Personaleflugt og vold på plejehjem: »Verden kan være grum af og til«

Forleden landede der et brev i lokalredaktørens postkasse »Fra en bekymret pårørende« til en beboer på Frejasvænge, der er et specialplejehjem.

Ordlyden var følgende:

»Jeg synes, I skulle prøve at undersøge forholdene på Frejasvænge i Kolind.

De er helt urimelige for både personalet og beboere.

Der har været et urimeligt og tårnhøjt antal sygemeldinger og fratrædelser det sidste år.

Der skal spares og spares, og der kommer flere og flere beboere, der kræver 1:1 personale.

Personalet kan ikke løbe stærkere.

Øvrige beboere bliver forsømt, fordi alle ressourcer bliver brugt på få beboere, som er særligt svære.

Særligt en beboer styrer en hel afdeling. Der er adskillelige anmeldte voldsepisoder på ham.

Han slår personalet hver dag. Han hører slet ikke til på Frejasvænge. Han har en hjerneskade. Alle er bange for ham. Både personale og beboere.

En anden beboer skal personalet følge rundt i byen og på den befærdede Frellingvej og sætte eget liv på spil. Ofte 5-10 timer om dagen hver dag.«

En svær sag

Lokalavisen har efterfølgende vendt situationen med Riber Hog Anthonsen (V), formand for Sundheds- og Ældreudvalget, der sammen med sit udvalg har det politiske ansvar for Frejasvænge.

»Vi har kendt til situationen på Frejasvænge et stykke tid nu og læst Arbejdstilsynets rapport, hvor jeg bemærker, at der står noget i retning af, at ledelsen på Frejasvænge har gjort det fornødne i forhold til at gøre forholdene tryggere for personale og beboere,« siger Riber Hog Anthonsen, som udtrykker stor tillid til ledelse og medarbejdere på Frejasvænge.

»Men det er en meget svær sag, som er svær at tackle som politiker. Det vil jeg gerne indrømme. I udvalget er vi orienteret om den udadreagerende borger, som du fortæller om, men jeg er ikke i stand til at svare på, om der er alternativer til, hvor det vil være bedre for ham at bo.«

Meget kompleks

Riber Hog Anthonsens udvalgskollega Kirstine Kahr Kvorning (C) fremhæver vigtigheden af at være varsom med at fælde domme på et alt for løst grundlag.

»Det er en dybt ulykkelig situation, der kræver grundig overvejelse og gode hjælpemuligheder. Vi skal være varsomme med at fælde domme,« siger Kirstine Kahr Kvorning.

»Jeg er virkelig imponeret af ledelsen og personalet på Frejasvænge. De gør alt, hvad de kan, så hurtigt de kan, men deres hverdag er kompleks, og sådan er det at arbejde med demente medborgere.«

Kirstine Kahr Kvorning, der er uddannet sygeplejerske og har en bred faglig baggrund, som også har indbefattet undervisning af sosu-elever, udtrykker dyb bekymring og refleksioner over håndteringen af mennesker med ekstremt komplekse hjernesygdomme.

En grum verden

»Jeg kender ikke den konkrete borger, der er tale om, men det er vigtigt for mig at fortælle, at han og andre i samme situation har brug for superspecialiseret hjælp. Det er ikke kriminelle mennesker, men ligesom alle demente har de brug for genkendelige omgivelser, og de har behov for at være i deres nærmiljø.«

»Men jeg vil gerne en gang mere understrege kompleksiteten i det her. Jeg er fuldt ud enig med Riber Hog Anthonsen i, at vi ikke kan løse problemerne med et quick fix. Så enkelt er det langtfra.«

»Verden kan være grum af og til, og vi kan ikke altid gøre det godt nok, men vi skal passe godt på alle vores demente medborgere, som der bliver flere og flere af. Jeg har kæmpestor respekt for de mennesker, der arbejder på Frejasvænge, og ja, selvfølgelig sker der udskiftninger, men vi har altså også at gøre med et arbejdsområde, hvor der mangler hænder. Det ville være fint med medarbejdere, der var på Frejasvænge i 15 og 20 år, men sådan ser verden altså ikke ud længere,« siger hun.