Det er næsten som at være med i en episode af Hammerslag – bare med ekstra meget drama og skimmelsvamp
Menighedsrådet: Klar til at sælge Kolinds historiske præstegård fra 1735. Hvem har modet og midlerne?
Det nye menighedsråd i Kolind, Ebdrup og Skarresø Sogn kommer ikke til at kede sig.
De har nemlig fået en dobbelt opgave: ansætte en ny præst og sælge Kolind Præstegård.
»Det er suverænt menighedsrådets opgave,« siger Benedikte Bock Pedersen, Syddjurs Provsti.
»Typisk tager man kontakt til et par lokale ejendomsmæglere og beder dem om en vurdering. Herefter vælger man en af dem til at forestå salget.«
Ørkenvandring
Provsten var i sin tid stærk fortaler for at få en nedrivningsstilladelse, fordi der var konstateret skimmelsvamp i dele af præstegården.
Skimmelsvamp – den uvelkomne gæst, der aldrig tager hjem.
Personligt er jeg en af dem, der betaler min kirkeskat med glæde
Anført af SF’s Kim Lykke Jensen, formand for Natur, Teknik og Miljøudvalget, gik et flertal i det forhenværende byråd imidlertid i brechen for ikke at sige ja til ansøgningen fra menighedsrådet om nedrivning.
Kim Lykke Jensen skrev i et læserindlæg i Adresseavisen:
»Men der var overordentlig gode grunde til, at udvalget tog denne beslutning. Kolind Præstegård er bygget i 1735. Den er SAVE-registreret i kategori 2. Det vil sige, at bygningen er i allerhøjeste bevaringskategori – lige efter kommunens fredede bygninger. Det er meget få bygninger i gamle Midtdjurs Kommune, som har så høj en bevaringsværdi som præstegården.
Både Museum Østjylland og BLIS fraråder på det kraftigste, at kommunen giver tilladelse til nedrivning af præstegården, som er en af Kolinds ældste bygninger.
Personligt er jeg en af dem, der betaler min kirkeskat med glæde. En af grundene til det er netop, at jeg gerne vil være med til at sikre kulturarven i form af kirker og præstegårde. Det hensyn mener jeg, at provst og resten af provstiudvalget er forpligtet til at tilgodese.«
Siden tog Kim Lykke Jensen initiativ til at bede kommunens administration om at udarbejde en såkaldt bevarende lokalplan, som med et pennestrøg ville afskære fremtidige ejere fra at gå med planer om at vælte præstegården.
Kig lige bagud
En bevarende lokalplan vil kunne fastholde præstegårdens kulturarv og sikre, at den fremtidige udvikling sker hensigtsmæssigt.
Det er som at give bygningen en tidsmaskine, der holder den evigt ung.
Da menighedsråd og provstiudvalg valgte at trække ansøgningen om nedrivning tilbage, blev planerne om en bevarende lokalplan også skrinlagt, men den kan komme på dagsordenen igen.
»Det var jo i et andet byråd, at vi besluttede, som vi gjorde. Jeg tør ikke udtale mig om, hvordan det nuværende byråd vil forholde sig til en ansøgning om nedrivningstilladelse fra en kommende ejer,« siger Kim Lykke Jensen.
»Men jeg forventer naturligvis, at sælger og interesserede købere orienterer sig om, hvad holdningen var i det gamle byråd og ligeledes respekterer præstegårdens SAVE-værdi og holdningen fra BLIS og Museum Østjylland.«
Hvad med skimmelsvampen?
Efter afslaget arbejdede menighedsrådet videre med at få bugt med skimmelsvampen og opføre en mindre tilbygning til præstegården, som der var politisk opbakning til.
Eksperter har siden arbejdet ihærdigt på at komme skimmelsvampen til livs. Teknologisk Institut har været inde over arbejdet og har efter det oplyste sagt god for, at skimmelsvampen er besejret i denne omgang.
Det er imidlertid et faktum, at det er syv år siden, der senest har boet mennesker i huset. Det betyder, at en kommende køber kan forudse at skulle smide en pæn portion penge i foretagendet, før vedkommende kan flytte ind i boligen.
Det er som at købe en bil uden motor – der skal arbejdes lidt, før den kører.
Skarp rådgivning
Bertil Christensen, næstformand i det nyvalgte menighedsråd, har endnu ikke brugt tid på at sætte sig ind i fortiden i detaljer.
»Det kommer vi til i det nye menighedsråd, når vi træder til 1. december. Vi skal selvfølgelig også have rådgivning af de lokale ejendomsmæglere, så det vi melder ud til en kommende køber også er noget, som vedkommende kan regne med,« fastslår Bertil Christensen.
Han har intet bud på en pris.
»Jeg har hørt mange bud fra borgere i Kolind, men jeg tør ikke udtale mig. Blot ved, at menighedsrådet får glæde af den indtægt, som kommer ind ved salget. På samme måde er det jo også menighedsrådet, der har afholdt udgifterne til køb og renovering af ny præstebolig på Fasanvej.«
Personligt håber Bertil Christensen, at der melder sig interesserede købere, som anerkender præstegårdens historie og har midlerne til at sætte den i stand.
»Der er mange Kolind-borgere, som har stærke følelser for præstegården, fordi den er en stor del af byens historie, og det har jeg som tilflytter, selvom det er nogle år siden, stor respekt for. Jeg er enig med dem, der betoner vigtigheden af, at vi gør noget for at bevare vores kulturarv.«