Ekspert om Aarhus Kommune: »Det er utilgiveligt at håndtere asbest så amatøragtigt«

I 70’erne og 80’erne var Jan Hyldgaard Christensen én blandt mange håndværkere, der var med til at skære i asbestplader uden masker på.

Mange er siden døde, men Jan Hyldgaard Christensen er indtil videre gået fri for en kræftdom til de årlige kontroller. De hyppige hosteanfald kan han dog ikke løbe fra.

I dag underviser han i asbest og har viet sit liv til sikre håndværkernes ve og vel - blandt andet ved at uddanne dem i brugen af værnemidler.

Avisen fanger ham på telefonen, efter han har haft nogle dage til at sætte sig ind i asbestsagen på Aarhus Rådhus.

»Det er godt nok en speget sag, og den har jo sejlet fra start, viser jeres dækning. Alt tyder på, at Aarhus Kommune ikke har haft en bevågenhed omkring det her asbestproblem. Enten har kommunens folk ikke haft de rette kvalifikationer, eller også har de været ligeglade. Det er i hvert fald ikke professionelt,« konstaterer han.

Hvad med de andre bygninger?

Jan Hyldgaard Christensen har set meget gennem årene, så der skal meget til at ryste ham. Men den undersøgelse, der er kommet fra rådhuset, er i den kategori, fastslår han.

»De senere år har vi set skeletterne rasle ud af skabene på det her område, men hvis en stor kommune som Aarhus ikke har styr på procedurerne, så er det simpelthen utilgiveligt. Selvfølgelig skal tingene undersøges, registreres og arkiveres, så der kan laves en ansvarlig plan for sundhed og sikkerhed. Det står sort på hvidt i bekendtgørelsen og i loven. Jeg kan ikke forstå, hvis det kan komme bag på en forvaltning.«

Han noterer sig, at kommunen håber på at finde den manglende dokumentation for forundersøgelserne, men han er skeptisk.

»Hvis de har fået det lavet, så har de en masse dokumenter på det. Det kan ikke være rigtigt, at de er væk.«

Problemerne på Aarhus Rådhus er i sig selv alvorlige, men hæver man blikket, er perspektiverne er decideret skræmmende, forklarer Jan Hyldgaard Christensen.

For rådhuset er én bygning med over 400 projekter på en 17-årig periode.

»Og så kan man jo prøve at gætte på, hvor mange håndværkere og andre brugere af huset, der har været i kontakt med asbest, hvis ikke man har håndteret det forsvarligt.«

»Men Aarhus Kommune ejer jo en gigantisk bygningsmasse, som er gammel. Skoler, plejehjem, idrætshaller, daginstitutioner og meget andet. Det er derfor, det er så alvorligt. Vi har at gøre med en stor offentlig institution med alle muligheder for at kende reglerne. At det roder sådan rundt i en kommune er virkelig fortvivlende. Det offentlige er Danmarks med længder største bygherre, så det er uforsvarligt og utilgiveligt at håndtere asbest så amatøragtigt.«

Mistænker økonomi

Det er komplekst og dyrt at håndtere asbest. Udgifterne til forundersøgelser er én ting, men boner de ud på det kræftfremkaldende stof, skal et autoriseret firma med kostbart sikkerhedsudstyr betales for inddæmning, sanering og bortskaffelse.

Det forlænger selvsagt også den tid, et byggeprojekt tager. Derfor er det velkendt, at der er firmaer i byggebranchen, som hopper over, hvor gærdet er lavest.

Jan Hyldgaard Christensen håber ikke, at det er historien med Aarhus Kommune.

»Men man kan jo ikke undgå at få den mistanke, at man har haft den tilgang. At hvis man bare lader, som om der ikke er asbest, så bliver det meget billigere at vedligeholde den bygningsmasse. Jeg ved det ikke, men jeg har bare rigtig svært ved at tro på, at der ikke er nogen i landets næststørste kommune, der har kendt til de her regler.«

»Jeg kan faktisk ikke forstå, at ingen har råbt op om det her. Det er godt, at der nu er en opmærksomhed på det.«

Herunder får du et overblik over hele avisens dækning af asbestskandalen på Aarhus Rådhus: