»Det har været svært at stoppe efter 54 år. Jeg savner mit arbejde, mine kolleger og kunderne«
Efter 54 år hos STARK Rønde er Karl Tikær Olesen gået på pension, en stor omvæltning.
Efter 54 år hos STARK Rønde er Karl Tikær Olesen, 71, gået på pension.
Det har været en stor omvæltning for ham, der har haft et langt og aktivt arbejdsliv. Han savner både arbejdet og sine kolleger, og det har ikke været let at finde sig til rette i den nye tilværelse, indrømmer han uden at pakke det ind.
»Det har været svært at stoppe,« siger Karl Tikær Olesen alvorligt.
»Jeg savner mit arbejde og mine kolleger. Det indrømmer jeg blankt. Det er et stort tomrum, og det er en stor omvæltning ikke at møde de dejlige kunder hver dag.«
Jeg vågner stadig kvart over fire hver morgen
Fortjenstmedaljen
For små fire år siden blev Karl Tikær Olesen, som bor i Kolind, hædret med den Kongelige Belønningsmedalje for sin tro tjeneste i dengang 50 år. Medaljen, som er en sjælden ære, blev modtaget med stor stolthed.
På grund af corona kunne den sædvanlige ceremoni på Amalienborg desværre ikke finde sted, men anerkendelsen er ikke mindre betydningsfuld af den grund.
»Det er lidt ærgerligt, at jeg ikke kunne møde Dronningen og takke hende personligt,« siger Karl Tikær Olesen.
»Men jeg er stadig meget stolt af at have modtaget medaljen.«
Mange roller
Karl Tikær Olesen har haft mange roller i sin lange karriere hos STARK Rønde. Han startede som sælger, men har også arbejdet som lagerforvalter, kørselschef, truckfører, chauffør og ekspedient.
Denne alsidighed har gjort ham til en uvurderlig og skattet medarbejder, der altid har været klar til at tage fat, hvor der var brug for det.
»Jeg har prøvet alt, og det har været en stor del af glæden ved arbejdet,« siger Karl Tikær Olesen.
»Jeg har haft et helt frit arbejdsliv, bare jeg leverede, hvad jeg skulle. Det har givet mig masser af udfordringer og muligheder for at udvikle mig.«
Fra håndkraft til teknologi
Karl Tikær Olesen, der er landmandssøn fra først Egens og siden Rostved, begyndte sin karriere hos STARK Rønde i 1970, hvor alt arbejde blev udført med håndkraft og papir.
Sælgerne brugte mekaniske lommeregnere, og lagerarbejdet blev udført uden moderne hjælpemidler som gaffeltrucks. Over årene har teknologien revolutioneret arbejdspladsen, og Karl Tikær Olesen har været vidne til en enorm udvikling.
»Vi gik på lageret og læssede varebiler og lastbiler med håndkraft,« fortæller Karl Tikær Olesen.
»Først i 1974 fik vi den første gaffeltruck. Det var en stor forandring, og det gjorde arbejdet meget lettere.«
I dag er arbejdspladsen hos STARK Rønde næsten ikke til at genkende fra dengang, Karl Tikær Olesen begyndte.
Moderne teknologi har gjort arbejdsprocesserne mere effektive og mindre fysisk krævende. Men selvom meget har ændret sig, har Karl Tikær Olesen altid holdt fast i de grundlæggende værdier om hårdt arbejde og god kundeservice.
»Teknologien har hjulpet meget i hverdagen, men det er stadig vigtigt at have et godt forhold til kunderne,« siger Karl Tikær Olesen.
»Man udvikler et tæt forhold til kunderne over så mange år og opbygger en helt særlig og gensidig tillid. Og det er jo den, det hele handler om i en virksomhed som STARK.«
Fremtiden som pensionist
Overgangen fra arbejde til pensionisttilværelsen har som skrevet tidligere været meget svær for Karl Tikær Olesen.
Nu skal han finde ud af, hvad han skal kaste sig over i sin nye tilværelse.
»Jeg vågner stadig kvart over fire hver morgen,« siger Karl Tikær Olesen.
»Det er en livsrytme, der er svær at komme ud af. Men nu kan jeg tage min middagssøvn, og det hjælper lidt.«
Han er aktiv i bestyrelsen i Byhallen i Kolind og nyder at tilbringe tid med sine to børn og sit barnebarn, Aksel på 11, der spiller fodbold i AGF.
»Jeg vil gerne fortsætte med at være aktiv og nyde livet, men nu skal jeg finde ud af, hvad jeg skal i gang med. Det er ikke så let,« siger Karl Tikær Olesen.
Ny sportsgren?
Måske Karl Tikær Olesen skal finde en sportsgren at kaste sig over, der matcher hans alder og tempo?
I fordums dage spillede han fodbold i TRIF, men formen er ikke længere til fodbold i en sen alder.
Han kan stadig løbe ti kilometer, hvis han får fire dage til det. Det siger han med et grin.
»Mit helbred er nu fint,« tilføjer han.
»Spøg til side. Det er vigtigt for mig at holde mig i gang og være aktiv. Men hvad den nærmeste fremtid bringer, ved jeg ikke. Det er jo også kun kort tid siden, at jeg stoppede på arbejdsmarkedet efter eget ønske.«