Fortsæt til indhold

Da handicap tacklede Caroline, blev fodbold hendes redning

Caroline Cecilie Just Petersen fra Hørning blev født med cerebral parese, og nu ønsker hun at inspirere ligesindede til at acceptere handicappet og turde dyrke sport og fællesskabet.

Samfund

I haven på Blegindvej i Hørning sparker den 18-årige Caroline Cecilie Just Petersen ofte sin fodbold ind mod en rebounder, der med det samme sender bolden retur til hende. Hun øver sig i både at tæmme og tackle bolden.

Og så dribler hun rundt i haven.

Caroline Cecilie Just Petersen elsker at spille fodbold, og allerede som helt lille ønsker hun sig brændende at gå til fodbold. Ligesom mange andre børn. Men det kan hun ikke. I hvert fald ikke på et almindeligt fodboldhold, for Caroline Cecilie Just Petersen lever med cerebral parese (CP), som i hendes tilfælde viser sig som en spastisk lammelse i hele højre side af kroppen.

Jeg løber bare anderledes og langsommere end de fleste. Jeg falder også oftere, fordi jeg har en dårligere balance.
Caroline Cecilie Just Petersen

»Men kan du så godt løbe?« lyder det ofte fra andre mennesker.

»Selvfølgelig kan jeg det. Jeg løber bare anderledes og langsommere end de fleste. Jeg falder også oftere, fordi jeg har en dårligere balance,« forklarer Caroline Cecilie Just Petersen, der først som treårig lærte at gå.

Hendes forældre bliver hurtigt opmærksomme på, at noget er galt.

»Vi har kendt til CP, fra Caroline var helt lille. Hun havde for eksempel svært ved at støtte på sine arme, når vi lagde hende på maven. Vores sundhedsplejerske blev hurtigt opmærksom på det, og i begyndelsen fik vi en masse hjælp til det, der var udfordrende, blandt andet det motoriske,« fortæller Linda Just, der er mor til Caroline Cecilie Just Petersen.

Caroline Cecilie Just Petersen træner både med fodbold i haven, men hun gør også i styrketræning for at holde kroppen sund. Foto: Katrine Friis Pedersen.

Deler budskab

Igennem både barndommen og ungdommen får familien øget støtte, og særligt netværket gennem Elsass Fonden hjælper Caroline Cecilie Just Petersen, og hun møder nogle af dem, der i dag er hendes bedste venner. Som barn spiller Caroline Cecilie Just Petersen ikke fodbold på grund af manglende muligheder. Også som ung er der mangel på fodboldhold kun for unge med cerebral parese.

Vi kan tale om de følelser, der trykker, for det er hårdt at have CP. Jeg har også virkelig været vred, men der har fodbold hjulpet mig meget, fordi jeg bare kan tyre til en fodbold. Jeg har fået det meget bedre med mig selv og med mit CP.
Caroline Cecilie Just Petersen

Det viser sig nemlig, at der ikke er mange hold kun for unge med cerebral parese., men gennem sit netværk får hun kendskab til CP Kvindeholdet i FC Storebælt, og i 2020 bliver hun en del af holdet, der træner i Korsør seks-syv gange om året.

Og det har vist sig at være den helt rigtige beslutning.

»Vi kan tale om de følelser, der trykker, for det er hårdt at have CP. Jeg har også virkelig været vred, men der har fodbold hjulpet mig meget, fordi jeg bare kan tyre til en fodbold. Jeg har fået det meget bedre med mig selv og med mit CP,« lyder det fra Caroline Cecilie Just Petersen, der håber at inspirere ligesindede unge til at prøve at træne med FC Storebælt.

»De fleste med CP svømmer eller rider, men fodbold er også godt for kroppen. Jeg tror ikke, der er så mange, der ved, at det er en ting. Det kunne jeg godt tænke mig at få længere ud. Det er faktisk ret fedt at spille fodbold, og vi har et kæmpe fællesskab omkring det og er tæt på hinanden på holdet,« fortæller Caroline Cecilie Just Petersen.

Caroline Cecilie Just Petersen har været en del af CP Kvindeholdet siden 2020, og det er virkelig med til at give hende glæde i livet. Både fodbolden og fællesskabet betyder meget for den 18-årige fodboldspiller. Privatfoto

Holdet bliver ofte filmet til deres samlinger for at øge fokus på holdet – og måske give andre unge mennesker med CP lyst til at udforske det. Caroline Cecilie Just Petersens egen deltagelse på holdet gør hverdagen med CP meget lettere – og helt i begyndelsen hjælper det hende også gennem en depression.

»Jeg kan tit få den der kommentar med, om jeg er kommet til skade. Men til samlingerne mødes jeg med folk, der er som mig selv. Der føler jeg ikke, jeg skal skjule, hvem jeg er. De er nogle af mine bedste veninder. Nogle af dem har jeg kendt i mange år. Vi kan tale sammen om alt, og vi ved, at vi altid kan ringe til hinanden, hvis der er noget, der trykker,« siger Caroline, der ramte muren i niende klasse.

