Putin, Vorherre og Harry Potter blev trukket ind i giftig byrådsdebat om Palæstinas Plads

»Jeg synes ikke, det her er det stolteste moment i Aarhus Byråds historie. Jeg synes, man på begge sider af hegnet går til kanten, og jeg tror udmærket godt, man ved, hvordan man behandler hinanden med respekt. Nu er der gået politik i den, og jeg synes ikke, vi behandler hinanden, som vi burde.«

Borgmester Anders Winnerskjold (S) måtte på direkte anmodning træde i karakter, da byrådet onsdag 24. september debatterede, hvorvidt der skal være en Palæstinas Plads i Aarhus.

Byrådsmedlem Solveig Munk (VL) bad mod slutningen af debatten borgmesteren om at forholde sig til Aarhus Byråds nedskrevne samarbejdskultur, »og påtage sig den rolle, at rette os ind, når vi forbryder os mod den.«

Ordene faldt efter en sjældent skarptandet debat, hvor Solveig Munk, der ønsker en Palæstinas Plads, undervejs selv trak en bibel frem for at vise et kort over Palæstina på Jesu tid.

»Her er Palæstina gengivet som et landområde, der indbefatter Israel, Gaza og Vestbredden. Det er altså Palæstina på Jesu tid, vi kan hylde ved at have en Palæstinas Plads i Aarhus.«

Da Liberal Alliances Henrik Arens bagefter fik ordet, startede han med at sige, at han fik lyst til at sige »Vorherre Bevares.«

»Når man begynder at trække bibelen frem i en politisk diskussion. Det har lige så meget vægt, som hvis jeg trækker Harry Potter frem, og siger der er et fancy kort, hvor der er en Palæstinas Plads. Det er fuldstændig irrelevant, hvad der er i en gammel bibel,« lød det.

De Konservatives Christian Baller var heller ikke stor fan af Solveig Munks ”bibel-stunt.”

»Det er et spøjst kort, Solveig Munk vælger at tage op her. Man kan altid finde gamle kort fra 1700-1800-tallet til lejligheden. Det er der blandt andet også en i Rusland, der gør lige nu, så det passer i hans kram. Uden sammenligning i øvrigt,« lød det.

Vil en Palæstinas Plads være en anerkendelse af hårdtprøvede palæstinensere i Aarhus, eller en plads der kun er med til at skabe splid på et tidspunkt, hvor manges følelser er letantændelige på grund af krigen i Gaza?

Det var i sin essens det, debatten handlede om.

Hvad så med Kurt Westergaard?

Den afdøde karikaturtegner Kurt Westergaard blev omdrejningspunkt for en ret stor del af debatten.

Westergaard blev i 2005 verdenskendt for en række tegninger af den muslimske profet Muhammed. Byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD) foreslog i 2023 at opkalde en vej efter Kurt Westergaard i forbindelse med en omdannelse af Jyllands-Postens gamle grund i Viby.

Ved onsdagens byrådsmøde undrede Jakob Søgaard Clausen sig over, at De Radikales politiske leder i Aarhus, Metin Lindved Aydin, der har foreslået en Palæstinas Plads, dengang var imod en vej opkaldt efter Kurt Westergaard.

»Fremadrettet bør vi sikre os, at navngivning af veje efter personer kun sker til dem, der har bidraget med noget positivt til samfundet og noget, vi alle kan samles om,« citerede Jakob Søgaard Clausen i byrådssalen Metin Lindved Aydin for at have sagt i 2023.

»Det er ærgerligt, at Metin Lindved Aydin ikke anerkender, at der også er folk i Aarhus med palæstinensisk baggrund, der hader Israel og som bakker op om hadet og splittelsen og som bakker op om Hamas. Vi har også set det i det offentlige rum (...) Vi skal forholde os til Aarhus og aarhusianernes hverdag. Jeg ved godt, at Metin Aydin havde en anden holdning, da vi diskuterede Kurt Westergaards Vej, og der handlede det om ytringsfrihed,« sagde Jakob Søgaard Clausen.

