31 ud af 50 plejehjem får brand-påbud: »Nul er fuldstændig urealistisk«
Sidste år blev der givet 69 påbud på 31 plejehjem i Aarhus Kommune. Men beredskabsdirektøren forsikrer, at der er høj brandsikkerhed.
På 31 ud af 50 plejehjem i Aarhus blev der i 2023 udstedt et eller flere påbud som følge af problemer med brandsikkerheden.
Det oplyser Østjylland Brandvæsen.
I alt er der udstedt 69 påbud i 2023. Men det er ikke et højt tal, forklarer Kasper Sønderdahl, der er beredskabsdirektør hos Østjyllands Brandvæsen:
»Det er det absolut ikke. Det allermest kritiske er ledelsens opmærksomhed, og at den er uanfægtelig,« siger Kasper Sønderdahl.
De ting, som brandvæsenet typisk giver påbud for, handler om branddøre, der ikke lukker tæt, elektriske hjælpemidler, der er sat til opladning i flugtveje, vægge, der ikke er blevet tætnet korrekt og mangel på dokumentation.
De fejl bekymrer ikke beredskabsdirektøren.
»Der er meget høj brandsikkerhed. Det fylder rigtigt meget både hos ledelsen i Sundhed og Omsorg og hos de tekniske medarbejdere, der til daglig arbejder med drift og kontrol af brandtekniske installationer. Det kan vi mærke, både når vi laver brandsyn, og når der er alvorlige hændelser, og der er brug for krisestyring.«
De 69 påbud skal vel gerne blive færre i fremtiden?
»Det vil da være skønt med nul påbud, men det er fuldstændig urealistisk. Der vil altid være noget, der kan smutte. Der sker menneskelige fejl. Det kan godt gå stærkt i hverdagen, og så står ting til opladning de forkerte steder. Det er en naturlig følge af en drift, der skal køre,« forklarer Kasper Sønderdahl.
Østjyllands Brandvæsen har oplevet en voldsom forøgelse i antallet af elektriske hjælpemidler, og dermed at et løbehjul eller en lift ofte står til opladning uheldige steder:
Det virker som ting, der er lette at ændre på?
»Ja, det er det også. Nogle ting kan klares, mens vi er der. Noget får plejehjemmene en måned til at få bragt i orden,« siger beredskabsdirektøren.
Pr. 1. januar 2022 blev reglerne for brandsyn ændret, da man flyttede reglerne fra brandlovgivningen til byggelovgivningen. Det har for eksempel medført øget krav om dokumentation.
»Der er tale om noget administration, der tager tid for institutionerne at få indarbejdet, hvilket har udløst nogle af påbuddene. At det enkelte steder er gået lidt trægt med at få det administrative på plads, har ikke negativ indflydelse på brandsikkerheden,« siger Kasper Sønderdahl, der er glad for samarbejdet med de aarhusianske plejehjem:
»Til trods for påbud, så stadig stor ros fra beredskabsdirektøren. Vi ville være bekymrede, hvis der ikke var enorm opmærksomhed på det og en enorm positiv energi.«
Hygge vs. sikkerhed
Ældre- og omsorgschef i Aarhus Kommune Heidi Have er også meget glad for samarbejdet med Østjyllands Brandvæsen og er heller ikke bekymret over antallet af påbud.
»Vi bruger jo påbuddene til at få ny læring og får samtidig rådgivning. Det vil da være dejligt, om der var færre påbud, men det vil være urealistisk med slet ingen,« siger Heidi Have.
Det, som især udfordrer plejehjemmene, er dilemmaet mellem at gøre institutionerne hjemlige og hyggelige og samtidig overholde alle regler.
»Det, vi bøvler med er ofte at gøre gangarealer og fællesarealer hyggelige, men samtidig brandsikre. Vi vil jo meget gerne have miljøer, der inviterer til, at man kommer ud af sin bolig, hvilket vil forebygge ensomhed. Men det kan være svært at placere ting i gangarealerne uden at komme på kant med brandsikkerheden,« forklarer Heidi Have.
Plejehjemschefen er enig i, at antallet af elektriske hjælpemidler er steget over de seneste år.
»Og plejehjemmene er ikke nødvendigvis bygget til at håndtere så mange elektriske hjælpemidler, der både kræver plads og opladning. Men vi arbejder på at få det til at lykkes,« siger Heidi Have.
Beredskabsdirektøren oplyser også, at brandsyn ikke omfatter beboernes lejligheder, og at brande på plejeinstitutioner ofte skyldes beboernes adfærd i egen lejlighed.
I 2022 fik 25 plejehjem et eller flere påbud, og samlet blev der givet 67 påbud.