Historisk vigtig aftale på vej – kan ændre alles hverdag: »Det er åbenlyst meget voldsomme greb«

Skal bilister fremover betale for at bruge kommunens veje? Skal det være forbudt at køre i benzin- eller dieselbil inden for ringgaden? Eller ringvejen? Forslagene er mange til den forestående nye, grønne mobilitetsplan, som skal sikre et grønnere og mere fremkommeligt Aarhus.

I alt har Mobilitetsforvaltningen i Aarhus Kommune fremlagt 35 initiativer i et såkaldt mulighedskatalog, der – hvis man indfører samtlige tiltag – vil bevirke, at man kan nå målet om CO₂-neutralitet i 2030. Dog med visse usikkerheder, forklarer Morten Skou Nicolaisen, der er afdelingsleder for Mobilitet og dermed har hovedansvaret for de mange forslag.

»Vores opdrag har været at finde løsninger, der vil give den CO₂-reduktion, der er nødvendig på transportområdet. Så hvis man tager den samlede pakke, skulle man gerne kunne indfri 2030-målet. Men der er nogle usikkerheder i det, nogle initiativer overlapper, og den samme bil kan jo ikke skifte til el to gange,« siger Morten Skou Nicolaisen.

Afdelingslederen lægger ikke skjul på, at det er nogle indgribende initiativer, der skal til:

»Det er åbenlyst nogle meget voldsomme greb. For eksempel nedlæggelse af offentlige parkeringspladser inden for ringvejen frem mod 2040, roadpricing (grønne vejafgifter, red.) og nulemissions-zoner, det vil sige områder, hvor det simpelthen bliver forbudt at køre, medmindre du er i elbil. De to sidstnævnte kan også have en social slagside. På forskellige niveauer er forslagene kontroversielle, fordi det vil kræve kompromiser på andre områder. Når vi skruer op for noget, må vi skrue ned for noget andet,« siger Morten Skou Nicolaisen, hvis afdeling har arbejdet på at få kataloget klart siden december.

»Det har været ret intenst, men vi har fagligt set fået et meget kvalificeret produkt,« mener han.

Forslag for 10 milliarder

Samlet set vil forslagene koste på den gode side af 10 milliarder kroner at realisere. Forvaltningen har dog ikke skullet skele til hverken økonomisk råderum eller politiske holdninger.

»Vi lægger brikkerne frem til et puslespil, som kan sammensættes på forskellige måder. Man kan generelt sige, at det er vanskeligt blot at investere sig ud af problemerne. Det kræver en kombination af nogle restriktioner og nogle investeringer.«

Kataloget spænder vidt fra overordnede principbeslutninger om byudvikling, der er »stationsnær og transportorienteret«, til helt konkrete forslag om flere cykelstier og ladestandere.

»Der er nogle ting, der er hurtige at rykke på, og nogle ting er vanskeligere. Hvis man vil rykke hurtigt, så handler det om at lave restriktioner på primært biltrafikken. Derudover er der tre ting, som hurtigt vil bone ud, og det vil være en udbygning af busnettet, herunder etablering af busbaner, som også vil reducere antallet af bilbaner, og roadpricing samt nulemissions-zoner.«

En del af kataloget er også spørgsmålet om, hvorvidt anden etape af letbanen i stedet skal være BRT (bus rapid transit). Det drejer sig om strækningen fra Spanien til Brabrand.

»Vi ser meget gerne, at der bliver truffet en beslutning. Det er ikke så vigtigt i forhold til målet om CO₂-neutralitet i 2030, da man ikke vil have en ny etape klar inden da, men det er en beslutning, som har indvirkning på rigtig mange andre trafikale projekter, herunder udformningen af det nye banegårdskvarter,« siger Morten Skou Nicolaisen.

Muligheder som roadpricing og nulemissions-zoner er betinget af kommende nationale lovgivning, mens andre forslag, såsom flere ladestandere, dyrere parkering og højere serviceniveau i den kollektive trafik, ligger inden for byrådets nuværende beføjelser.

En køreplan for borgerinddragelse i tiltagene ligger klar, men de nærmere specifikke områder, som aarhusianerne kan få indflydelse på, bliver først bestemt, når den politiske aftale om en ny, grøn mobilitetsplan er i hus.

11. juni mødes byrådspolitikerne til forhandling om en ny mobilitetsplan.