I en lang periode føler hun, at alt er uretfærdigt. Hun er vred over, at lige netop hun hænger på dét handicap.

Det booster virkelig mit selvværd, og det gør mig så glad helt ind i hjertet. I stressede perioder tænker jeg altid, at jeg skal nedprioritere fodbolden, fordi jeg ikke kan overskue at tage af sted. Men jeg kommer altid af sted, og jeg har det så godt bagefter.
Caroline Cecilie Just Petersen

»Glad ind i hjertet«

»I hele mellem- og udskolingen vil jeg slet ikke have noget med CP at gøre. Det har været min største usikkerhed, og det er svært for mine veninder at forstå det ordentligt, selvom de altid har accepteret, at det er sådan, jeg er. Og jeg vil slet ikke i nærheden af fodbolden, men nu synes jeg, det er sejt – og jeg står ved den, jeg er. Jeg kan ikke skjule det, så jeg kan lige så godt få det bedste ud af det,« siger Caroline Cecilie Just Petersen, der i dag er lykkelig for sin beslutning om at acceptere sin sygdom og for at turde blive en del af FC Storebælt.

»Det booster virkelig mit selvværd, og det gør mig så glad helt ind i hjertet. I stressede perioder tænker jeg altid, at jeg skal nedprioritere fodbolden, fordi jeg ikke kan overskue at tage af sted. Men jeg kommer altid af sted, og jeg har det så godt bagefter. Det giver mig så meget godt,« siger Caroline Cecilie Just Petersen, der under snakken gør meget ud af at fortælle, at hendes familie bestående af sine forældre og to mindre søskende altid har været støttende.

Det samme gør sig gældende for studiekammeraterne på Viby Gymnasium, hvor hun går i 2.g. Men det er alligevel ikke helt det samme som at tale med sine venner fra FC Storebælt. Det er også en af årsagerne til, at hun altid glæder sig til at se sine fodboldvenner.

»Når vi mødes til samlinger i Korsør, er det altid en hel weekend, hvor vi spiller fodbold i mange timer, holder møder, og om aftenen laver vi noget fælles,« fortæller Caroline Cecilie Just Petersen og slår et slag for, at hun håber, at endnu flere kunne tænke sig at blive en del af holdet, der aldersmæssigt spænder fra 16 til 33 år.

Det kræver ikke optagelsesprøve, men man skal kunne løbe for at blive en del af holdet.

Caroline Cecilie Just Petersen går til hverdag i 2.g på Viby Gymnasium, hvor hun møder stor opbakning til det forestående VM i Barcelona. Foto: Katrine Friis Pedersen.

Til VM i Barcelona

Det gør det til gengæld, når en af Caroline Cecilie Just Petersens største drømme snart går i opfyldelse. Den 10. november rejser hun med CP Kvindeholdet til VM i Barcelona, hvor hun sammen med sine holdkammerater skal spille fire landskampe mod henholdsvis Japan, Australien, USA og Irland.

»Det er en kæmpe stor drøm for vores hold, at vi skal til VM. Vi troede aldrig, det kom til at ske. Nu er det nu. Det bliver ret vildt,« siger Caroline Cecilie Just Petersen, der i den anledning har fået fri til at tage af sted fra undervisningen på Viby Gymnasium, hvor hun går i 2.g. Hun har før været af sted med FC Storebælt for at spille mod udenlandske hold, men aldrig for at repræsentere Danmark i forbindelse med VM i fodbold for kvinder med cerebral parese.

»Det er lidt sindssygt. Vi skulle egentlig have været af sted i 2020, men så ramte corona og nedlukningen, og i den periode mistede vi mange spillere på vores hold.«

Når Caroline Cecilie Just Petersen fra d. 10. til d. 20. november deltager i VM for CP fodboldhold, spiller hun i nummer 8. Foto: Katrine Friis Pedersen.

Men nu sker det. Og Caroline Cecilie Just Petersen glæder sig.

Hele samlingen begynder med kvalifikationer, hvor et udvalg vurderer alle deltagere ud fra nogle kriterier. Spillerne inddeles i tre forskellige grader, hvor grad 1 er de spillere med meget CP, og grad 3 er spillere, der ikke mærker særlig meget til sin CP.

»Det er for at gøre turneringen mest fair for alle hold. Man må kun have en spiller med grad 3 på banen ad gangen. Jeg regner med, at jeg er grad 1 eller 2,« fortæller Caroline Cecilie Just Petersen.

Selve kampene begynder først to dage efter ankomsten til Barcelona.

»Der er hviledag efter kvalifikationerne, fordi de er krævende. Det er en blanding af både styrketræning og løbetræning, og de klør virkelig på, fordi spasticiteten kommer endnu mere til udtryk, når kroppen bliver træt og udkørt,« fortæller Caroline Cecilie Just Petersen, der selv viser tegn på træthed ved, at hendes højre arm begynder at hænge.

Caroline Cecilie Just Petersen er til VM fra d. 10. til d. 20. november.