Forældre protesterer mod skolesammenlægning: »Mine børn har ret til at gå i skole med danske børn«

Flere forældre til elever på Sødalskolen er i oprør over udsigten til en sammenlægning med Ellehøjskolen.

Det blev meldt ud i en pressemeddelelse i sidste uge, at magistratsafdelingen for Børn og Unge i Aarhus Kommune har planer om at lægge de to skoler i det vestlige Aarhus sammen på grund af faldende elevtal på begge skoler.

Eleverne fra Ellehøjskolen skal efter planen rykke ind på den nye skole i Gellerup, som er ved at blive bygget, og dermed vil der næste sommer starte elever fra både Sødalskolen og Ellehøjskolen på den nye skole.

Rania Jamal, der har tre børn på Sødalskolen, mener dog, at det er en helt forkert løsning. Hun frygter, at det vil føre til en ny Nordgårdskolen, som byrådet besluttede at lukke i 2008, efter at andelen af tosprogede elever på skolen var på 100 pct.:

»Det er noget af det dummeste, man kan gøre. Så kunne man jo lige så godt have beholdt Nordgårdskolen. Man lægger to svage skoler sammen. Det var bedre, om man havde lagt Engdalskolen og Sødalskolen sammen, og at man slog Ellehøjskolen sammen med Hasle Skole. Der er brug for nogle nye skoledistrikter. Mine børn har ret til at gå i skole med danske børn,« lyder det fra Rania Jamal, hvis børn går i 0., 4. og 6. klasse.

Sødalskolen har oplevet en turbulent periode, hvor antallet af elever er faldet fra 338 i 2021 til i dag at ligge på 219 elever. Samtidig forlod både skoleleder og viceskoleleder stedet i marts sidste år.

Rania Jamal har også oplevet, hvordan flere og flere etnisk danske elever har forladt hendes børns klasser, og hun kender også til flere problemer med mobning og fysisk vold på skolen.

Hun forstår godt, at mange forældre har valgt en anden skole til deres børn. Hun har også selv forsøgt, men det har ikke været muligt at få tre pladser på en anden skole. Nu oplever hun dog, at der med den nye skoleledelse er en positiv udvikling i gang.

»Jeg har ellers været på kontoret nærmest hver dag for at brokke mig, men det har jeg ikke været i de seneste seks-syv måneder. Jeg føler mig faktisk tryg nu ved at sende mine børn i skole her, og det er første gang i lang tid, at jeg kan sige det. Derfor er jeg også rystet over, at man vil lukke skolen,« siger Rania Jamal.

Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, advarer dog mod, at man lader sig skræmme af historiske eksempler.

»Jeg tror ikke, historien bare går i ring. Vi har to gode skoler, som ganske vist har nogle udfordringer. Men vi kommer til at træffe valg, der gør, at vi ikke kommer til at se historien gentage sig,« siger han og nævner et konkret eksempel:

»Det er blandt andet at sige, at højst 20 procent på en årgang har et danskniveau, der ikke er alderssvarende.«

At skulle lave sammenlægninger med andre skoler, ud over Sødalskolen og Ellehøjskolen, er heller ikke noget, Thomas Medom ser en fidus i.

»Jeg synes, det er oplagt at fusionere de her to skoler, frem for at tage en skole, der er helt fyldt op, og fusionere den med Sødalskolen eller Ellehøjskolen. Det vil ikke give den ledige kapacitet, vi også har brug for,« siger Thomas Medom med henvisning til de kapacitetsproblemer, Aarhus Kommune har på specialskoleområdet.

Rådmanden understreger, at forslaget ikke er en kritik af de to skoler, men et spørgsmål om økonomi, elevgrundlag og kapacitet til specialskoleområdet.

