Nej til mere asfalt og flere parcelhuse - sprække til Kalø Økologisk Landbrugsskole

Danmarks Naturfredningsforening har rejst en fredningssag for Kalø Godslandskab, et område ejet af Naturstyrelsen. Dette område, der strækker sig over cirka 815 hektar, inkluderer Kalø Gods, skovene Hestehave og Ringelmose samt Kalø slotsruin. Formålet med fredningssagen er at øge og beskytte de naturmæssige værdier i området.

I Danmarks Naturfredningsforenings henvendelse er syv forskellige formål med fredningssagen blevet identificeret:

I byrådet bakker et politisk flertal op om fredningsforslaget med enkelte modifikationer.

Fem ændringsforslag

Byrådet skulle på sit møde onsdag 29. maj blive enige om at fælles høringssvar til Fredningsnævnet, der har bemyndigelsen til at tage stilling til det rejste fredningsforslag fra Danmarks Naturfredningsforening.

Det viste sig at være sværere end som så, og forud for byrådsmødet stod det ikke klart, om der vil kunne findes et flertal.

Nye Borgerlige, Venstre, Enhedslisten og SF, Konservative og Socialdemokratiet havde hver deres kartofler at hyppe fra at være arg modstander til fredningsforslaget over moderat tilhænger til fuldgyldig opbakning.

Efter en række afstemninger lykkedes det endeligt at skaffe et politisk flertal for ændringsforslaget fra Socialdemokratiet med 16 stemmer for og 7 imod.

Ændringsforslaget støtter principielt Danmarks Naturfredningsforenings fredningsforslag, men foreslår blandt andet, at arealet øst for Kalø Hovedgård kan anvendes til økologisk pesticidfri dyrkning i undervisningsøjemed, hvis Kalø Hovedgård overgår til at blive økologisk landbrugsskole.

Hvis dette ikke realiseres inden for fem år, bortfalder muligheden.

Beslutningen understreger også vigtigheden af at bevare det landskabelige og naturmæssige værdifulde område nord for Flintbakken/Grenåvej.

Venstre fik følgende mindretalsudtalelse tilført beslutningen:

»Venstre kan ikke bakke op om høringssvaret da vi mener vores arealer skal anvendes til det formål, hvor de har størst potentiale. Arealerne bør derfor bringes i spil til erstatningsjord ifm. kommende jordfordeling. På den måde kan der skabes langt mere natur og biodiversitet. Ved dette sikres samtidig Røndes strategiske udvikling.«

Langt hovedparten af det areal, som Danmarks Naturfredningsforening har rejst fredningssag for, er statens ejendom og drives af Naturstyrelsen Kronjylland.

Salg af Kalø

Når Naturstyrelsen i løbet af de næste måneder overdrager bygningerne på Kalø Gods til Freja Ejendomme, statens ejendomsselskab, med salg for øje, kan det meget vel tænkes, at Kaløs Økologiske Landbrugsskole vil lægge billet ind som køber.

Kalø Økologisk Landbrugsskole fusionerede med Viden Djurs i 2014.

Fusionen betød, at Viden Djurs overtog Landbrugsskolens aktiver og passiver og ansvaret for driften.

Navnet blev fastholdt, og Kalø Økologisk Landbrugsskole kom til at høre under den hat af Viden Djurs, der hedder ’VID Erhvervsuddannelser’.

Det er muligheden for, at der kan etableres økologisk landbrugsskole i Kalø bygningerne, som det politiske flertal tager højde for i sit høringssvar til Fredningsnævnet.

Hvis det ender med at blive en realitet, at Viden Djurs finder midler til at købe Kalø bygningerne eller dele deraf, så vil Kalø Økologisk Landbrugsskole have interesse i at leje mindre landbrugsarealer af Naturstyrelsen på området.

Det er i det lys, at høringssvaret fra et politisk flertal i byrådet skal ses.

Ikke klar endnu

Adresseavisen har spurgt hos Freja Ejendomme A/S, hvornår bygningerne på Kalø forventes at blive sat til salg?

Kommunikationskonsulent Thomas Endelt Andersen, Freja Ejendomme A/S, svarer tilbage i en mail således:

»Det er for tidligt at sige endnu. Vi kommer til at gå ud i pressen, når der er nyt om ejendommen.«

I begyndelsen af 1997 blev Jagtslottet og Karlsladen på Kalø fredet i henhold til bygningsfredningsloven. Siden 1918 har Danmark haft en bygningsfredningslov, der beskytter landets historiske bygninger. I 1980 blev det todelte fredningssystem afskaffet, og i dag er det hele bygningen – både indvendigt og udvendigt – som er omfattet af fredningen. Denne helhedsorienterede tilgang sikrer, at både bygningernes indre og ydre bevares for eftertiden.

