Bag om aftalen: Sådan skal 300 klimamillioner bruges
Aarhus Kommunes nye klimahandlingsplan er stor og vigtig, for det er den, der skal få kommunen i mål med den meget ambitiøse målsætning om CO2-neutralitet i 2030.
Men konkret kan man ikke anklage den for at være. Tværtimod.
Langt hen ad vejen er der tale om en udpegning af den retning, kommunen skal gå for at nå i mål. En masse hensigtserklæringer, mens de reelle initiativer, udpegninger og løsninger lader vente på sig.
Eksempelvis tegner transportområdet sig for en bærende del af planen, men der er næsten ikke sat penge af til det. Politikerne har nu fastlagt, at der skal findes reduktioner for 270.000 tons CO2, men hvordan det skal ske, beror på de kommende ”grønne mobilitetsforhandlinger”.
Med klimahandlingsplanen for 2025-2030 er der dog afsat 300 mio. kr., hvoraf en del af midlerne skal bruges på forvaltning, partnerskaber, alliancer, innovation og meget andet, der er svært at få greb om.
Nogle få håndgribelige ting er der dog at finde i aftalen og den medhørende økonomioversigt. Det har vi forsøgt at give et overblik over herunder:
Udbygning af vedvarende energi: 21,5 mio. kr. (forventet effekt: 12.000 tons reduktion)
Solceller: Politikerne vil fuldt udnytte de 1.200 hektar, der allerede er udpeget til solceller. Det håber man, kan give 1.000 GWh om året. Derudover vil man finde yderligere 400 hektar – gerne med sårbart grundvand – hvor der kan opstilles solceller.
Vindmøller: Fem nedslidte vindmøller skal erstattes, og der skal opsættes to nye i 150 meters højde. Derudover vil man finde plads til yderligere otte nye vindmøller. I den forbindelse noterer man sig, at der allerede er udpeget arealer i Vosnæs og Kasted, der kan rumme i alt fem møller. Venstre, der har været kritisk i den sag, vil med aftalen ikke længere modsætte sig det videre arbejde. Der er enighed om, at vindmøller på havnen ikke er en forudsætning for aftalen.
Biogen energipark: 1,8 mio. kr. (forventet effekt: 47-53.000 tons reduktion)
Politikerne vil fremme etablering af et pyrolyseanlæg, som kan binde biomasse i såkaldt biokul, og et græsproteinanlæg, der kan producere bæredygtigt foder til grise.
Carbon Capture and Storage: 1,5 mio. kr. (forventet effekt: 335.000 tons reduktion)
Der er afsat penge til at fremme, at Kredsløb får etableret et fangstanlæg på Lisbjergværket. Et milliardprojekt, som kommunen skal stille garanti for. Teknologien er meget usikker, hvorfor byrådet løbende skal have en status for projektets fremdrift.
Omdanne landbrug til skov og natur: 43,5 mio. kr. (forventet effekt: +30.000 tons reduktion)
Kan bl.a. ske ved at etablere ”blågrønne parker”, som beskytter grundvandet. Der skal udpeges 16.000 hektar til ”blågrønne parker”. Således vil en tredjedel af kommunens areal være skov og natur.
Udtagning af lavbundsjorder: 26 mio. kr. (forventet effekt: 15.000 tons reduktion)
Hæver ambitionen fra 500 hektar til 1.300 hektar. Afhænger af, at der kan indgås frivillige aftaler med jordejere, og at staten vil finansiere de 1.000 hektar.
Biocover: 3 mio. kr. (forventet effekt: 25.000 tons reduktion)
I bund og grund et metertykt låg af kompost, der skal lægges på gamle deponier, som udleder meget metangas.
Styrke klimavenlig kost og vaner: 9 mio. kr.
Politikerne vil »skubbe« til børn og unges madvaner, så de kan indtage mere klimavenlig kost. Det skal ske via styrket undervisning i skolen og ved at støtte »grønne madfællesskaber«.