Naturens Nirvana: Kalø Godslandskab i fredningsrus - men bliver det godt for naturen, biodiversiteten og borgerne?

Danmarks Naturfredningsforening har rejst en fredningssag for Kalø Godslandskab, et område ejet af Naturstyrelsen, som strækker sig over cirka 815 hektar. Området inkluderer Kalø Gods, skovene Hestehave og Ringelmose samt Kalø slotsruin. Formålet med fredningssagen er at øge og beskytte de naturmæssige værdier i området.

I Danmarks Naturfredningsforenings henvendelse er syv forskellige formål med fredningssagen blevet identificeret:

Flertal med modifikationer

Byrådet blev på sit møde onsdag 29. maj enige om - efter et længere sværdslag - et fælles høringssvar til Fredningsnævnet, som har bemyndigelsen til at tage stilling til det rejste fredningsforslag fra Danmarks Naturfredningsforening. Efter en række afstemninger lykkedes det at skaffe et politisk flertal for ændringsforslaget fra Socialdemokratiet med 16 stemmer for og 7 imod.

Ændringsforslaget støtter principielt Danmarks Naturfredningsforenings fredningsforslag, men foreslår blandt andet, at arealet øst for Kalø Hovedgård kan anvendes til økologisk pesticidfri dyrkning i undervisningsøjemed, hvis Kalø Hovedgård overgår til at blive økologisk landbrugsskole. Hvis dette ikke realiseres inden for fem år, bortfalder denne mulighed.

Beslutningen understreger også vigtigheden af at bevare det landskabelige og naturmæssige værdifulde område nord for Flintbakken/Grenåvej.

Venstre fik følgende mindretalsudtalelse tilføjet beslutningen:

»Venstre kan ikke bakke op om høringssvaret, da vi mener, at vores arealer skal anvendes til det formål, hvor de har størst potentiale. Arealerne bør derfor bringes i spil til erstatningsjord ifm. kommende jordfordeling. På den måde kan der skabes langt mere natur og biodiversitet. Ved dette sikres samtidig Røndes strategiske udvikling.«

Stop en halv

Landmand Peter Skovgaard Jensen, Rostved, som forpagter dele af Kalø Gods jorder og har gjort det i en årrække, er blevet anmodet af Fredningsnævnet om at bidrage med bemærkninger til behandlingen af fredningssagen. Han mener, at fredningen kan have uforudsete konsekvenser og bør stilles i bero.

»Der er risiko for, at der tages drastiske beslutninger, som slet ikke er ordentligt lokalt forankrede,« siger Peter Skovgaard Jensen.

»Som født og opvokset i området omkring Kalø Gods kender jeg alt til, at der altid har været en enorm opmærksomhed og interesse omkring aktiviteterne på og omkring godset.«

Peter Skovgaard Jensen fremhæver, at Kalø Gods har været en forsøgsgård med både succeser og fejlslagne investeringer. Han advarer mod en vidtgående fredning af et meget stort areal i Røndeborgernes baghave, da en sådan beslutning ikke kan rulles tilbage i tilfælde af fejlbedømmelse.

»Hvem har spurgt, om vi skal forsøge med en mindre del i første omgang? Bare for at se, om vi er gode til det, og om det nu også bliver det resultat, som vi havde forestillet os,« spørger han.

Økologisk landbrug

Peter Skovgaard Jensen understreger, at en fortsat økologisk jordbrugsdrift på Kaløs jorder er vigtig for både miljøet og biodiversiteten.

»Vores økologiske mælkekvægsbesætning er meget afhængig af den økologiske foderproduktion, som dyrkes på Kaløs jorder. Det er faktisk ret fornuftigt at være afhængig af jord i en geografisk lille afstand til vores besætning og gård i Rostved,« forklarer han.

Han påpeger også, at en fredning, som udtager markerne fra drift, vil fjerne den mangfoldighed, som forskelligheden i landskabet netop bidrager med.

»Kaløs mange hegn og skovbryn vil simpelthen flyde ud i ét med uberørte marker, som hurtigt vil vokse til vildnis og småskov,« siger han.