Slots- og Kulturstyrelsen administrerer lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Bevarende lokalplan

I forbindelse med fredningen af Jagtslottet og Karlsladen drøftede man, hvordan hovedbygningen og hele godsmiljøet bedst kunne sikres for fremtiden.

Ejeren, Skov- og Naturstyrelsen, henstillede til planmyndigheden, Rønde Kommune, at der blev udarbejdet en bevarende lokalplan for godsmiljøet, herunder bygningerne i relation til Kalø Gods.

Dette førte til, at Lokalplan 48 Kalø Hovedbygninger blev vedtaget af det daværende Rønde Byråd i marts 1998.

Formålet med Lokalplanen, ifølge § 1, stk. 1, er at sikre:

Netop den bevarende lokalplan 48 må forventes at have stor indflydelse på den pris, som Freja Ejendomme A/S udbyder bygningerne til.

Masser af mødeaktivitet

Under den politiske behandling er det fremgået, at der har været samtaler Syddjurs Kommune, Viden Djurs og Freja Ejendomme imellem allerede.

På Adresseavisens forespørgsel oplyser Syddjurs Kommunes kommunikationschef Ole Bjarke Nielsen, at der har været afholdt to møder.

»Der er ikke taget referat, men vi kan her fremsende deltagerliste og dagsorden fra møderne. I forhold til tidsperspektiv henviser vi til Freja Ejendomme, da de fuldt og helt har ansvaret for salget,« skriver Ole Bjarke Nielsen til Adresseavisen i en mail.

De to møder, som Ole Bjarke Nielsen refererer til, blev afviklet henholdsvis 4. december 2023 (Syddjurs Kommune og Freja Ejendomme) og 2. maj 2024 (Syddjurs Kommune og Viden Djurs).

Det er interessant, at de pågældende møder ikke står nævnt i dagsordensteksten til byrådsmødet 29. maj?

Deltagerkredsen fremgår af faktaboks.

Ud over de nævnte møder har kommunen deltaget i rundvisninger på stedet da Freja Ejendomme besøgte Kalø 27. februar 2024 og Viden Djurs 10. januar 2024.

Det videre forløb

Fristen for at indsende kommentarer om den rejste fredning har Fredningsnævnet fastsat til 10. juni.

En række aktører gav på det offentlige møde på Kalø 26. april indkaldt af Fredningsnævnet udtryk for følgende:

Naturstyrelsen: Støtter fredningsforslaget, som cementerer politiske beslutninger om urørt skov. Området har allerede høj naturbeskyttelse, og ophør af landbrugsdrift vil have driftsmæssige og økonomiske konsekvenser, men disse er håndterbare. Fredningsforslaget hindrer ikke bygningssalg, og Naturstyrelsen modsætter sig ikke gennemførelsen.

Miljøstyrelsen: Anerkender betydelige beskyttelsesværdige værdier i området og modsætter sig ikke fredningen. Har bemærkninger til bestemmelser om naturgenopretning og hovedbygninger, som vil fremgå af det skriftlige høringssvar.

Nationalpark Mols Bjerge: Fredningsforslaget er endnu ikke drøftet i bestyrelsen. Forslaget påvirker ikke besøgscentret.

Rønde Distriktsråd: Støtter fredning af Kalø Hovedgård og kulturlandskabet, men ikke arealet nord for Kalø Hovedgård, da det skal bruges til byudvidelse og trafikaflastning.

Flere Rønde borgere: Ønsker fredningsforslaget gennemført i sin helhed for at sikre landskabet.

Kalø Landbrugsskole: Ønsker at fortsætte økologisk drift indenfor fredningen til undervisningsbrug.

Fredningsnævnet skal senest to år efter, at sagen blev rejst, afsige en fredningskendelse. I modsat fald bortfalder fredningen i sin helhed. Fredningsrejser kan anmode fredningsnævnet om at forlænge fristen i op til to år.

Fredningsnævnets kendelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ligeledes har to år til at behandle klagen og komme med en endelig fredningskendelse.

Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del består af af formanden, dommer Martin Møller-Heuer, det statsligt udpegede medlem Knud Erik Hesselbjerg og det kommunalt valgte medlem Anita Søholm.