I en tid, hvor tusindvis af kvinder blev henrettet, var han den »klammeste fyr i Danmark«

»Den ubehageligste person, vi har haft i Danmark.«

Sådan beskriver forfatter Christian Kronow en af nøglepersonerne i sin nye historiske roman ”Furie”.

Personen, der er tale om, er den danske herremand og heksejæger Jørgen Arenfeldt, der var godsejer på Rugaard Gods ved Ebeltoft under hekseforfølgelserne i 1600-tallets Danmark.

I sin tid på Rugaard Gods menes Jørgen Arenfeldt at have dræbt mindst 11 kvinder ved hekseprocesser med vandprøver, pinebænk og bål, indtil et kongebrev satte en stopper for rædslerne.

Ebeltoft Folketidende tog en snak med forfatteren om kvinder, heksejægere, og hvorfor det er vigtigt for ham at kaste lys over et af de mørkeste kapitler i Danmarks historie.

Fra Djævleøen til Ebeltoft

Egentlig handler ”Furie” ikke om Jørgen Arenfeldt.

I hvert fald ikke i første omgang.

Hovedpersonen er pigen Sigrid Skarpretter, og Jørgen Arenfeldt er ”blot” hendes romantiske interesse i romanen.

Alligevel er han central for fortællingen.

Det var nemlig gennem hekseforfølgelserne og historien om Jørgen Arenfeldt, at idéen til ”Furie” og Sigrid Skarpretter opstod.

»Jeg ville gerne skrive en fiktiv roman med udgangspunkt i historiske personer,« fortæller romanens forfatter, Christian Kronow, og fortsætter:

»I forbindelse med min research talte jeg med direktøren for HEX! Museum of Witch Hunt i Ribe, Maria Østerby, der har skrevet om hekseforfølgelserne. Hun gav mig nogle sager og personer, som jeg skulle researche, og hun fremhævede Rugaard-processerne og »en meget ubehagelig fyr«, Jørgen Arenfeldt.«

Torturshow

”Furie” er første bind i en planlagt romanserie om hekseforfølgelserne. Genren er historisk fiktion med fantastiske elementer og starter med at udrulle Jørgen Arenfeldts barndom.

»Jeg prøver at forstå, hvordan man bliver sådan en psykopat. For han var en sindssygt ulækker mand,« fortæller Christian Kronow.

Selvom en del af romanens handling og karakterer er fiktive, så tager den udgangspunkt i historiske hændelser og personer som f.eks. Jørgen Arenfeldt.

Jørgen Arenfeldt blev født i 1644 på en herregård uden for Slagelse. I 1682 købte han sin slægts hovedsæde, Rugaard, på Djursland.

Ifølge Danmarks nationalleksikon blev han her berygtet »ved den iver hvormed han ved Rugaard anstillede hekseforfølgelser med vandprøver, pinebænk og bål.«

»Der er bred enighed om, at han er den ubehageligste og klammeste fyr, vi har haft i Danmark på den tid. Han inviterer andre mænd til et decideret torturshow og er generelt hysterisk investeret i at fanger kvinder,« siger Christian Kronow.

En af de tortur- og henrettelsesmetoder, han benyttede sig af, var den såkaldte vandprøve. Den gik ud på, at en person, der var anklaget, typisk for at være heks, fik bundet hænder og fødder sammen og blev kastet i vandet; hvis vedkommende flød ovenpå, var hun skyldig, hvis hun sank, uskyldig.

»Al trolddom er ulovligt, men dem, der bliver dømt, er sjovt nok kvinder for de havde ingen rettigheder.«

Det var da heller ikke på grund af uhyrlighederne mod kvinder, at der i sidste blev sat en stopper for Jørgen Arenfeldt. Det var – selvfølgelig, fristes man til at sige – fordi hans handlinger endte med at ærekrænke en anden magtfuld mand.

Kvinder spiller da også bogstaveligt talt en hovedrolle i romanen.

Og det er der en helt særlig grund til.

En bog til mine døtre

Christian Kronow er gymnasielærer i dansk og mediefag på Høng Gymnasium. Han er gift og har tre børn – heraf to døtre.

»Min kone spurgte, om jeg ikke skulle have en kvindelig hovedperson i min næste bog. Samtidig ville jeg rigtig gerne skrive en bog til mine døtre med en kvindelig helt, der sparker røv og er et forbillede. Det mangler vi i litteraturen,« fortæller Christian Kronow, der dog understreger, at ”Furie” er en roman for voksne.

Samtidig ville han gerne fortælle om hekseforfølgelserne, der ifølge ham er det helt mørke kapitel i danmarkshistorien.

»Det er generelt en periode, mange af os ikke ved så meget om. Og så er der få danske værker, der har bragt det faktum på banen, at kvinderne jo ikke var skyldige i trolddom. Det ved vi jo i dag, fordi vi ved, at trolddom ikke findes.«

1600-tallet er en periode med mange mørketal, forklarer forfatteren.

»Det var kun en meget lille procentdel af befolkningen, der kunne læse og skrive, og det var magtfulde mænd alle sammen. Derfor er mange af de kilder, vi har fra hekseforfølgelserne, nogle, vi slet ikke kan stole på.«

Det er også en del af årsagen til, at han i sine værker fletter historiske beretninger sammen med fiktion.

»Ambitionen er jo, at du lærer en masse om historien og hekseforfølgelserne, når du er færdig med min bog. Sådan nogle psykopater som Jørgen Arenfeldt. Det er vigtigt, at vi ikke glemmer dem.«