Fredningsforslaget opfylder gældende standarder, påpeger DN - Venstre fastholder sin kritik

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har indledt en fredningssag for Kalø Godslandskab, men står over for skarp modstand fra Syddjurs Kommunes administration.

DN har fastholdt nødvendigheden af at bevare det unikke natur- og kulturarv, som Kalø Godslandskab repræsenterer. Området er ikke blot en kilde til biologisk mangfoldighed, men det rummer også historiske og kulturelle lag, der fortjener beskyttelse.

Argumenter, som Syddjurs Kommunes administration ikke falder for.

Det fremgår af den dagsordenstekst, som er blevet præsenteret for Natur-, Teknik- og Miljøudvalget og Erhvervs- og Planudvalget.

Adresseavisen har bedt Birgitte Bang Ingrisch, mangeårig fredningsleder hos Danmarks Naturfredningsforening, om at forholde sig administrationens kritik af fredningsforslaget.

Hendes skriftlige svar følger her punkt for punkt til de bullets, som administrationen fremhæver.

Opfylder ikke standarder

Syddjurs Kommunes administration: »Det fremlagte fredningsforslag lever ikke op til de kriterier for fredninger, som er aftalt mellem Danmarks Naturfredningsforening, KL og Naturstyrelsen, hvor parterne er enige om at prioritere ”perlerne” (det vil sige de unikke, de vigtigste og de nationalt værdifulde lokaliteter samt den biologiske mangfoldighed), større sammenhængende naturområder samt land­skabsfredninger.«

Birgitte Bang Ingrisch: »Det er forkert. Handlingsplan for fredning fra 2013 omfatter større, sammenhængende naturområder, større, uforstyrrede landskaber og ”perlerne” (de unikke og nationalt værdifulde lokaliteter). Kalø Godslandskab passer ind i alle kategorier om store sammenhængende og uforstyrrede landskaber, enestående og vigtige naturværdier, og så er det smukke godslandskab med slotsruinen m.m. nationalt naturområde som til og med er udpeget som Nationalpark, delvist Natura 2000-område og meget andet.«

Delvist beskyttet

Syddjurs Kommunes administration: »Store dele af området er i forvejen beskyttet i form af Natura 2000-områder; kulturarv (gravhøje og Kalø Slotsruin) samt landskabsfredningen fra 1939 af den central del af området.«

Birgitte Bang Ingrisch: »Ja, dele af området er beskyttet, men langtfra det hele. Mere end halvdelen af landbrugsjorden er, trods en vis beskyttelse, desuden i drift selvom vi står i en meget alvorlig biodiversitetskrise med hjemmehørende arter, som er truet eller uddør i et hidtil uset omfang. Det er både logisk og hensigtsmæssigt at statens (fællesskabets) jorder spilles ind i kampen for at modgå naturens krise, da det er både dyrere og sværere at skabe ny natur på private arealer.«

Landbrugsdrift versus naturforvaltning

Syddjurs Kommunes administration: »Jordbunden i store dele af området består af svær lerjord, hvilket giver god landbrugsjord, men også et ringe potentiale for at styrke biodiversiteten på såvel kort som lang sigt. De landskabe­lige værdier sikres derfor bedst ved fortsat at have arealet under landbrugsmæssig omdrift.«

Birgitte Bang Ingrisch: »Naturen har først og fremmest brug for plads. Meget mere plads, end vi i dag levner til natur. Derfor spiller det en vigtig rolle, at vi udtager hele Kalø Godslandskab af drift og fremover forvalter området med øget biodiversitet for øje. Nogle arealer er tørre bakker med ophobning af næringsstoffer efter mange års intensiv landbrugsdrift. Her vil der være behov for en særlig indsats med målrettet udpining af jorden til gavn for alle de mere nøjsomme arter (der har voldsomt trange kår i Danmark). Naturstyrelsen har dog de seneste 27-28 år dyrket jorden økologisk, dvs. uden pesticider. Og det er naturligvis langt bedre, end hvis jorden havde været tilført pesticider med jævne mellemrum.«

Politisk valg: Natur vs. udvikling

Syddjurs Kommunes administration: »Det er Administrationens vurdering, at det nuværende kulturarvsmiljø for området mellem Kalø Gods og Rønde by (Flintebakken) er tilstrækkeligt beskyttet for at styre udviklingen omkring Rønde, og at området i forvejen kun rummer plads til særligt indpasset byggeri og anlæg, som for eksempel en eventuel fremtidig omfartsvej nord om Rønde.«

Birgitte Bang Ingrisch: »Det er naturligvis et politisk valg, om man vil have byudvikling, omfartsveje, tekniske anlæg og intensivt landbrug eller i stedet satse på natur fremover, til glæde og fornøjelse for alle dem, som bor i Rønde eller besøger Nationalparken, til gavn for biodiversiteten, til gavn for drikkevandsbeskyttelsen og meget andet. Og det er DNs klare vurdering, at kun en fredning vil kunne beskytte områdets værdier. Det viser debatten jo meget tydeligt.«

Bygningsarv: Beskyttelsespotentiale

Syddjurs Kommunes administration: »En fredning af godsets bygninger vil dog være til gavn for de bygninger, som i dag ikke er omfattet af en bevaring, og som fortsat udgør en vigtig del af bebyggelsesstrukturen i området.«

Birgitte Bang Ingrisch: »En fredning efter naturbeskyttelsesloven kan vise sig også at være til gavn for Kaløs smukke bygninger, selvom det langtfra er at sammenligne med en bygningsfredning, som kun Jagtslottet har. Fredningen efter naturbeskyttelsesloven beskytter imod yderligere byggeri og har en censurbestemmelse med om tilbygninger og ombygninger.«

Bygningsfredning undtagelse

- Fredning af godsets bygninger er jo ikke omfattet af fredningsforslaget, som jeg har forstået det?

Birgitte Bang Ingrisch: »Fredningen omfatter også det areal, hvor både Kalø Hovedgård og Jagtslottet ligger, men fredningen påvirker ikke anvendelsen af bygningerne. Det er kun Jagtslottet, som er bygningsfredet, dvs. beskyttet efter bygningsfredningsloven med restriktive og detaljerede bestemmelser. De øvrige bygninger er ikke beskyttet, men bygningsmassen må som udgangspunkt ikke udvides.«