Henrik Arens (LA) kaldte forslaget fra De Radikale »vægtende til hyklerisk.«

»Jeg kunne næppe forestille mig noget, der splitter det her land mere, end krigen mellem Palæstina, Hamas og Israel (...) Vi skal fortsætte med at opkalde veje og pladser efter folk, der har bidraget med noget positivt i vores by. Det er personer som Flemming Bamse Jørgensen, der samlede folk igennem musik, eller Mathilde Fibiger, der var en af de første fortalere for kvinderettigheder i 1800-tallet.«

»Grænsende til racisme«

Metin Aydin (RV) refererede til den artikel, der i sin tid ledsagede Kurt Westergaards nok så kendte karikaturtegning af Muhammed med en bombe i turbanen. Den beskrev, at »man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse.«

»Det var det, det drejede sig om, og det er ikke den positive værdi, vi hædrer folk for. Derfor er al snak om hykleri også noget pjat. At give udtryk for, at palæstinensere intet positivt har bidraget med i Danmark, er grænsende til racisme,« sagde han.

Metin Aydin nævnte også, at der allerede findes mange internationale stednavne i Aarhus Kommune.

»38 veje og pladser i alt bærer navne som Koreavej, Sumatravej, Borneovej, Kuwaitvej og mange andre, men der er ikke store befolkningsgrupper i Aarhus med rødder i de lokaliteter. Det er der derimod, når vi taler om Palæstina, og derfor er det både naturligt og nødvendigt, at vi giver respekt til de aarhusianske palæstinensere,« sagde han.

Socialdemokratiet ønsker ikke en Palæstinas Plads i Aarhus, og partiets politiske leder i Aarhus, Jesper Kjeldsen, kom med en kortfattet begrundelse for partiets standpunkt.

»Vi mener ikke, at tidspunktet er til at diskutere en Palæstinas Plads eller en Israels Plads af den åbenlyse årsag, at der er enormt polariserende kræfter på spil. At tage en kæmpe kamp om det her, er kun med til at øge polarisering, og det mener jeg ikke gavner den situation, man står i, eller de stakkels mennesker i Gaza,« sagde han.

Venstre i Aarhus er også imod en Palæstinas Plads, og formand Christian Budde gav udtryk for, at krigen i Gaza er »et anliggende for den danske regering og ikke Aarhus Byråd.«

»Vi kan også have den bekymring, at en Palæstinas Plads, uanset hvor den måtte placeres, vil være med til at optrappe den konflikt, som vi ikke ønsker skal opblusse i Aarhus,« lød det.

»Den her debat er ved at udvikle sig til noget konfliktoptrappende, som ikke klæder Aarhus Byråd,« tilføjede Christian Budde.

Borgmester måtte bryde ind

SF i Aarhus bakker op om De Radikales forslag.

»Vi er alle sammen vidner til, at Israel begår folkedrab. Det mener en kommission under FN også, og det er uhyrligt at se det ske. I Aarhus kan vi ikke standse krigen, men vi kan og skal tage vare på alle de mennesker, der bor i vores kommune med palæstinensisk og også jødisk baggrund,« sagde forperson Mette Bjerre.

Henrik Arens var årsag til, at borgmester Anders Winnerskjold (S) mod slutningen af debatten måtte true med at smide tilhørere ud af byrådssalen.

»Kurt Westergaard betalte en anden høj pris for ytringsfrihed, som er en dansk værdi. Han lavede nogle tegninger, og det eneste sted, det her splitter, er i de mennesker, der mener, at religion er over dansk lovgivning. Jeg tror ikke, at splittelsen er en brøkdel af det, vi ser med Palæstinas Plads og hele debatten om Gaza generelt. Kurt Westergaard har ikke været en splittende person. Han er en mand, der har brugt sin ytringsfrihed og betalte en uhyrlig høj pris for rent faktisk at bruge sin ytringsfrihed,« sagde Henrik Arens.

Herefter lød klapsalver fra tilhørerpladserne, og Anders Winnerskjold brød hurtigt ind.

»Der er ingen klap, tilråb eller lignende fra tilhørerrækkerne, så ryger man simpelthen ud. Vi har et kodeks, vi spiller efter, omend man kan synes noget er godt eller skidt,« sagde han og afsluttede:

»Jeg har brug for, at vi er på sikker juridisk grund, og det kræver en magistratsbehandling, og så kan man tage den videre diskussion.«

Og sådan sluttede et knapt så stolt »moment i Aarhus Byråds historie.«