»Det blev pludselig større, end jeg havde forestillet mig«: Juljana blev hyldet på udebane

Det er langtfra alle, der får fornøjelsen af at hilse på dronning Mary.

Men det gjorde Juljana Gjata Hjorth Jacobsen med bopæl i Hylke, fordi hun var en af syv undervisere i Danmark, som vandt Undervisningsprisen 2024.

»Jeg er beæret. Det er noget særligt. Nogle mennesker – nogle studerende – synes, jeg gør noget fint, og de vælger at anerkende det på den her måde. Det er jeg dybt taknemmelig for,« siger Juljana Gjata Hjorth Jacobsen, der underviser i tysk på VIA University College i Aarhus.

Hun var uden for sine vante rammer, da hun drog mod Operaen i København for at modtage prisen, som også kaster en halv million kroner af sig. 300.000 kroner går til udviklingsaktiviteter, der understøtter et godt og engagerende undervisningsmiljø på prismodtagernes uddannelsesinstitution, mens 200.000 kr. er en personlig hæderspris.

Det er stadig overvældende for Juljana Gjata Hjorth Jacobsen. Det er noget helt andet at være i centrum og hyldes på den her måde.

»Det blev pludselig større, end jeg havde forestillet mig. Det er lidt uden for mit element sådan noget. Det er noget særligt.«

»Jeg står tit på en undervisningsscene – det er i hvert fald den følelse, jeg får, når jeg underviser. Det her var en helt anden scene,« siger Juljana Gjata Hjorth Jacobsen.

Hemmeligheden

Nyheden om, at hun ville modtage prisen, fik Juljana Gjata Hjorth Jacobsen allerede tilbage i april, men hun måtte ikke dele den med nogen. Og det var ikke så let.

»Jeg fik bare en mail fra Undervisnings- og Forskningsministeriet i april. Det var lidt chokerende. Og så måtte jeg ikke sige det. Det var lidt specielt, når det nu var en god nyhed.«

Det viste sig dog mandag, at hun ikke var den eneste fra læreruddannelsen i Aarhus, der skulle holde på en hemmelighed. En række ledere havde nemlig også fundet vej til Opereaen. Og det var dejligt for Juljana Gjata Hjorth Jacobsen med nogle genkendelige ansigter på en ellers god og overvældende dag.

»Det var helt fantastisk. Det var meget stille og roligt – selvfølgelig højtideligt. Men der var en rigtig god atmosfære – meget hjerteligt og organiseret på en måde, hvor hele forum var behageligt. Først fik vi frokost med uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) og flere vigtige folk, jeg ellers ikke møder,« fortæller Juljana Gjata Hjorth Jacobsen med et smil i stemmen.

Rørende inspiration

Og selvfølgelig med de seks øvrige prismodtagere.

»Det var meget rørende at høre andres livsfortællinger og høre, hvordan de blev undervisere. Vi har jo vidt forskellige baggrunde, så det var spændende.« fortæller Juljana Gjata Hjorth Jacobsen, der oprindeligt er fra Albanien.

Og det er netop opvæksten, hun har sin læregerning fra. Det lå lidt i kortene efter hendes far, at hun selv skulle undervise. I 2008 flyttede Juljana Gjata Hjort Jacobsen til Danmark, og kort tid efter begyndte hun at lære dansk. I 2009 begyndte hun på Århus Købmandsskole, mens hun boede sine første år i Skanderborg, inden hun flyttede til Hylke med sin mand, og i 2014 begyndte hun at undervise på læreruddannelsen i Aarhus.

»Jeg har ikke tænkt så meget over det. Det var naturligt for mig at blive underviser,« fortæller Juljana Gjata Hjorth Jacobsen, der allerede begyndte at undervise i tysk som studieassistent i New Jersey, hvor hun også har taget sin ph.d.

Tager eleverne med

Siden dengang er kendskabet og lysten til læregerningen kun vokset, og Juljana Gjata Hjorth Jacobsen elsker sit fag. Hun elsker at tage sine elever med i undervisningen.

»Det er vigtigt, at de studerende også har en stemme. Invitere dem med ind og være med til at bestemme noget i undervisningen. Jeg er forpligtet til at sikre mig, at de kommer igennem det. Det gælder også andre indholdsområder, som de studerende selv synes er vigtige. De studerende er megaseje, og de vil faget tysk, hvilket også er rigtig vigtigt,« siger Juljana Gjata Hjorth Jacobsen, der fortæller, at man som tysklærer ellers godt kan være i et fag, der kæmper om elevernes lærelyst.

»Tysk er ikke altid elevernes yndlingsfag. Det er svært med grammatik, men de studerende skal også se, hvad tysk ellers er. Og der er de gode til selv at opdage og modtage, når vi diskuterer skolefænomener og måden, vi behandler kultur på,« siger Juljana Gjata Hjorth Jacobsen, der fortsætter med at inddrage sine elever i undervisningen.

»I København fik jeg en bekræftelse af, at det er det hele værd at gå den ekstra mil. Som underviser har man en overbevisning om, at det er godt, men også en usikkerhed om, hvorvidt det er godt nok. Man håber på reaktioner – både positive og negative – så man kan ændre på undervisningen, hvis noget ikke er godt nok. Jeg kunne høre fra de andre, at de har de samme principper som mig,« lyder det fra prismodtageren.

Selvom det er et arbejde fyldt med en masse glæde og virkelyst, er det som de fleste andre job ikke uden udfordringer.

Tiden er vigtig. Og den er der ikke oceaner af som lektor på læreruddannelsen.

»Der var en, der sagde, at vi tit tænker på vores familiemedlemmer, men at man også er nødt til at tænke på undervisningen. Det grinte vi meget af, men det kræver en familiefront, der hænger sammen, for at arbejde som vi gør. Det var bekræftende at se og høre, at andre også kæmper med den evige udfordring med at få det hele til at hænge sammen rent tidsmæssigt,« siger Juljana Gjata Hjorth Jacobsen og fortæller, at man som underviser eksempelvis selv skal lave al undervisningsmaterialet.

»Vi bliver selvfølgelig inspireret af andre, men det tager lang tid. Jeg vil gerne bringe noget skævt ind i undervisningen, som både kan provokere og huskes af de studerende. Det er værdifuldt,« forklarer Juljana Gjata Hjorth Jacobsen.

Hun gør det gerne.

»Jeg har haft flere generationer af studerende, som alle sammen bidrager til, at jeg overhovedet kan lave en god undervisning. De har mod til at sige, når noget ikke er godt nok i undervisningen. Jeg er meget taknemmelig for de modige studerende, for så bliver jeg også selv bedre,« lyder det fra Juljana Gjata Hjorth Jacobsen, der har lovet at fejre prisen med sine nuværende studerende.

De får også lov til at komme med forslag til, hvad de 300.000 kr. skal bruges på.

»Jeg skal tale med mine studerende om, hvad vi har brug for i vores fag. Er det at lave nogle projekter, eller skal vi invitere folk ind i undervisningen? Det er initiativer, jeg ofte sætter i gang, så det er spændende at se, hvad vi finder på. Jeg har også spurgt mine kolleger. De skal nok blive brugt fornuftigt.«