Danmarks Naturfredningsforening tager ingen chancer med Kalø Godslandskab og rejser fredningssag

Kalø Gods, omgivet af marker og skove syd og øst for Rønde, er en sjælden skat af landskabelig, naturmæssig og kulturhistorisk værdi, mener Danmarks Naturfredningsforening og mange flere med foreningen.

Slotsruinens kroning af det kuperede terræn, de gamle skove som Hestehave Skov og Ringelmose Skov med høj biodiversitet, og de velbevarede fortidsminder under trækronerne gør området unikt.

Fredningen af Kalø er ikke blevet ændret siden 1939, hvor den blev underskrevet af skovrider Vallendorf og overforvalter Thygesen på Kalø Gods.

Den er en landskabsfredning, for at bevare udsigten fra områdets veje ned over kysterne og skovene i bunden af Kalø Vig.

Bevægegrunden for fredningen var, at Randers Amtsråd havde vedtaget et nyt vejprojekt fra Følle gennem Hestehaven til Egens Vig. På foranledning af Danmarks Naturfredningsforening og Kalø Gods blev sagen rejst i Overfredningsnævnet, som 3. januar 1939 underkendte amtets vejprojekt.

Fredningen dækker et areal på 170 ha langs Molsvej syd for Rønde. Desuden er halvøen med Kalø Slotsruin omfattet af fredningen. Ved Følle Strandgård umiddelbart vest for Hestehaven er 22 ha strandeng fredet. Begge fredninger er udsigtsfredninger.

Rettidig omhu

I dag står Kalø Godslandskab over for en ny tid, og Danmarks Naturfredningsforening foreslår en ny fredning som forsvar mod ukendte farer fra samfundsudviklingen. Central i et område omgivet af eksisterende fredninger, stræber foreningen efter at bevare værdierne og styrke biodiversiteten i skove og landskab.

»Området, forvaltet af Naturstyrelsen, ejes af staten, og skovene er udlagt som urørt i overensstemmelse med foreningens ønsker. Fredningsforslaget er ikke en modstand mod nuværende forvaltning, men en beskyttelse mod fremtidige beslutninger, der truer Kalø Gods unikke natur- og landskabsværdier,« understreger Fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch, Danmarks Naturfredningsforening.

Fredningsforslaget omfatter 815 ha., der bortset fra de kommunale veje, ejes af staten. Netop dette forhold, at det stort set kun er statens arealer, gør fredningssagen mindre kompliceret sammenlignet med, at der havde været en række private lodsejere inde over.

Fredningsområdet afgrænses i syd og sydvest af kystlinjen, i nord og nordvest af Rønde bygrænse og i nordøst af motortrafikvejen. I øst grænser fredningsområdet op til private natur- og landbrugsarealer (se kort).

Ca. 131 ha af fredningsområdets samlede areal på 815 ha er omfattet af Kalø Godsfredningen fra 3. januar 1939. Denne fredning har til formål at sikre tilstanden, så der ikke på arealerne opføres bygninger, anbringes eller indrettes noget, der kan gribe forstyrrende ind i det nuværende landskabsbillede, eller sker yderligere tilplantning.

Distriktsråd betænkelig

Carsten Skivild, formand for Rønde Distriktsråd, har længe været bekymret for, hvordan fredningen mod nord vil påvirke Røndes fremtidige byudvikling.

Efter at have taget en times tur forleden i en lille del af det område, som fredningen vil omfatte, sammen med Birgitte Bang Ingrisch fra Danmarks Naturfredningsforening, siger han:

»Jeg forholder mig til, om Røndes fremtidige udvikling spærres inde, så det f.eks. om 10 år ikke bliver muligt at udvikle Rønde bag om Baunehøjparken ud mod Flintbakken.«

Han ser positivt på den planlagte vej fra Smouenvej ned til Føllevej og ud til Randersvej, som forventes at blive fuldført i 2029. Dette vil lette trafikken for borgerne i den nordlige del af Rønde, der ikke har ærinder på Hovedgaden.

»De, der siger, at trafikken på Hovedgaden ikke er blevet mere massiv, sludrer. Det passer simpelthen ikke,« tilføjer Carsten Skivild.

Hans store ønske for fremtiden, som fredningen kan forpurre i sin nuværende form, er en direkte vej fra Smouenvej ved rundkørslen og ud til Flintbakken. Denne rute ville give bilister fra Rønde Nord direkte adgang til Motortrafikvejen.

Birgitte Bang Ingrisch støtter dog ikke denne idé.

Hendes forslag om at skabe en linjeføring parallelt med Motortrafikvejen møder imidlertid modstand fra Carsten Skivild, da der er flere ejendomme langs strækningen, hvilket gør det umuligt at etablere en kørevej her.

»Den må I så tage med, når Fredningsnævnet inviterer til offentligt møde. Danmarks Naturfredningsforening tager udelukkende hensyn til naturen og beskyttelsen af den. Sæt pris på i Rønde, at I har nogle uberørte områder og større strækninger, der udelukkende er natur,« pointerer Birgitte Bang Ingrisch.

Den videre vej

Naturfredningsloven, der trådte i kraft i 1917, har etableret fredninger som et afgørende instrument i dansk naturbeskyttelse og -bevarelse.

Fredninger udgør det ældste og mest omfattende beskyttelsesmiddel, dækker i dag cirka fem procent af Danmarks landareal.

Tre parter kan initiere en fredning: Miljøministeren ved Miljøstyrelsen, Byrådet og Danmarks Naturfredningsforening.

Proceduren for en fredningssag indebærer, at et fredningsforslag fremlægges med en redegørelse, fredningsbestemmelser, ejendomsfortegnelse, kort over området og et budgetoverslag. Forslaget sendes til kommunen, Miljøstyrelsen og andre relevante parter.

Efter en fire ugers svarfrist og en eventuel anbefaling fra involverede myndigheder, sendes det endelige fredningsforslag til Fredningsnævnet.

Fredningsnævnet afholder et offentligt møde og efterfølgende besigtigelse af dele af området samme dag.

På det offentlige møde har de forskellige parter mulighed for at fremkomme med deres synspunkter.

Når Fredningsnævnet har truffet foreløbige beslutninger om fredningens indhold og omfang, indkalder Fredningsnævnet erstatningskrav, hvorefter nævnet træffer afgørelse om fredning og erstatning samt godtgørelser for udgifter til sagkyndig bistand.

Birgitte Bang Ingrisch forventer, at Fredningsnævnet indkalder til offentligt møde en gang i det tidlige forår.

»Mit gæt er, at det bliver i februar og på en hverdag. Det bliver et borgermøde og en besigtigelse, hvor alle, der har lyst, kan være med.«