Kaløs fredningssaga: En skizofren rejse gennem administrativ forvirring
Med en administrativ ballet af skiftende holdninger skal politikerne nu blive enige om et høringssvar til den fredningssag, som Danmarks Naturfredningsforening har rejst for Kalø Skovgods.
I begyndelsen af 1997 blev Jagtslottet og Karlsladen på Kalø fredet i henhold til bygningsfredningsloven.
I denne forbindelse drøftede man, hvordan hovedbygningen og hele godsmiljøet bedst kunne sikres for fremtiden.
Ejeren, Skov- og Naturstyrelsen, henstillede til planmyndigheden, Rønde Kommune, at der blev udarbejdet en bevarende lokalplan for godsmiljøet, herunder bygningerne i relation til Kalø Gods.
Dette førte til, at Lokalplan 48 Kalø Hovedbygninger blev vedtaget af det daværende Rønde Byråd i marts 1998.
Formålet med Lokalplanen, ifølge § 1, stk. 1, er at sikre:
- At Kaløs hovedbygninger og gårdmiljø bevares som en helhed, herunder at de historiske, arkitektoniske, miljømæssige og landskabelige kvaliteter bevares i og omkring hovedbygningerne og ved overgangen til det åbne land.
- At eksisterende, bevaringsværdig bebyggelse bevares, og at vedligeholdelse og moderniseringer sker i overensstemmelse med den stedlige byggetradition.
Det mente administrationen
Syddjurs Kommunes administration bemærkede for ikke så lang tid siden, at en fredning af godsets bygninger vil være til gavn for de bygninger, som ikke er omfattet af en bevaring, men som fortsat udgør en vigtig del af bebyggelsesstrukturen i området.
Det skete som en kommentar til den fredningssag, som Danmarks Naturfredningsforening (DN) har rejst for det 813 hektar store Kalø Skovgods.
Birgitte Bang Ingrisch, daglig leder af og ansvarlig for fredningsområdet i DN. tilføjede, at en fredning efter naturbeskyttelsesloven kan vise sig også at være til gavn for Kaløs smukke bygninger, selvom det ikke er det samme som en bygningsfredning, som kun Jagtslottet og Karlsladen har.
Fredningen efter naturbeskyttelsesloven beskytter mod yderligere byggeri og har bestemmelser om tilbygninger og ombygninger.
Det mener administrationen
I dagsordensteksten til Økonomiudvalgets møde onsdag 22. maj vender Syddjurs Kommunes administration nu tilsyneladende rundt på den berømte tallerken.
I dagsordensteksten foreslår administrationen nemlig, at Syddjurs Byråd i sit høringssvar til fredningsforslaget, at fredningen af selve Kalø Gods udtages af det fremlagte forslag, da godsets bygninger allerede er beskyttet gennem bygningsfredning (Karlsladen og Jagtslottet) eller underlagt den bevarende lokalplan 48 (hovedbygningen).
Sidstnævnte var tilsyneladende ikke kendt stof, da fredningsforslaget var til behandling i Erhvervs- og planudvalget (EP) og Natur-, Teknik- og Miljøudvalget.
Spændende bliver om den tilsyneladende administrative skizofreni også udvikler sig til en politisk skizofreni?
Adresseavisen har talt med flere byrådspolitikere, som også giver udtryk for forvirring, men vil afvente til sagen lander for åbent tæppe i byrådssalen 29. maj.