Tænker egoistisk

Peter Skovgaard Jensen fremhæver også, at dyrkningssikker landbrugsjord forsvinder hvert år i hele Danmark og Europa med endnu hurtigere hastighed end tidligere.

»Jorden er attraktiv til mange gode ting som solceller, industriområder, parcelhuse, infrastruktur og ikke mindst krav om brak, hvor Danmark endda går enegang i hele EU,« siger han.

»Vi må altid have for øje, at hver gang vi fjerner en hektar fra dyrkning i Danmark, accepterer vi i princippet, at der forsvinder et areal regnskov et andet sted.. Kornlagerne i Europa er de mindste i 15 år, men vi kan selvfølgelig sagtens være egoistiske, for lokalt kommer vi ikke til at mangle fødevarer i en god rum tid fremover. Fødevarer kender heller ingen grænser, men igen er det de pressede befolkninger i U-landene, som bliver yderligere belastet. Ulandene er altid sårbare overfor selv de mindste prisstigninger på fødevarer,« forklarer han.

»Kornlagerne bliver dog ikke større af de store kulørte TV-shows, hvor danskerne sammen med Lego og Jysk med hjertet på det rette sted støtter sårbare befolkninger i udvalgte U-lande,« tilføjer han.

Konsekvenser for grundvand

Peter Skovgaard Jensen mener, at en fortsat økologisk jordbrugsdrift ikke vil have en negativ konsekvens på det omkringliggende grundvand.

»Ifølge Rønde Vandværks hjemmeside kan man konstatere, at i de 175.000 m³ vand, som indvindes hvert år, er kvaliteten altid kontrolleret og i orden,« siger han.

Han advarer også om, at en fredning kan have negative konsekvenser for den lokale økonomi. »Hidtil har cirka 30 lokale landmænd kunnet forsyne Rønde Fjernvarmeværk med CO2-neutral lokal halm til gavn for 1950 husstande.. Det kan den ihærdige gruppe landmænd ikke længere selv klare, så der må suppleres og transporteres over meget længere afstande end tidligere. Hermed forsvinder en væsentlig del af CO2-gevinsten.«

»Som nærmeste nabo til Rønde by, kunne Kalø Gods bidrage med en væsentlig mængde biomasse til vedvarende energi. Alternativt importeres der brændselspiller fra Baltikum og sågar Afrika, det giver virkelig god mening,« tilføjer han.

Brug af pesticider

Peter Skovgaard Jensen påpeger, at fredningsforslaget lægger op til en permanent ekstensivering af landbrugsjorden, hvilket indebærer, at der ikke længere anvendes pesticider og gødning.

»De skarpe iagttagere har nok observeret, at der ikke har været anvendt pesticider og kunstgødning siden før 2008, altså i 14 år, så det ændrer en eventuel fredning intet på. En fortsat økologisk jordbrugsdrift har således ingen negativ konsekvens på det omkringliggende grundvand,« siger han.

Appel til Fredningsnævnet

Peter Skovgaard Jensen håber, at Fredningsnævnet vil lytte.

»Jeg håber, at Fredningsnævnet vil tage mine betragtninger til overvejelse. Og uanset hvilken model man måtte vælge, også betænker de økologiske landmænd i nærområdet. Jeg er sikker på, at der er mange former for samarbejdsmuligheder og dialog, som slet ikke er tilgodeset og nævnt i udkastet. Vi vil som udgangspunkt altid se positivt på eventuelle muligheder,« afslutter han.

En retssag

Når en fredningssag rejses, starter i princippet en retssag, hvor en dommer med særlig kompetence i fredninger (fredningsdommer) vurderer fredningsbestemmelser og de erstatningskrav, som indløber fra de berørte ejere.

Når forslaget er sendt til ejerne af de berørte ejendomme, må man som ejer eller bruger ikke gøre noget, der strider mod de foreslåede fredningsbestemmelser.

Nu er det kun staten via Naturstyrelsen som har ejerinteresserer i området. Derfor er fredningssagen i forhold til ejere ikke særlig kompliceret sammenlignet med lignende fredningssager.