Tvinger elever ind

Peter Saxtrup Nielsen har en datter i 1. klasse på Sødalskolen, og han deler Rania Jamals kritik af en skole-sammenlægning. Han mener ikke, det handler om, hvad der er bedst for børnene, men om hvordan den nye skole i Gellerup kan blive en succes:

»Det her er jo det samme, som at kommunen siger, at de faktisk ikke tror på deres eget skoleprojekt, så nu tvinger vi elever fra andre skoler ind på den nye skole,« lyder det fra Peter Saxtrup Nielsen, der var til et orienteringsmøde på Sødalskolen den 22. august.

»Det er svært ikke at få det indtryk - trods de pæne ord - at man er bange for at rykke stemmer med grundværdi, altså genere de stemmeberettigede, som er husejere. Det her problem kunne jo løses ved at lave nogle bedre skoledistrikter, men det er der ingen politikere, der tør gøre. Så man siger til nogle børn, at I har ikke ret til en skole tæt på. Man lærer børn, at de er fattige og derfor ikke har ret til det samme som andre børn. Det er dybt, dybt problematisk,« siger Peter Saxtrup Nielsen, der kalder Sødalskolen ’en fin skole, der har økonomiske problemer på grund af for få elever’.

Thomas Medom afviser denne kritik, og mener, at forslaget om skolefusionen er til gavn for børnene. Desuden er det ikke et udtryk for, at man er bange for at tabe stemmer:

»Hvis man laver politik med udgangspunkt i, hvad der giver flest stemmer, får man et kort liv i politik. Jeg prøver at tage hensyn til, hvad der er bedst for børnene og det aarhusianske skolevæsen. I stedet for at bruge pengene på tomme kvadratmeter og ikke fyldte klasser, vil vi gerne bruge dem til gavn for børnene.«

Peter Saxtrup Nielsen sætter også spørgsmålstegn ved hele processen, fordi kommunen lægger op til, at sammenlægningen af skolerne vil blive en del af budgetforhandlingerne, som går i gang i september:

»Men en otte ugers høring, som vi har krav på ifølge folkeskoleloven, vil først gå i gang i oktober, har vi fået at vide. Det vil sige, at hele processen først er afsluttet i det nye år, og er der så nogle politikere, der reelt vil ændre på et indgået budget, der regner med en indtægt efter et salg af Sødalskolen? Nej, i realiteten vil den høring ikke være noget værd. I praksis bliver vores ret til at blive hørt undergravet,« mener Peter Saxtrup Nielsen.

Ifølge Thomas Medom er processen dog helt efter bogen. Han forsikrer om, at et politisk flertal »naturligvis« vil kunne ændre i en beslutning på baggrund af høringssvar.

Peter Saxtrup Nielsen kalder det en rigtig Aarhus-historie, at man nu lægger op til et salg af Sødalskolen:

»Det vil sige, at man i Gellerup har revet boliger ned for at bygge en ny skole. Og så river man en skole ned for at bygge boliger. Det er hverken klimamæssigt smart eller fornuftig brug af skattekroner. Sødalskolen har en super god placering, som man ikke burde skille sig af med.«

I en god udvikling

Rania Jamal har startet en underskriftsindsamling for at bevare Sødalskolen. Indtil videre har over 40 forældre skrevet under, og målet er at få alle skolens forældre med.

»Jeg tror på, at skolen er inde i en god udvikling, som vil betyde, at flere forældre vælger skolen til fremover. Den nye ledelse er mere hård og konsekvent og tillader ikke dårlig opførsel. Det er godt, og det vil tiltrække flere.«

Hvis sammenlægningen bliver en realitet, vil Rania Jamal ikke sende sine børn i skole på den nye skole i Gellerup. Hun vil i stedet overveje at undervise sine børn derhjemme:

»Men jeg vil da være ked af det, for jeg synes, det er vigtigt, at mine børn går i skole med danske børn og oplever deres kultur.«

Rania Jamal havde selv hele sin skolegang på Nordgårdskolen.

»Jeg fik jo et kulturchok, da jeg så startede på social- og sundhedsskolen. Jeg blev holdt udenfor, fordi jeg ikke var vant til den danske kultur. Det skal mine børn ikke opleve.«