Hver måned taber kommunen 185.000 kr. på grund af strid om brandsikkerhed: »Tit er der jo kun én nattevagt til at få folk ud«

For Aarhus Kommune er det meget simpelt. Selvfølgelig skal et byggeri af et plejehjem i to etager have et sprinkleranlæg, der i tilfælde af brand vil vinde livsnødvendig tid, inden brandvæsenet kan nå frem.

Det er bare ikke sådan, at totalentreprenøren Jorton ser på sagen. Derfor har 18 nye plejeboliger på det nyrenoverede Malling Plejehjem stået ubenyttet hen siden efteråret 2023, mens en uvildig syns- og skønsmand skal vurdere, hvad der er op og ned i sagen.

En skønsmand, der nu har været på besøg på plejehjemmet tre gange og svaret på parternes spørgsmål, uden at det har ført til enighed.

»Vi er ikke trygge ved, om det nye byggeri lever op til bygningsreglementets krav til brandsikkerhed. Vi synes, det er mærkeligt, at man kan undgå at sætte sprinklere op, når man bygger i to plan. Det har vi bedt dem forklare, men vi er fortsat ikke blevet betrygget i det valg,« forklarer Kasper Andersen, der er afdelingsleder for Bygherreområdet, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

Han forklarer, at hvor det tidligere var brandvæsenet, der har haft myndighedsfunktionen i forhold til brandsikkerhed på plejehjem, så er det i dag private rådgivere, der håndterer det.

»Det betyder sådan set, at vi ikke har så meget at skulle have sagt, og at der er muligheder for at fortolke loven, hvis man kan dokumentere, at andet kan gå. Men det mener vi ikke er tilfældet i denne sag,« siger Kasper Andersen.

Totalentreprenøren Jorton, der står for byggeriet, har valgt at dele bygningen op i mindre sektioner og derved undgå sprinkleranlæg.

»Vi mener, at man i så fald principielt kan bygge uendeligt stort uden at skulle sætte sprinklere op. Om natten på et plejehjem er der måske kun én nattevagt, og beboerne kan ikke altid redde sig selv ud. Det her handler jo dybest set om at vinde tid, og det kan et sprinkleranlæg hjælpe med.«

Men han understreger, at sprinklere ikke død og pine er en nødvendighed på alle plejehjem:

»Jeg har bare svært ved at se andre løsninger end sprinklere i den her sag. Og det er det samme, vi har hørt fra de to eksterne rådgivere, vi har haft på sagen. De kan heller ikke pege på andre mulige løsninger.«

Regning til advokat

Foreløbig har kommunen brugt 890.000 kr. på en ekstern advokat til at håndtere striden. En advokat, man har haft på sagen siden april 2023.

»Det er stadig ukendt, hvad vi i sidste ende kommer til at bruge på sagen. Hvis det ender i en voldgiftssag, og vi vinder helt eller delvist, så får vi en del af det beløb, vi har brugt på advokaten, dækket af modparten,« forklarer Kasper Andersen.

Kan du komme nærmere ind på, hvor meget I forventer at få dækket?

»Nej, det kan jeg ikke. Det afhænger af mange faktorer såsom sagens kompleksitet, og det vil altid være et skøn i de enkelte sager.«

Hvorfor gør I ikke brug af jeres interne jurister i stedet for at hyre en advokat udefra?

»I denne type konflikt er det sædvanligt, at vi hyrer eksterne advokater til at håndtere konflikten og syns- og skønssagen.«

Der er de interne jurister ikke gode nok?

»Vi anvender sædvanligvis vores interne jurister forbyggende for at undgå, at vi havner i denne type sager, og at sagerne eskalerer. Når man når et vist konfliktniveau, så hyrer man en advokat udefra.«

Hvor usædvanlig er denne sag for jer?

»Heldigvis er det sjældent, at vi i byggesager er nødt til at hyre en advokat udefra,« siger Kasper Andersen.

I har valgt Jorton til at udføre den her opgave – har I dermed ikke sagt god for deres løsning af brandsikkerheden?

»Vi har ikke oplevet det her før. Vi skriver jo som en del af kravene til byggeriet, at det skal overholde gældende lovgivning og overholde bygningsreglementet, og så forventede vi egentlig, at det ville betyde sprinkleranlæg i det her byggeri. Men der er vi da blevet klogere.«

Får det jer til at formulere det anderledes næste gang?

»Vi kommer i hvert fald til at kigge på den formulering fremover.«

11 på venteliste

Lige nu står der 11 borgere på venteliste til en plads på Malling Plejehjem, og afdelingslederen understreger, at man ærgrer sig over, at de endnu ikke kan få lov til at flytte ind:

»Det afgørende for os lige nu er at få plejeboligerne i brug. Vi har borgere, der gerne vil flytte ind. Og det er et rigtigt fint plejehjem, det skal entreprenøren have ros for. Så det er selvfølgelig vildt utilfredsstillende, at det ikke kan lade sig gøre at tage det i brug lige nu. Det er vi megatrætte af,« siger Kasper Andersen.

Han forklarer, at det også har afledte effekter.

»Der kan være borgere, som venter med at flytte på plejehjem, fordi de gerne vil på det lokale plejehjem. Og det kan jo skabe uheldige situationer for hjemmeplejen, som er tvunget til at håndtere nogle borgere i eget hjem, som reelt set burde være på et plejehjem.«

At 18 plejeboliger står tomme, betyder, at kommunen har såkaldte tomgangsudgifter – på grund af tabt husleje – hver måned på cirka 185.000 kr. Hvis man regner med, at kommunen under normale omstændigheder havde haft et fyldt plejehjem pr. 1. februar i år, så svarer det pr. 1. oktober til tabte udgifter på 1,6 mio. kr. En udgift, der ikke lige ser ud til at stoppe:

»Mit håb er, at vi hurtigst muligt kan få installeret det sprinkleranlæg og få taget boligerne i brug. Så må vi tage striden om, hvem der skal betale sideløbende. Men det vil tidligst blive til foråret, at boligerne kan stå klar,« siger Kasper Andersen.

Går der et halvt år, før borgere kan få lov at flytte ind, så ender man med tomgangsudgifter for mindst 2,7 mio. kr.

Seneste rapport fra syns- og skønsmanden landede på kommunens bord den 1. oktober, og det er stadig en afgørelse, der går kommunens vej, mener Kasper Andersen:

»Det er jo både godt og skidt. Godt for vores sag, men skidt, fordi striden dermed ser ud til at fortsætte. Jeg tror, at det ender med en voldgiftssag, men forhåbentlig kan vi som sagt tage den på et andet spor, så borgerne snart kan få lov at flytte ind.«

Plejehjemmet stod i september sidste år færdigt efter en gennemgribende renovering af de eksisterende bygninger og byggeriet af en helt ny hovedbygning. Det er byggeriet af den nye hovedbygning, der er usikkerhed om. Renoveringen af det eksisterende plejehjem, der er i ét plan og uden sprinkleranlæg, har kommunen ingen bekymringer ved, og her flyttede 20 beboere ind den 1. november sidste år.

Entreprenørfirmaet Jorton ønsker ikke at udtale sig i denne artikel.