Eksperter: Kommunen skal genstarte årelang havnesag

Borgmester og havneformand Jacob Bundsgaard (S) har ikke tænkt sig at opgive sit ønske om en udvidelse af Aarhus Havn.

»Der er et stort flertal, som ønsker en havneudvidelse,« slog han i nærværende avis fast, efter Planklagenævnet tirsdag ugyldiggjorde Aarhus Kommunes beslutning.

Men ender han sammen med forligspartierne Venstre, Konservative og SF at forsøge sig med en ny beslutning, så kan vi igen se frem til en årelang og dyr proces.

Sådan lyder det fra to eksperter, som fastslår, at der ikke bare er tale om at rette lidt »formalia«, som borgmesteren har antydet.

»Da der er tale om ret fundamentale spørgsmål, der kan få betydning for projektets udformning og omfang, tænker jeg, at planprocessen må starte forfra med udkast, høringer med mere. Der er selvfølgelig noget arbejde, der kan genbruges, men der er ingen hurtige løsninger, som jeg vurderer det,« siger juraprofessor og tidligere formand for Planklagenævnet Carsten Munk-Hansen.

Det samme vurderer Michael Tophøj Sørensen, lektor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning ved Aalborg Universitet, som påpeger, at Planklagenævnet i afgørelsen kun har forholdt sig til modstandernes klagepunkter.

»Og der ikke nogen, der siger, at der ikke er yderligere mangler. Plangrundlaget og miljøvurderingsgrundlaget er vejet og fundet for let. Det må man lære af, og så vil jeg nok foreslå, at de tager det hele forfra i stedet for at prøve at lukke de huller, nævnet har peget på,« siger han og anser det for spild af kræfter at kæmpe mod nævnets afgørelse.

»Jeg vil gætte på, at Planklagenævnet har hold i billetterne. Det plejer de at have. De har styr det, så der er ikke andet at gøre for kommunen end at lægge sig fladt ned og erkende, at det er en ommer.«

Delt ansvar?

Til TV2 Østjylland har medlem af Planklagenævnet og tidligere byrådsmedlem i Aarhus for Venstre Heidi Bank udtalt, at sagen er meget usædvanlig, og at hun er chokeret over det mangelfulde materiale fra Aarhus Kommune.

For den tidligere formand Carsten Munk-Hansen er det dog ikke uden fortilfælde, at store sager er blevet underkendt. Og han er ikke overrasket over, at det selv kan gå galt for så stor en kommune som Aarhus.

»Vi taler om overordentlig komplicerede regler, og små kommuner har svært ved at håndtere dem, men alle fejler en gang imellem. Konkret har der nok været mangel på overblik i den her sag,« siger han.

Og det er sagen uvedkommende, om der er tale om et stort milliardprojekt eller en lille lokalplan for et afgrænset område, understreger Michael Tophøj Sørensen.

»Planklagenævnet skelner ikke mellem store og små sager. Det kigger på, om man overholder gældende lovgivning, og der gives ingen rabatter, bare fordi det er en stor sag med megen bevågenhed og mange interessenter.«

Spørgsmålet er også, om ansvaret alene ligger hos kommunen, der har købt bistand hos store rådgivningshuse som Cowi, der har lavet miljøkonsekvensvurderingen samt CO₂-analyser, og Rambøll, der har lavet behovsanalysen.

»Det er svært at placere ansvaret, når man ikke har et detaljeret kendskab til processen, men myndighedsansvaret ligger endegyldigt hos kommunen, og jeg gætter på, at alle sidder og er overraskede og enormt ærgerlige over, at man ikke havde gjort det grundigere. Man kunne have udvist større forsigtighed og grundighed, når man har med så stor og vigtig en sag at gøre, men man har nok også haft en vurdering af, hvornår nok er nok,« siger Michael Tophøj Sørensen.

Rambøll har ikke ønsket at kommentere sagen endnu, mens Cowi henviser til Aarhus Kommune. Begge oplyser, at de er i gang med at orientere sig i Planklagenævnets afgørelse.