Skoleleder står med svær opgave: »Udsathed har ingen farve«

»Vi har de elever, vi har, og det centrale er, hvordan vi skaber nogle gode fællesskaber for og med dem. At private udlejere tiltrækker ressourcesvage familier, er bare endnu en udfordring, vi må forholde os til.«

Skoleleder for Tilst Skole, Lone Jørgensen, har fulgt med i dette medies dækning af de udfordringer, Blomsterhaven-kvarteret ved Havkærvej er med til at skabe i Tilst. I Blomsterhaven bor en høj koncentration af lavindkomstfamilier samt udsatte børn og voksne. Private boligudlejere får fra politisk side skylden for udviklingen, da boligerne i Blomsterhaven er blevet lejet ud til meget billige priser, ofte uden indskud.

Mange lejere i de flere end 1000 boliger i Blomsterhaven har anden etnisk baggrund, og den aktuelle status i boligområdet er med til at skubbe til en politisk bekymring for integrationen i Tilst. Det hjælper ikke på bekymringen, at mange ressourcestærke familier i senere år er begyndt at søge væk fra Tilst Skole, hvor andelen af fagligt svage elever med indvandrerbaggrund er relativt stor.

Skoleleder Lone Jørgensen er ærgerlig over, at Tilst Skole ofte bliver talt ned, men hun ved, at skolen har udfordringer, andre skoler i Aarhus ikke i samme omfang kender til.

»Hvis man tager en normal klasse, kan der være en læringsmæssig spændvidde på fem år fra den dygtigste til den svageste elev. Hvis man er i et socialt udsat område, kan spændvidden mellem eleverne være større, og nogle børn kan samtidig have det svært. Det er den kombination, der er den største udfordring på vores skole. Og hvis gruppen af de svageste elever i nogle klasser bliver stor, og den dygtigste gruppe er lille, får du som underviser en større og mere kompleks opgave at stå med,« siger hun.

Tilst Skoles svageste elever af anden etnisk herkomst har, og det kan måske lyde lidt paradoksalt, ofte det tilfælles, at de ikke taler deres eget sprog nok.

»Vi ved, at tosprogede børn, der har et godt modersmål, udvikler bedre intelligens. En del af vores børn har et dårligt dansk, og tit er det, fordi de ikke har et særligt godt modersmål. Det er en af de allerstørste udfordringer. Problemet er, at forældrene får at vide, at de skal tale dansk til deres barn, nærmest fra barnet er ni måneder,« siger Lone Jørgensen.

To voksne, én rådgiver

Tovoksenundervisning er ifølge Lone Jørgensen det vigtigste værktøj, Tilst Skole har til at løse den særlige opgave, skolen står med.

»Vi har flere tovoksentimer, og det er rigtig godt for en skole som vores, hvor vi har en del udsatte børn. Hvordan man udnytter, at der er to kompetencer i et klasseværelse, bliver et af vores svar på den udfordring. Tovoksenundervisning bliver vores hovedfokus næste år. Vi får også en anden økonomi end fx Risskov Skole.«

Tilst Skole har som den eneste skole i hele Aarhus Kommune også sin egen skolesocialrådgiver.

»Det gør, at vi kan håndholde eleverne på en anden måde. Hvis en pige fx ikke kan blive støttet hjemmefra, og hun bakser med nogle svære ting, så tager vores skolesocialrådgiver samtaler med hende og hjælper hende med at få søgt en mentor. Skolesocialrådgiveren har også styr på det juridiske og ved, hvad man kan søge, og hun skriver ud til lærerne for at gøre dem opmærksom på, at der er nogle mentorer klar. Der er ingen tvivl om, at nogle børn bliver fanget op på den måde og faktisk klarer sig godt,« siger Lone Jørgensen.

Det kan godt være, at mange elever på Tilst Skole er tosprogede og som deres forældre har mørk hud. At sammenkoble hudfarve med udsathed er dog en fejl, mener Lone Jørgensen.

»Man er ikke ressourcestærk, bare fordi man har lys hud eller er etnisk dansk. Tilst har altid haft udsathed blandt etnisk danske familier. Udsathed har ingen farve, religion eller etnicitet. Vi har nogle enormt ressourcestærke anden etniske familier, og de kan faktisk også være trætte af, at der er så mange på skolen med anden etnisk baggrund,« siger Lone Jørgensen og fortsætter:

»Der er nogle, som ikke så mange måske vil være sammen med. De er ikke et trækplaster. Men for mig har udsathed vitterligt ikke en farve. Jeg har egentlig ikke lyst til at snakke om mennesker på den her måde, for vi kommer til at putte børn i kasser, og det er unfair over for dem. Vi bliver bare dårligere af, at vi peger på nogen, væk fra os selv.«

I fællesskab

Sunde fællesskaber er alfa og omega for Lone Jørgensen, der har en forkærlighed for psykolog, forfatter og specialist i klinisk børnepsykologi, Rikke Yde Tordrup.

»Hun påpeger, at vi i Skandinavien har et problem med, at børn er jævnalderregulerede. Børnene kommer tidligt i daginstitutioner med for lidt voksenkontakt, hvilket gør, at de lærer at afstemme med andre børn fremfor voksne. Det skaber uro i indskolingen og påvirker skolerne generelt. Et stærkt fællesskab baseret på gode værdier er essentielt for børns trivsel. Det kommer vi til at have sindssygt meget fokus på. Jeg er optaget af, hvordan vi arbejder med de her fællesskaber, hvordan vi får øje på hinanden. Jeg siger ikke, det er nemt, for det er det ikke, og det kræver også ekstra ressourcer og en anden tilgang.,« siger Lone Jørgensen.

Som tidligere nævnt får private udlejere ofte en del af skylden for at tiltrække en høj koncentration af ressourcesvage til Blomsterhaven i Tilst. Ifølge Lone Jørgensen er det måske ikke helt skudt ved siden af.

»Der er forsket i, hvordan børn klarer sig afhængig af, om de vokser op i almene eller private boligbyggerier. Børnene i de almene byggerier klarer sig bedre, fordi det almene har indsatser, og det har de familier jo brug,« siger hun.

En af de indsatser er Det Boligsociale Hus i Langkærparken. Huset tilbyder en række aktiviteter rettet mod børn og unge.

»Alene lektiecaféen løser en opgave for familierne. Vi får nogle andre skoleelever ind, fordi de kommer og har lavet lektier. Jeg er bekymret for dem, der ikke kan blive støttet derhjemme, og det er vigtigt, at vi sikrer, de kan lave de lektier, vi giver dem for. Der bliver gjort kæmpe meget i Det Boligsociale Hus, og mange af vores børn kommer derovre,« siger Lone Jørgensen.

Til juni starter en fireårig boligsocial helhedsplan i Tilst. Helhedsplanen er blandt andet et resultat af et øget antal udfordrede og udsatte børn på Tilst Skole.

Helhedsplanen er skabt af Landsbyggefonden, Aarhus Kommune og de tre almene boligorganisationer Al2Bolig, Østjysk Bolig og AlmenBo. Parterne har i alt skudt 18 millioner i projektet.