Ned med faldefærdige drivhuse og op med solceller – de lokale er bekymrede for grundvand og støj

Faldefærdige drivhuse bliver revet ned, og op skal skyde cirka seks hektar solceller.

Det er planen for et areal ved Højvangsvej nord for Skjoldelev, hvor der tidligere har ligget et gartneri.

De allerførste indledende skridt blev taget i efteråret, hvor et såkaldt idéoplæg var i høring – tre høringssvar kom ind. Nu har byrådspolitikerne i Plan- og Landdistriktsudvalget så taget næste skridt og har igangsat arbejdet med at lave en lokalplan med tilhørende tillæg til kommuneplanen.

Det er virksomheden InCommodities, som ejer området. Virksomheden har i forbindelse med solcelle-projektet allieret sig med Ænergy, der udvikler vedvarende energi.

Containere med batterier

Arealet, som der nu skal laves ny lokalplan for, er i alt 10,4 hektar stort, hvoraf de seks hektar skal bruges på solceller.

Det resterende areal består af tre eksisterende boligbebyggelser – der sikres en minimumsafstand på 50 meter til disse – samt et naturområde med en sø og 5-10 meter brede beplantningsbælter, som skal skærme visuelt for solcellerne. Desuden reserveres plads til en eventuel fremtidig telemast.

Derudover er det Ænergy/InCommodities ønske at opstille containere med batterier til lagring af energi fra solcelleanlægget, så energien blandt andet kan sendes mere jævnt ud på elnettet. Batterierne skal stå i 40 fods containere.

Nedrivningen af drivhusene er allerede i gang.

Hvis tidsplanen ellers holder, er der lagt op til en politisk behandling af den nye lokalplan og tillæg til kommuneplanen i juni. Herefter kommer planerne i offentlig høring fra juli-september. I august er planlagt et borgermøde, og i december kan planerne endelig vedtages.

Bekymret for nedsivning

Ud af de tre indkomne høringssvar er det kun bestyrelsen i Skjoldelev Forsamlingshus, som har indvendinger – eller ’bekymringer’ er måske en mere korrekt betegnelse. For der er grundlæggende »god stemning« i bestyrelsen, som er »glad for, at drivhusene kommer væk, og der bliver ryddet op.«

En af bekymringerne går på nedsivning af stoffer til grundvandet, nu hvor drivhusene fjernes, og jorden deri blottes:

»Vi har en bekymring for, hvad der potentielt kan komme af nedsivning efter fjernelse af drivhusene(...) Vi er ikke tilfredse med 20 år gamle jordprøver. Kan Favrskov kommunes miljømyndighed stå inde for, at der ikke siver nogen farlige stoffer ned i vores grundvand?«

Til det svarer Teknik og Miljø Forvaltningen:

»Der er ikke lovhjemmel til at kræve nye jordanalyser af bygherren,« og videre:

»Favrskov Kommune har ikke tilsynspligt for væksthuse/gartnerier, og kommunen har derfor ikke en historik på driften til at vurdere en eventuel forureningsrisiko ud fra. Det er derfor ikke muligt at stille en garanti for, at der ikke siver nogen farlige stoffer ned til grundvandet.«

Ænergy tilføjer:

»Drivhusene har gennem mange år fremstået med smadret glas, og de fleste steder vokser der selvsåede træer og buske. At regnvand rammer jorden på drivhusenes arealer er derfor ikke nyt. Vi har fokus på at nedrive drivhusene efter forskrifterne og rydde op i området.«

»Hvor skal vildtet bo?«

Dernæst er det vildtet, som bestyrelsen i Skjoldelev Forsamlingshus kaster sig over. Det skyldes blandt andet et planlagt hegn om solcelle-arealet, og at en del af den eksisterende beplantning må vige til fordel for solcellerne:

»Vi kan være bekymrede for levestederne for vildtet(...) Hvor skal de bo? Hvis der ikke laves hegn omkring anlægget er der mulighed for at dyrelivet kan bevæge sig frit i området, er det en mulighed? Når I ønsker at inddrage plantagen, kunne vi ønske, at læhegnsbredden øges med tilsvarende areal til gavn for dyrelivet og biodiversiteten.«

Her svarer Ænergy:

»Vi vil undersøger muligheden for at undgå hegn i den videre proces(...) Efter inddragelse af en del af plantagen til solcelleareal bevares dog fortsat betydelige arealer med træer og krat udover søen, for vildtets ophold. Der plantes også nyt læbælte med en bredde på 10 meter, som tilvejebringer mindst halvdelen af plantagearealet, som planlægges udnyttet til solceller.«

I forhold til læbæltet ønsker forsamlingshus-bestyrelsen nyttebeplantning som æble- og blommetræer. Dette er Teknik og Miljø Forvaltningen åben overfor og anbefaler derfor, at det bliver indskrevet i lokalplanen som et krav.

Frygter støj

Endelig er det eventuel støj fra det kommende solcelleanlæg, som bestyrelsen peger på:

»Vi kan have en bekymring for de nærmeste boliger i forhold til lav- eller højfrekvente støjgener fra anlægget. Af gode grunde kan vi ikke vide, om der kommer eventuelle støjgener. Hvad kan vi gøre ved det, hvis der kommer gener i fremtiden, når anlægget er bygget?

Her lyder svaret fra Teknik og Miljø Forvaltningen:

»Teknik og Miljø anbefaler, at det i miljøkonsekvensvurderingen undersøges, om Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. Kan disse ikke overholdes, bliver der taget højde for dette i den videreplanlægning.«

Lokale får hundredetusinder

Lovgivningen fastslår, at en opstiller af et større solcelleanlæg skal indbetale 125.000 kr. pr. MW installeret solcelleanlæg til en ’Grøn pulje’. Beløbet skal betales umiddelbart efter anlægget er sat i drift.

For dette projekt forventes beløbet til ’Grøn pulje’ at være mellem 468.000-625.000 kroner.

Det er Favrskov Kommune, som uddeler midler fra puljen. Det sker i overensstemmelse med fastlagte principper, der kan ses på Favrskov Kommunes hjemmeside.

Pengene skal gå til projekter i lokalområdet.