Fuld plade og hønsekød: Banko og tarteletter er den perfekte kombi

Stilheden før stormen.

Frisklavede tarteletter køres ned, alt imens bordenes hyggesnak fylder den proppede idrætshal i et forsøg på at dulme nerverne. Men det er kun et spørgsmål om minutter, før hallens fredelige stemning overgår til den elektriske konkurrenceånd, som kun særlige sportsgrene kan få frem. Sodavandskøen tynder ud, og deltagerne sætter sig veludrustede på plads, og med en sidste fortrøstningsfuld bemærkning til sidemakkeren gør de klar til kamp. Der er nemlig bankoaften i Ebeltoft Idrætscenter.

Ja, okay – så dramatisk går det alligevel ikke helt for sig, og der er måske snarere tale om en storm før stilheden. For da den sidste tallerken blev tømt og spillet blev introduceret, så indfandt tavsheden sig, og hallen sad pludseligt i dyb koncentration med øjnene plantet ned i spillepladen.

Bankoaftenen er nok en anden størrelse, end hallens typiske idrætsarrangementer. Men den hyggelige stemning er ikke til at tage fejl af, og på tredje år viser Ebeltofts årlige bankoarrangement endnu en gang, at banko og tarteletter er et perfekt match.

I velgørenhedens tegn

Arrangementet i Ebeltoft Idrætscenter er ikke nogen ordinær bankoaften. Det er nemlig stablet på benene i et samarbejde mellem Socialdemokratiet i Syddjurs, Ebeltoft Idræts- og Kulturcenter og Toppen af Ebeltoft med formålet om at støtte sociale initiativer til fordel for børn og unge i Syddjurs Kommune.

Desuden går overskuddet fra tarteletsalget direkte til Kreaværkstedet på Toppen.

»Ideen er født i Socialdemokratiet, da vi gerne vil være med til at booste dem, der arbejder med børn og unge i lokalområdet,« lyder det fra socialdemokrat og hovedarrangør Peter Ravn, der er stolt over den opbakning, som arrangementet har mødt gennem sin levetid.

I år er tredje gang, at bankoaftnen er blevet afholdt. Arrangementet blev først afholdt på den lokale folkeskole, men det stærke fremmøde har gjort, at bankoaftnen siden da er flyttet over i den lokale idrætshal. Her har der også været stort deltagertal, og i år er arrangementet blevet udsolgt med 320 solgte billetter.

Et treenigt samlingsmærke

»Det er super hyggeligt og meget socialt,« lyder det fra Lene Paustian, som er begejstret for, i år, at deltage i bankoaftnen for første gang.

Hun ser også det utraditionelt smukke i, at banko-tartelet-kombinationen kan samle så mange mennesker:

»Det er sådan lidt sjovt at være til banko. Banko og tarteletter - jeg synes, det er genialt.«

Men når man sælger så mange billetter til en bankoaften I Ebeltoft, så må det også være et udtryk for en særlig sammenholdsfølelse i Syddjurs. Og det gælder både, at der er så stort et fremmøde til et af byens arrangementer, men også at man gerne vil være med til at bakke op om lokallivet og de lokale initiativer for børn og unge, som velgørenhedsarrangementet er med til at støtte.

»Det er et fint initiativ, og at der sker noget, det er jo dejligt,« siger Anni Poulsen, som også er glad for at gøre sin velgørenhedsbanko-debut. Hun værdsætter særligt den lokale fællesskabsfornemmelse, som arrangementet er med til at styrke.

»Det er jo dejligt, at det er lokalt. Du kan se, det er lokale mennesker, der kommer her.«

Fællesskabsfølelsen har også gjort et stort indtryk hos tovholderne på den anden side af gevinstbordet:

»Der er mange, der oplever, at der er det her lokale sammenhold,« udtaler Peter Ravn. »Man holder hinanden op på det, man spørger til det, og man støtter hinandens projekter.«

Det lokale skal bestå

Når bankoaftnen gang på gang trækker så mange mennesker, og det igen i år er blevet udsolgt, kan man jo tænke om ikke arrangørerne har i sinde finde et større mødested til fremtiden, der kan rumme flere deltagere – selvfølgelig så banko-formatet stadig passer. Men her kommer den lokale stemning igen frem som en mærkesag.

»At vi kan fylde hallen i Ebeltoft, er jo en succes, men så skal vi heller ikke mere. Så mister man lidt det lokale,« siger Peter Ravn.

Den lokale fornemmelse er også det, der får deltagerne til at bakke op om arrangementet år efter år. Lene Paustian regner i hvert fald med at komme igen, og ser frem til at gøre en tradition ud af det: »Hvis man kunne gøre det hvert år, og mødes og sige, at det gør vi. Det kunne være sjovt.«

Tak for snakken til Lene Paustian, der vender tilbage til sin plads, alt imens spillet er ved at gå i gang. Tarteletterne har lagt sig godt i maven, og bankotallene bliver læst højt uden afbrydelser: »56, 45, 8…«. Spejderforeninger og værksteder kan snart juble over det kommende boom i budgettet, og de 320 bankodeltagere kan med styrket samvittighed glæde sig over, at have støttet velgørende initiativer i egen kommune. Men først er der et bankospil, som skal spilles.

Og her er slagsætningen ikke til at misforstå for hverken Anni Poulsen og Lene: »Jeg håber på at vinde.«

Knæk og bræk.