vi gør i det hele taget vores bedste for, at BabyDan er en god arbejdsplads.«