Nyt fælles elevråd trækker i arbejdstøjet: »Det er superfedt at høre, hvad der sker på andre skoler«
Skanderborg har fået et fælles elevråd for alle kommunes skoler. 40 børn og unge skal fremover give input til de lokale politikere om demokrati set fra børnehøjde, fællesskab og det gode børneliv.
Selvom de har været i gang i et par timer, diskuteres der ivrigt videre i det nye fælles elevråd. 40 børn og unge fra skoler over hele kommunen er mødt op for at bruge en formiddag på at lære hinanden at kende, give input til den nye Børne- og Ungepolitik i Skanderborg og lægge kursen for, hvordan fremtidige møder skal forløbe.
Blandt deltagerne er Emil Jonathan Kruse fra Højboskolen i Hørning, Noah Byskov Michelsen fra Virring Skole og Ida Winther Hedegaard fra Stilling Skole. Alle tre går i 8. klasse og er valgt til det fælles elevråd som repræsentant for elevrådet på deres egen lokale skole.
De er enige om, at det har været en god formiddag, og at det er godt for fællesskabet på tværs af skolerne, at der nu er et fælles elevråd til at bygge bro.
»Vi har nået et tale om rigtig mange forskellige ting, og det er superfedt at, hvad der sker på andre skoler, hvordan de har det, og hvad de laver. Der er mange ting, der gribes forskelligt an, for eksempel i forhold til mobiltelefoner,« fortæller de efter kickoff-mødet på Fælleden i forrige uge.
Alle tre har meldt sig til elevrådet på deres egen skole, fordi de er gode til at tage ordet og få sagt det, der skal siges. Og så vil de gerne have indflydelse på, hvad der blive besluttet. De håber også, at det fælles elevråd bliver et sted, hvor eleverne sammen på tværs af skoler kan tage emner op og diskutere dem og få mulighed for at påvirke beslutninger vedrørende skoleområdet.
Ved det første møde har eleverne i grupper diskuteret den nye Børne- og Ungepolitik, og skrevet kommentarer på post-it blokke. De kommentarer vil nu indgå som det fælles elevråds høringssvar.
»Det er fint, at man skriver, hvad man gerne vil nå frem. Pointerne i den nye Børne- og Ungepolitik er fine, men det er noget uklart, hvordan man vil nå frem til det. Men det er superfint at man spørger os, hvad vi synes,« konstaterer Emil og Noah, mens Ida fortæller, at hendes klasse har brugt en del tid på den nye Børne- og Ungepolitik.
»Vi har brugt meget tid på at tale om den, fordi vi gerne vil give noget godt feedback og ja, jeg synes også, den er rigtig fin, men det er jo også lidt voksensprogs-agtigt og svært at forstå. Jeg savner nok at få uddybet punkterne og i det hele taget at blive klædt på med mere viden om politikken i det hele taget,« forklarer hun, og det er Emil og Noah enige i.
»De måtte godt have konkretiseret politikken lidt mere, så det var lettere for os at genfortælle den for vores egne elevråd,« siger Noah.
Der er én ting, de tre savner i den nye Børne- og Ungepolitik: En fuldstændig klar og tydelig antimobbepolitik.
»Skolerne har forskellig mobbe-politikker, men jeg synes ikke, der er ret meget fokus på at stoppe mobning i den nye politik, og jeg er bange for, det er fordi, de ikke ved, hvor stort problemet er,« forklarer Ida og bakkes op af Emil og Noah. Alle tre er enige om, at der foregår rigtig meget mobning, som skolerne ikke er klar over.
»Mobning er ikke fysisk på samme måder som tidligere. Det sker på sociale medier og er sværere for lærerne at opdage. Det er både ting, der bliver skrevet til folk, men også at holde dem uden for det sociale fællesskab. Og når der sker åbenlys mobning, hvor en lærer er til stede, så slår de det bare hen som drengestreger i stedet for at gøre noget ved det,« forklarer Emil.