Stanken af menneskelort lå i luften i en uge: Bysamfund kræver konsekvenser for landmand

De er besindige og balancerede mennesker ude i Kasted, så det er ikke sådan, at de har fundet høtyvene og faklerne frem.

Men de er stadig dybt fortørnede over den overvældende stank, der forleden lagde sig over det lille lokalområde med små 200 indbyggere.

»Alle, jeg har mødt i lokalområdet, snakker om det, fordi alle har været påvirket af det. Der har jo været en stank uden lige, som har sat sig i alt - inde og ude. Man har ikke kunnet åbne sine vinduer,« fortæller Ole Hall, formand for Kasted og Omegns Beboerforening.

Det var landmand Kim Korsgaard Balle, der mandag aften 23. september og i løbet af natten spredte spildevandsslam på et større markområde, der grænser op til Kasted.

Slammet medførte ikke bare en ulidelig stank, men blev også ulovligt spredt på sårbare drikkevandsområder til fare for Aarhus’ sparsomme grundvandsreserve.

En klokkeklar fejl, bedyrede han overfor avisen.

Kræver konsekvenser

Men en beklagelse er ikke nok, mener Ole Hall og beboerne i Kasted.

»Vi har selvfølgelig en forventning om, at den her sag får konsekvenser for de involverede. Ellers er tilliden til systemet helt væk. Hvis man kan forulempe så mange mennesker i så lang tid uden konsekvens, så hænger tingene jo ikke sammen mere. Når han (landmanden, red.) får det gjort op i kroner og ører, så er der sikkert rigeligt til at betale en evt. bøde. Det er det, der er så forkasteligt,« siger den lokale formand.

Kim Korsgaard Balle havde lov til at sprede spildevandsslammet, men ikke ovenpå de sårbare områder, har Aarhus Kommune fastslået. Desuden overholdt han ikke et krav om, at slammet skal pløjes ned i jorden inden for seks timer for at minimere stanken.

Men sagsbehandler Christian Westergaard vil ikke afsløre, om det får konsekvenser.

»Vi kan ikke sagsbehandle igennem pressen,« forklarer han.

Du kan vel godt sige, om det får konsekvenser for landmanden eller ej?

»Det kan jeg godt, men jeg vil ikke. Der er regler, der ikke er overholdt, og det ser vi på. Præcis hvad vi gør, kommer jeg ikke til at sige.«

»Det gav nogle voldsomme lugtgener, og det er sjældent, at vi får så mange klager over udbringning af spildevandsslam. Det er lidt usædvanligt, at det er så voldsomt. Om konklusionen bliver, at det er ud over det acceptable, og hvad der skal ske, det er vi i gang med at tage stilling til.«

Hvad har I af muligheder?

»Almindelig praksis er, at man indskærper, at reglerne skal overholdes. Ved gentagne eller alvorlige overtrædelser kan det i princippet føre til politianmeldelse.«

Hvad med jer selv? Var kommunen for lemfældig med at give tilladelse?

»Det var vi ikke, nej. Vi følger en fast procedure med nogle generelle regler, og Aarhus er relativt restriktiv i forhold til udbringning af slam sammenlignet med andre kommuner. Men vi kan ikke forbyde udbringning af slam, hvis de gældende regler overholdes.«

Overvågning af landmænd?

Beboerforeningsformand Ole Hall anerkender, at kommunen har nogle lovgivningsmæssige rammer, den skal holde sig inden for, men han håber alligevel, at der bliver ændret praksis.

Blandt andet opfordrer han kommunen til at føre tilsyn, når den slags materiale skal spredes.

»Kommunen er nødt til at være dens myndighedsopgave voksen. Det kan ikke hjælpe, at man stoler blindt på en landmand og krydser fingre for, at han overholder reglerne,« siger han og fortsætter:

»Derudover er min forhåbning, at nogen overvejer, om det er smart at lægge den slags slam ud i bynære områder. Det kan ikke være rigtigt, hvis man knapt kan være i eget hjem i 14 dage på grund af sådan noget.«

Er det ikke at skyde gråspurve med kanoner at kræve, at kommunen kører ud og fører tilsyn, når landmænd spreder møg på marken?

»Det skal de jo gøre, men de har bare ikke ressourcer til det. Det er, hvad det er, men måske skulle man prioritere det, når vi har med et så følsomt og sårbart område at gøre. Man er nødt til at tage beskyttelsen af vores sårbare drikkevandsområder alvorligt.«

Til det svarer Christian Westergaard:

»Aarhus Kommune tager beskyttelsen af grundvandet meget alvorligt. Det er blandt andet derfor, vi undersøger de konkrete forhold i de sårbare drikkevandsområder for at vurdere, om der kan gives en tilladelse til at sprede spildevandsslam inden for disse områder.«

Om der bliver ændret praksis, kan han ikke svare på, men der er i kommunen en opmærksomhed på den rejste problematik, forsikrer han.

»Vi forstår beboernes frustrationer, og vi gør, hvad vi kan for at sikre, at der ikke sker noget lignende i fremtiden. Det giver også anledning til, at vi i fremtiden vil være ekstra opmærksomme i de sager, hvor der bliver anmeldt slam tæt på byer.«

Sket er dog sket. Den ildelugtende slam, der endte på de sårbare drikkevandsområder, blev harvet og er nu blandet med jorden. Med tiden kan det ende i grundvandet, og det er der ikke noget at gøre ved.

Der bliver dog generelt holdt grundigt øje med grænseværdierne og den forurening, der kan være af grundvandet, forsikrer Christian Westergaard.

»Det, der skete i Kasted, er ikke en akut forurening, der går ned og påvirker grundvandet med det samme. Men i Aarhus Kommune er grundvandsressourcen knap, og det, vi har, passer vi særligt meget på.«