Landsby mangler vuggestuepladser: Det kan sende Thomas på ti kilometers ekstra cykeltur hver dag

Thomas Schor Mogensen og hans familie har boet i Øster Bjerregrav siden 2018 og har netop købt hus i byen.

Hans to ældste sønner, Noah og Walthe, har haft en tryg hverdag i henholdsvis dagpleje og vuggestue tæt på hjemmet, men familiens yngste søn, fire måneder gamle Matthi, nu står langt nede på ventelisten til en plads.

»Vi er nummer 12 i køen,« siger Thomas Schor Mogensen.

Det hele kunne have været løst lidt lettere, hvis de havde været lidt ivrigere på lagnerne. Helt præcist burde Matthi have været født fem måneder tidligere, storgriner Thomas Schor Mogensen ved tanken om, at timingen for børnefødsler åbenbart betyder meget, når man bor i en landsby som Øster Bjerregrav.

Ingen forlomme

Deres mellemste søn Walthe starter i førskole i marts, mens den yngste først skal begynde i vuggestue midt i april.

Dermed mister de fortrinsretten for søskende, der går i samme daginstitution. Fortrinsretten er ikke altid noget, pladsanvisningen kan garantere, men i det mindste ville sandsynligheden være større for, at Matthi også fik de samme gode, trygge rammer, som de to ældste har oplevet i Børnehuset Bjerregrav, der ligger få hundrede meter fra deres nye hjem.

Parret har netop købt hus på den samme vej, hvor de indtil nu har boet til leje i en anden bolig.

Han og hustruen har undersøgt kommunale alternativer i området uden held. Matthi er skrevet op til en vuggestueplads i Hornbæk. Her står familien som nummer 52 på ventelisten.

Farlig landevej

De har en alternativ løsning klar.

»Vi har skrevet ham op til en privat vuggestue i nabobyen Sønderbæk, men den ligger fem kilometer væk i den modsatte retning af vores arbejde. Det betyder, at min kone skal ændre sine arbejdstider, og jeg kommer til at cykle med Matthi i en cykeltrailer langs en farlig landevej uden cykelsti,« fortæller han.

I forvejen cykler Thomas Schor Mogensen ind til sit arbejde i Randers hver dag. Derfor lyder det med humoren tindrende i stemmen:

»Det kunne jo være, at jeg skal overveje at stille op til et eller andet cykelløb. Jeg får i hvert fald gode cykelben.«

Konsekvenserne rammer både økonomi og familieliv.

»Vi har kun en bil, og min kone arbejder i Aarhus. Hun har fået lov til at tage ekstra arbejdstimer om aftenen og i weekenderne for at få det til at hænge sammen. Vi har lige købt hus, så det med bil nummer to er ikke lige en god økonomisk løsning lige nu.«

Skal frivilligheden ofres?

Thomas Schor Mogensen håber, at kommunen på sigt finder en løsning, der matcher udviklingen i området.

»Da vi flyttede hertil, var der syv dagplejere. Nu er der to. Det er voldsomt, når byen samtidig vokser. Jeg synes, man burde dimensionere pasningen efter, hvor mange børn der faktisk bor her,« siger han.

Han understreger, at familien nok skal finde en løsning i de år, hvor Matthi skal i et dagtilbud, og at man ikke skal have ondt af familien.

Men selv om familien har fundet en midlertidig løsning, er følelsen blandet.

»Jeg er ikke sur, men jeg træt af situationen. Vi er glade for området og for pasningen herude, men det her gør det svært. Det bliver både dyrere, mere besværligt og koster tid med børnene,« siger Thomas Schor Mogensen.

Det kan også ende med, at han må skære ned på tiden som frivillig træner. Thomas Schor Mogensen bruger meget tid på at være fodboldtræner og e-sportstræner.

»Det er jo ikke sikkert, at jeg kan nå alle tingene, hvis jeg også skal hente vores barn langt væk fra Øster Bjerregrav. Det kunne jeg godt frygte lidt. At det rammer andre end mine egne børn og min egen familie. Fodboldtræningen starter klokken 16.30. Det gør e-sport også, og det er mandag og onsdag lige nu. Det kan jeg jo blive tvunget til at sige fra.«