Fortsæt til indhold

Kamp mellem naturens vogtere og byudvikling - hvem vinder?

815 hektar varieret landskab indgår i Danmarks Naturfredningsforenings omfattende forslag. Hvad mener du som borger?

Samfund

Den 10. november 2023 modtog Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del, et omfattende fredningsforslag for Kalø Godslandskab i Syddjurs Kommune.

Oversigtskort over Kalø Godslandskab og det omfattende fredningsområde. Kortet markerer tydeligt de 815 hektar, der strækker sig langs kystlinjen mod syd og sydvest, indrammet af Rønde bygrænse mod nord og nordvest samt motortrafikvejen mod nordøst. Omhyggeligt afgrænset inkluderer det enge, overdrev, skove, og det ikoniske Kalø Slot, som alle er centrale elementer i det foreslåede fredningsområde. Kilde: DN

Indsendt af Danmarks Naturfredningsforening, strækker forslaget sig over imponerende 815 hektar, dækkende et varieret landskab med enge, overdrev, skove og det ikoniske Kalø Slot.

Arealafgrænsningen er nøje defineret ved kystlinjen mod syd og sydvest, Rønde bygrænse mod nord og nordvest, motortrafikvejen mod nordøst samt private natur- og landbrugsarealer mod øst. Af det samlede areal ejes ca. 790 hektar af Naturstyrelsen, mens Syddjurs Kommune har ejerskab over ca. 12 hektar veje i området. Yderligere er der cirka 13 hektar umatrikulerede arealer i området.

Forslaget har i flere omgange været omtalt i Adresseavisen Syddjurs. Ligesom Adresseavisen har været på rundtur i dele af området sammen med Birgitte Bang Ingrisch, daglig leder af og ansvarlig for fredningsområdet i Danmarks Naturfredningsforening, og Carsten Skivild, formand for Rønde Distriktsråd.

Jeg forholder mig til, om Røndes fremtidige udvikling spærres inde, så det f.eks. om 10 år ikke bliver muligt at udvikle Rønde bag om Baunehøjparken ud mod Flintbakken
Carsten Skivild

Skeptisk Skivild

Efter turen med Birgitte Bang Ingrisch havde Carsten Skivild indsigelser til dele af fredningen, som han frygter får konsekvenser for Røndes udvikling.

»Jeg forholder mig til, om Røndes fremtidige udvikling spærres inde, så det f.eks. om 10 år ikke bliver muligt at udvikle Rønde bag om Baunehøjparken ud mod Flintbakken,« lød det fra Skivild.

Han ser positivt på den planlagte vej fra Smouenvej ned til Føllevej og ud til Randersvej, som forventes at blive fuldført i 2029. Dette vil lette trafikken for borgerne i den nordlige del af Rønde, der ikke har ærinder på Hovedgaden.

»De, der siger, at trafikken på Hovedgaden ikke er blevet mere massiv, sludrer. Det passer simpelthen ikke,« tilføjer Carsten Skivild.

Hans store ønske for fremtiden, som fredningen kan forpurre i sin nuværende form, er en direkte vej fra Smouenvej ved rundkørslen og ud til Flintbakken. Denne rute ville give bilister fra Rønde Nord direkte adgang til Motortrafikvejen.

Birgitte Bang Ingrisch støtter dog ikke denne idé.

Hendes forslag om at skabe en linjeføring parallelt med Motortrafikvejen møder imidlertid modstand fra Carsten Skivild, da der er flere ejendomme langs strækningen, hvilket gør det umuligt at etablere en kørevej her.

»Den må I så tage med, når Fredningsnævnet inviterer til offentligt møde. Danmarks Naturfredningsforening tager udelukkende hensyn til naturen og beskyttelsen af den. Sæt pris på i Rønde, at I har nogle uberørte områder og større strækninger, der udelukkende er natur,« pointerede Birgitte Bang Ingrisch.

Venstre i harnisk

Venstres byrådsgruppe repræsenteret ved Jørgen Ivar Mikkelsen har siden været ude med riven i et debatindlæg i Adresseavisen.

Han refererede forleden til en udtalelse i et indslag på TV2-Østjylland 5/2 fra Birgitte Bang Ingrisch, hvor hun udtalte, at hun ikke ser et problem i at Røndes udviklingsmuligheder standses. »Jeg tænker at der er andre byudviklingsmuligheder i Syddjurs Kommune blandt andet ved Hornslet, så det er jo ikke sådan, at kommunen ikke kan udvikle sig,« udtalte Ingrisch ifølge Jørgen Ivar Mikkelsen.

»Venstre i Syddjurs Kommune tager kraftig afstand fra denne holdning. Det er københavneri af værste skuffe og vidner om manglende indsigt og respekt. Vi har behov for en anderledes nuanceret tilgang til arealanvendelse i vores land og stiller spørgsmål ved DN’ privilegium til at rejse fredningsforslag,« replicerede Jørgen Ivar Mikkelsen i sit debatindlæg.

Rettidig omhu

Formålet med dette ambitiøse fredningsforslag er bredt og omfattende. For det første ønsker man at bevare og forbedre de markante landskabelige værdier ved Kalø Gods. Dette inkluderer enge, overdrev, levende hegn, enkeltstående træer og skove med særlig fokus på at bevare udsigten fra Rønde mod syd, herunder beskyttelse mod tilplantning, byudvikling og tekniske anlæg.

Der lægges også vægt på at sikre og forbedre den biologiske mangfoldighed i området, der knytter sig til skove, overdrev, enge, søer og vandløb. Målet er at skabe optimale levevilkår for et rigt dyre- og planteliv. Fredningsforslaget sigter desuden mod at beskytte de geologiske terrænformer, kulturspor, rekreative kvaliteter og offentlig adgang.

Naturpleje står også centralt i forslaget, og det ønskes at danne grundlag for en bæredygtig pleje af naturen. Endelig har fredningen det overordnede mål at bidrage til at opretholde gunstige bevaringsstatusser for arter og naturtyper, der er udpeget i Natura 2000-området nr. 230, Kaløskovene (Ringelmoseskoven og Hestehaveskoven) og Kalø Vig.

Offentlig møde

For at inddrage borgerne og give dem mulighed for at deltage aktivt i processen, afholdes et offentligt møde med Fredningsnævnet den fredag 26. april 2024, kl. 10.00.

Mødet finder sted i Naturstyrelsens lokaler på Kalø.

Her vil fredningsforslaget blive præsenteret, og der vil være lejlighed til at drøfte og kommentere det.

Efterfølgende vil dele af det område, der er omfattet af fredningsforslaget, blive besigtiget af Fredningsnævnet og alle interesserede.